Kapitalforhøjelse i LifeCycle Pharma med nominelt 129.490 aktier som følge af udnyttelse af aktietegningsoptioner
10-09-09 kl. 10/9 2009 08:00 | Veloxis Pharmaceuticals 0,90 (+4,65%)
LifeCycle Pharma A/S (OMX: LCP) har vedtaget en kapitalforhøjelse med nominelt DKK 129.490 som følge af udnyttelse af aktietegningsoptioner. Kapitalforhøjelsen er sket uden fortegningsret for eksisterende aktionærer i selskabet eller andre.
Aktierne, nom. 129.490, tegnes mod kontant betaling af DKK 6,4762 pr. nom. DKK 1 aktie. Den samlede kontante indbetaling til LCP udgør DKK 838.603. Kapitalforhøjelsen svarer til 0,23 % af den samlede nominelle aktiekapital efter forhøjelsen. Aktierne skal være ordinære ihændehaveraktier uden særlige rettigheder. Aktierne giver ret til dividende og andre rettigheder i LCP fra tidspunktet for kapitalforhøjelsens registrering i Erhvervs‐ og Selskabsstyrelsen. Aktierne optages på NASDAQ OMX København, når kapitalforhøjelsen er registreret i Erhvervs‐ og Selskabsstyrelsen. Selskabets eksisterende nominelle aktiekapital udgør DKK 56.438.320 og vil efter kapitalforhøjelsen udgøre DKK 56.567.810. Kapitalforhøjelsen forventes gennemført inden for kort tid.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Veloxis Pharmaceuticals
Dansk PDF 



