NeuroSearch orienterer om ændringer i ledelsen
25-10-11 kl. 25/10 2011 07:38 | NeuroSearch 3,50 (-0,28%)
Selskabsmeddelelse
25.10.2011
Den 27. september 2011 annoncerede NeuroSearch en omfattende omstrukturering af
selskabets aktiviteter med henblik på at optimere finansielle og
ledelsesmæssige ressourcer til at færdiggøre udviklingen af Huntexil®. Det blev
endvidere annonceret, at der ville blive foretaget en kontrolleret afvikling af
øvrige aktiviteter, herunder en gradvis afvikling af forskningsaktiviteterne
både i NsDiscovery-divisionen i Ballerup og i NeuroSearch Sweden AB i Gøteborg.
Som følge heraf forlader Thomas Varming, EVP, NsDiscovery, og Nicholas Waters,
EVP, NeuroSearch Sweden AB, begge selskabets direktion pr. dags dato.
Patrik Dahlen, adm. direktør i NeuroSearch, kommenterede:
“Jeg vil gerne takke både Thomas og Nicholas for deres værdifulde bidrag til
NeuroSearch gennem årene og ønsker dem begge al held og lykke fremover."
Patrik Dahlen
Adm. direktør
Kontaktpersoner
Patrik Dahlen, adm. direktør, telefon: 4460 8214 eller 2629 7296
René Schneider, EVP & CFO, telefon: 4460 8700 eller 2911 2097
Om NeuroSearch
NeuroSearch A/S er et europæisk baseret biofarmaceutisk selskab noteret på
NASDAQ OMX Copenhagen A/S (NEUR) og med speciale inden for sygdomme i
centralnervesystemet. Det er visionen at udvikle NeuroSearch til et profitabelt
specialfarmaceutisk selskab. Strategien er som hovedmål at færdigudvikle og
markedsføre Huntexil®, et unikt lægemiddel i fase III til behandling af de
motoriske symptomer ved Huntingtons sygdom.
troldmanden, 25/10 2011 07:41Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om NeuroSearch
Fonds.24-11 - Ledelse - dk.pdf 



