FORLØB AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I LIFECYCLE PHARMA A/S - VALG AF KIM BJØRNSTRUP SOM FORMAND FOR BESTYRELSEN
12-04-11 kl. 12/4 2011 15:32 | Veloxis Pharmaceuticals 0,90 (+4,65%)
Selskabsmeddelelse nr. 5/2011
Til: NASDAQ OMX København
Hørsholm, den 12. april 2011
FORLØB AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I LIFECYCLE PHARMA A/S -
VALG AF KIM BJØRNSTRUP SOM FORMAND FOR BESTYRELSEN
Resumé: På den ordinære generalforsamling afholdt tidligere i dag blev
årsrapporten godkendt. Endvidere blev alle bestyrelsens forslag godkendt.
På mødet afgav bestyrelsen og ledelsen beretning om Selskabets aktiviteter i
det forløbne år. Årsrapporten blev godkendt.
Det blev besluttet at årets underskud på 274,2 mio. kr. overføres til næste år
ved indregning i overført
resultat. Vederlaget til bestyrelsen for 2010 blev godkendt som et separat
punkt på dagsordenen.
Alle eksisterende bestyrelsesmedlemmer som genopstillede til bestyrelsen blev
genvalgt. Endvidere blev Kim Bjørnstrup nyvalgt til bestyrelsen. Alle
bestyrelsesmedlemmer blev valgt for en periode på ét år, der udløber ved den
ordinære generalforsamling til afholdelse i 2012.
Bestyrelsen konstituerede sig med Kim Bjørnstrup som bestyrelsesformand og som
formand for kompensationsudvalget, Thomas Dyrberg som næstformand for
bestyrelsen samt Kurt Anker Nielsen som formand for revisionsudvalget.
Bestyrelsen består herefter af:
-- Kim Bjørnstrup (Formand)
-- Thomas Dyrberg (Næstformand)
-- Kurt Anker Nielsen
-- Anders Götzsche
-- Mette Kirstine Agger
PriceWaterhouseCoopers, statsautoriseret revisionsaktieselskab blev genvalgt
som Selskabets revisor.
Bestyrelsens forslag om ændring til vedtægternes §11, således at det ikke
længere er et krav at bekendtgøre indkaldelser i minimum 1 landsdækkende
dagblad, blev vedtaget.
Bestyrelsen blev endvidere bemyndiget af generalforsamlingen til, i perioden
indtil næste ordinære generalforsamling, at kunne lade Selskabet erhverve egne
aktier op til en samlet nominel værdi på 10 % af aktiekapitalen. Vederlaget må
ikke afvige med mere end 10 % fra den på erhvervelsestidspunktet gældende
børskurs, som noteret på NASDAQ OMX København.
Bestyrelsens forslag om ændring af de eksisterende retningslinier for
incitamentsaflønning for bestyrelsesmedlemmer og direktion, således at bonus
til direktionen kan beløbe sig til 100% af den faste årlige løn og muligheden
for bestyrelsesmedlemmer at kunne konvertere det årlige honorar til yderligere
warrants slettes, blev vedtaget.
Dirigenten, med substitutionsret, blev bemyndiget til at anmelde det vedtagne
og foretage de ændringer heri, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen måtte kræve
eller henstille foretaget som betingelse for registrering eller godkendelse.
LCP's nye formand Kim Bjørnstrup har mere end 20 års erhvervserfaring inden for
den farmaceutiske industri. I løbet af de sidste 18 år, har han haft
forskellige lederstillinger i ledergruppen af Octapharma koncernen og fungerede
som næstformand indtil for nylig. Forud for dette har han arbejdet hos
Coloplast A/S og Lundbeck A/S. Kim Bjørnstrup er formand for bestyrelsen for
Assistance A/S og medlem af bestyrelsen for Xeltis AG.
"Kim Bjørnstrup bringer et væld af erfaring inden for biotek og den
farmaceutiske industri og vil bringe stærkt lederskab til bestyrelsen ", sagde
Thomas Dyrberg, næstformand for bestyrelsen. "Han har en betydelig kommerciel
erfaring fra sin tid hos Octapharma Group. Denne erfaring vil være afgørende i
takt med at LCP annoncerer første fase 3 studie med LCP-Tacro ™ i dette
kvartal, og i takt med at vi udvikler os til et kommercielt selskab i løbet af
de næste par år. Vi ser frem til et tæt samarbejde med Kim i denne spændende
periode for virksomheden."
"LCP har et attraktivt sen fase produkt i LCP-Tacro™ samt en meget robust
teknologiplatform, der allerede er valideret i adskillige produktkandidater og
har bragt et produkt på det amerikanske marked. Jeg glæder mig til at påtage
mig rollen som formand for bestyrelsen og fortsætte arbejdet med at bringe LCP
videre frem”, sagde Kim Bjørnstrup.
LCP takker afgående formand Paul Edick og bestyrelsesmedlem Dr. Gerard Soula
for deres ydelser til virksomheden. "Vi sætter stor pris på den betydning Paul
Edick og Gerard Soula har haft for væksten i LCP. Deres input har fremmet
selskabet, og ydet betydelig værdi for det fremtidige vækstpotentiale for LCP”,
sagde Thomas Dyrberg. Paul Edick og Dr. Gerard Soula vil fremover afsætte mere
tid til deres CEO aktiviteter i deres respektive virksomheder. Paul Edick blev
for nylig udnævnt til administrerende direktør for Durata Therapeutics og Dr.
Gerard Soula er administrerende direktør for Adocia.
For yderligere information kontakt venligst:
LifeCycle Pharma A/S Johnny Stilou
John Weinberg, M.D. CFO
SVP, Commercial Operations & Investor Relations Phone: + 45 2055 3817
Phone: +1 732 321 3208 Email: [email protected]
Email: [email protected]
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Veloxis Pharmaceuticals
120411 LCP Referat af generalforsamling.pdf 



