Bestyrelsen i DONG Energy har over de seneste dage afdækket nogle forhold, der
gør, at en enig bestyrelse har mistet tilliden til Anders Eldrup. De forhold
omfatter nogle usædvanlige ansættelse- og fratrædelsesvilkår for nogle enkelte
nøglemedarbejdere i DONG Energy.
Disse vilkår er indgået uden bestyrelsens vidende. På den baggrund er Anders
Eldrup fratrådt som adm. direktør for DONG Energy.
Fritz Schur, bestyrelsesformand i DONG Energy, udtaler:
"Beslutningen om Anders Eldrups fratrædelse har intet med Rigsrevisionens
undersøgelse at gøre, men bestyrelsen har erfaret, at Anders Eldrup har
godkendt nogle usædvanlige ansættelsesforhold for enkelte medarbejdere i DONG
Energy."
"På nuværende tidspunkt, er det bestyrelsens formodning, at det kun drejer sig
om ganske få personer, der er omfattet af de udsædvanlige ansættelsesvilkår.
For at afdække sagens fulde omfang, har bestyrelsen igangsat en ekstern
advokatundersøgelse, der forventes at ligge klar om 14 dage".
"Da der er tale om personforhold, har en enig bestyrelse ønsket at vente med at
give yderligere oplysninger indtil der var yderligere klarhed om sagen".
"I bestyrelsen er der fuld enighed om at vi burde have været inddraget i disse
forhold, og derfor er det også en enig bestyrelse, der har truffet afgørelsen
om, at Anders Eldrups fratrædelse. Fratrædelsesvilkårene tager vi først
stilling til, når vi har resultatet af undersøgelserne. Anders Eldrup har altså
ikke fået tilsagn om den fratrædelsesgodtgørelse, der har været nævnt i
medierne."
"Vi mener ikke, at Anders Eldrup har handlet for egen vindings skyld i denne
sag. Vi anerkender fortsat den store indsats, Anders Eldrup gennem årerne har
ydet for at gøre DONG Energy til et af Nordeuropas ledende energiselskaber."
For yderligere oplysninger, kontakt venligst
DONG Energy
Group Communication
Karsten Anker Petersen
Tlf. +45 9955 9662
eller
Helene Aagaard
Tlf. +45 9955 9330
Investor Relations
Morten Hultberg Buchgreitz
+45 9955 9750
DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i
Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere
og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring
6.000 medarbejdere og omsatte for 57 mia. kr. (EUR 7,6 mia.) i 2011. For
yderligere information, se www.dongenergy.com
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder
DONG Energy undersøger ansættelsesvilkår.pdf