LifeCycle Pharma offentliggør resultat for de første 9 måneder af 2009 og forbedrer igen forventningerne til året
11-11-09 kl. 11/11 2009 00:00 | Veloxis Pharmaceuticals 0,90 (+4,65%)
Væsentlige begivenheder:
• LifeCycle Pharma A/S (OMX:LCP) har i dag offentliggjort kvartalsrapporten for perioden 1. januar til 30.
september 2009 og realiserede i de første 9 måneder af 2009 på niveau med det forventede et nettounderskud
på DKK 211,2 millioner sammenlignet med et nettounderskud på DKK 69,1 millioner for samme periode i 2008. I
de første 9 måneder af 2009 havde LCP en omsætning på DKK 2,3 millioner sammenlignet med DKK 165,3
millioner for samme periode i 2008. Omsætningen i 2008 inkluderer DKK 152 millioner i up‐front betaling i
forbindelse med salget af fremtidige royaltyindtægter fra Fenoglide®.
• I de første 9 måneder af 2009 udgjorde LCPs forsknings‐ og udviklingsomkostninger DKK 164,4 millioner
sammenlignet med DKK 192,2 millioner for samme periode i 2008.
• Den 30. september 2009 havde LCP likvide beholdninger på i alt DKK 392,1 millioner.
• Der er opnået positive resultater fra et afsluttet 12 måneders fase 2 klinisk opfølgningsstudie med LCP‐Tacro™ i
stabile levertransplanterede patienter. De nye data viser, at LCP‐Tacro™ tabletter i stabile leverpatienter i
opfølgningsstudiet fortsat udviser en potentiel best‐in‐class profil i sammenligning med de eksisterende
markedsførte tacrolimuskapsler Prograf® til administration to gange dagligt.
• Den 31. august 2009 meddelte LCP, at administrende direktør Jim New fratræder efter gensidig aftale. Indtil en
ny administrende direktør er ansat, vil Paul Edick (bestyrelsesformand for LCP) og Thomas Dyrberg
(næstformand for bestyrelsen) efter anmodning fra bestyrelsen påtage sig sådanne konkrete opgaver for
selskabet, som måtte være nødvendige for at sikre selskabets kontinuerlige og uforstyrrede drift sammen med
selskabets direktion. Søgningen efter en ny administrerende direktør er i gang.
• Patientrekrutteringen i fase 3 studiet for LCP‐Tacro™ i stabile nyrepatienter skrider frem, idet er nu omkring
80% af patienterne indskrevet, hvor det i forrige kvartal var 50%. Samtidig er udarbejdelsen af fase 3
protokollen for LCP‐Tacro™ i de novo nyrepatienter ved at være afsluttet, og den forventes indleveret til den
amerikanske godkendelsesmyndighed (FDA) inden årets udgang.
• Forventningerne til året 2009 er igen forbedret. LCP forventer nu et driftsunderskud i størrelsesorden DKK 290 –
310 millioner og et nettounderskud i størrelsesorden DKK 280 – 300 millioner. LCPs likvide beholdninger
forventes at være i størrelsesorden DKK 300 – 330 millioner ved udgangen af 2009.
En telekonference vil finde sted i morgen, den 12. november 2009 kl. 14:30 dansk tid. Se venligst side 7 for nærmere
information.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Veloxis Pharmaceuticals
Kvartalsrapport for perioden 1. januar til 30. september 2009 



