Forløb af Jeudans ordinære generalforsamling 17. april 2012
17-04-12 kl. 17/4 2012 16:19 | Jeudan 712,00 (-0,14%)
København, 2012-04-17 18:19 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
På Jeudans ordinære generalforsamling tirsdag 17. april 2012 blev årsrapporten
for 2011 godkendt, herunder den foreslåede resultatdisponering.
Generalforsamlingen vedtog således bestyrelsens forslag om udbetaling af
udbytte på DKK 11,00 pr. aktie af DKK 100.
Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til – indtil næste ordinære
generalforsamling – at lade Selskabet erhverve egne aktier inden for en samlet
pålydende værdi af maksimalt 10% af Selskabets aktiekapital.
Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens vederlag og udvalgshonorar som
foreslået.
Generalforsamlingen genvalgte advokat Niels Heering, adm. direktør Tommy
Pedersen, direktør Jens Erik Udsen, Hans Munk Nielsen og økonomidirektør Stefan
Ingildsen til bestyrelsen.
Generalforsamlingen genvalgte Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
som revisor.
Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig uændret med Niels
Heering som formand og Tommy Pedersen som næstformand.
Yderligere oplysninger:
Bestyrelsesformand Niels Heering, tlf. 33 41 41 41
Jeudan A/S, Sankt Annæ Plads 13, 1250 København K. Tlf. 70 10 60 70.
Jeudan er Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed.
Koncernen investerer i og driver større kontor-, bolig- og detailejendomme i
København. Koncernen tilbyder i Jeudan Servicepartner et bredt udbud af
ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser. Strategien sigter
mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret på værdierne ordentlighed, dygtighed og
tilgængelighed. Koncernen har 400 medarbejdere. Selskabets aktier er noteret på
NASDAQ OMX Copenhagen (JDAN). www.jeudan.dk.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Jeudan
223.pdf 



