LifeCycle Pharma A/S indkalder til ekstraordinær generalforsamling, med henblik på vedtagelse af ændring af selskabsnavn og nyt bestyrelsesmedlem
15-06-11 kl. 15/6 2011 08:28 | Veloxis Pharmaceuticals 0,90 (+4,65%)
Selskabsmeddelelse nr. 8/2011
Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Hørsholm, den 15. juni 2011
LifeCycle Pharma A/S indkalder til ekstraordinær generalforsamling, med henblik
på vedtagelse af ændring af selskabsnavn og nyt bestyrelsesmedlem
LifeCycle Pharma A/S (OMX: LCP) (“Selskabet”) afholder ekstraordinær
generalforsamling torsdag den 7. juli, 2011 kl. 10:00 hos Plesner advokatfirma,
Amerika Plads 37, 2100 København Ø.
Dagsorden:
1. Valg af medlem til bestyrelsen.
Bestyrelsen foreslår at Ed Penhoet bliver valgt som nyt bestyrelsesmedlem.
2. Ændring af firmanavn.
Bestyrelsen forelår at Selskabets navn ændres fra LifeCycle Pharma A/S til
Veloxis Pharmaceuticals A/S.
3. Ændring af vedtægterne.
Bestyrelsen foreslår at ændre vedtægternes §11 i overensstemmelse med den
tidligere beslutning om at anvende elektronisk kommunikation.
4. Bemyndigelse til formanden
Bemyndigelse til dirigenten for den ekstraordinære generalforsamling til at
indberette de beslutninger, der træffes på den ekstraordinære
generalforsamling, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
De fuldstændige forslag fra bestyrelsen:
Ad dagsordenens pkt. 1.
Bestyrelsen foreslår at Ed Penhoet vælges som nyt bestyrelsesmedlem for en
1-årig periode, der udløber ved Selskabets næste ordinære generalforsamling.
Om Ed Penhoet:
Ed Penhoet, Ph. D. erbestyrelsesmedlem i Alta Partners, hvor han tiltrådte i
2000. Han er medlem af bestyrelsen for ChemoCentryx, Immun Design, Metabolex og
Scynexis.
Som medstifter af Chiron, tjente Ed som selskabets President og Chief Executive
Officer fra dets stiftelse i 1981 frem til april 1998. 10 år inden han stiftede
Chiron, var Ed et fakultetsmedlem af det Biokemiske Institut på University of
California, Berkeley.
Han er medlem af bestyrelsen i Gordon and Betty Moore Foundation and Children's
Hospital & Research Center Oakland. Han var medlem af “the Independent Citizens
Oversight Committee of the California Institute of Regenerative Medicine” hvor
han var næst formand i perioden 2004 til 2008
Ed blev for nylig udnævnt til præsident Obamas “Council of Advisors on Science
and Technology (PCAST).
Ed har en B.A. i Biologi fra Stanford University og en Ph.D. i Biokemi fra the
University of Washington.
Ad dagsordenens pkt. 2.
Bestyrelsen foreslår, at Selskabets navn ændres fra LifeCycle Pharma A/S til
Veloxis Pharmaceuticals A/S.
Bestyrelsen foreslår, at Selskabets nuværende navn, LifeCycle Pharma A/S skal
være Selskabets binavn.
Som følge deraf foreslår bestyrelsen, at vedtægternes §1 ændres til det
følgende:
"Selskabets navn er Veloxis Pharmaceuticals A/S.
Selskabets binavn er LifeCycle Pharma A/S."
Ydermere foreslår bestyrelsen, at ”LifeCycle Pharma A/S” ændres til ”Veloxis
Pharmaceuticals A/S”, ”LifeCycle Pharma” ændres til ”Veloxis Pharmaceuticals”
og ”www.lcpharma.com” ændres til ”www.veloxis.com” i alle bestemmelser i
vedtægterne og dets bilag.
Ad dagsordenens pkt. 3.
Bestyrelsen foreslår at ændre vedtægternes §11 i overensstemmelse med den
tidligere beslutning om at anvende elektronisk kommunikation.
Generalforsamlingen har tidligere besluttet at introducere elektronisk
kommunikation som nævnt i vedtægternes §23.
Som følge heraf foreslår bestyrelsen at vedtægternes §11 ændres til det
følgende:
"Selskabets generalforsamlinger afholdes i Storkøbenhavn.
Generalforsamlinger indkaldes med et varsel på mindst 3 uger og højst 5 uger
ved bekendtgørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem og
på selskabets hjemmeside. Indkaldelse skal endvidere ske skriftligt ved e-mail
eller almindeligt brev til alle i ejerbogen noterede aktionærer, som har
fremsat begæring herom. Indkaldelsen skal indeholde dagsordenen for
generalforsamlingen. Såfremt dagsordenen indeholder forslag, til hvis
vedtagelse der kræves kvalificeret majoritet, skal indkaldelsen tillige
indeholde en angivelse af disse forslag og deres væsentligste indhold."
Ad dagsordenens pkt. 4.
Det foreslås, at dirigenten for den ekstraordinære generalforsamling, med
substitutionsret, bemyndiges til at indberette de beslutninger, der træffes af
den ekstraordinære generalforsamling, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og til
at foretage sådanne ændringer, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen måtte kræve
med henblik på registrering eller godkendelse.
-oo0oo-
Vedtagelse af forslag om ændring af Selskabets vedtægter, omhandlet i
dagsordenens punkt 2 og punkt 3, kræver, at forslaget tiltrædes med et flertal
på mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen
repræsenterede stemmeberettigede kapital. Øvrige forslag vedtages ved
stemmeflerhed af de afgivne stemmer.
Selskabets nominelle aktiekapital udgør på nuværende tidspunkt DKK 452.542.480
bestående af 452.542.480 aktier à nominelt DKK 1. På den ekstraordinære
generalforsamling giver hvert nominelt aktiebeløb på DKK 1 én stemme.
Information: Følgende oplysninger vil være tilgængelige på Selskabets
hjemmeside www.lcpharma.com fra og med onsdag den 15. juni 2011:
-- Indkaldelse til generalforsamling.
-- Det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen.
-- De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, herunder forslag
til nye vedtægter.
-- Dagsordenen og de fuldstændige forslag.
-- De formularer, der skal anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt og ved
brev.
Indkaldelsen er bekendtgjort via Erhvervs- og selskabsstyrelsens elektroniske
system og vil blive fremsendt til de i ejerbogen noterede aktionærer, der har
anmodet herom.
Aktionærerne kan stille skriftlige spørgsmål til Selskabet vedrørende
dagsordenen og/eller dokumenterne udarbejdet til brug for generalforsamlingen.
Aktionærerne udøver deres finansielle rettigheder gennem egen depotbank.
Registreringsdato: Aktionærers ret til at stemme på Selskabets
generalforsamlinger eller brevstemme fastlægges på grundlag af de aktier, som
aktionæren ejer på registreringsdatoen. Registreringsdatoen er torsdag den 30.
juni 2011.
Efter registreringsdatoen foretages der en beregning af de aktier, som den
pågældende aktionær ejer på registreringsdatoen. Beregningen sker på grundlag
af registreringerne af aktier i ejerbogen på registreringsdatoen såvel som på
grundlag af meddelelser vedrørende ejerskab, som Selskabet har modtaget på
registreringsdatoen med henblik på opdatering af ejerskabet i ejerbogen.
Deltagelse er herudover betinget af, at aktionæren i tide har anmodet om
adgangskort, jf. nedenfor.
Køb eller salg af aktier, der finder sted i perioden mellem datoen for
registrering og generalforsamlingen påvirker ikke stemmeretten på
generalforsamlingen eller ret til at brevstemme på generalforsamlingen.
Adgangskort: Enhver aktionær er berettiget til at møde på generalforsamlingen,
når aktionæren har indgivet anmodning om et adgangskort senest fredag den 1.
juli 2011. Anmodning om adgangskort skal afgives til Computershare A/S,
Kongevejen 418, 2840 Holte ved brev, via fax nr. 45 46 09 98 eller via email
til [email protected]. Alternativt via www.lcpharma.com. Bemærk venligst, at
adgangskort ikke fremsendes før i løbet af den sidste uge før
generalforsamlingen.
Fuldmagt: Afgivelse af fuldmagt til generalforsamlingen kan ske til
Computershare A/S. Fuldmagtsformularer kan downloades fra Selskabets
hjemmeside, www.lcpharma.com, og skal fremsendes til Computershare A/S,
Kongevejen 418, 2840 Holte ved brev, via fax nr. 45 46 09 98 eller via email
til [email protected], således at denne er modtaget af Computershare A/S
senest fredag den 1. juli 2011.
Brevstemme: Aktionærer er berettigede til - som alternativ til at give møde og
stemme på den ekstraordinære generalforsamling - at brevstemme, dvs. afgive
skriftlig stemme før afholdelsen af generalforsamlingen. Brevstemmeformularer
kan downloades via Selskabets hjemmeside, www.lcpharma.com. Aktionærer, der
ønsker at brevstemme, skal sende deres brevstemme til Computershare A/S,
Kongevejen 418, 2840 Holte ved brev, via fax nr. 45 46 09 98 eller via email
til [email protected], således at denne er modtaget af Computershare A/S
senest kl. 12.00 dansk tid onsdag den 6. juli 2011. Brevstemmer kan ikke
tilbagekaldes.
Bemærk venligst at breve undertiden kan være flere dage undervejs.
Kontakt venligst nedenstående for yderligere information:
LifeCycle Pharma A/S Johnny Stilou
John Weinberg, M.D. CFO
SVP, Commercial Operations & Investor Relations Tlf: 2055 3817
Tlf: +1 732 321 3208 Email: [email protected]
Email: [email protected]
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Veloxis Pharmaceuticals
150611 LCP indkalder til ekstraordinær generalforsamling.pdf 



