Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

PANDORA UDNÆVNER NY CHEF FOR SINE AKTIVITETER I AUSTRALIEN OG NEW ZEALAND

22-05-12 kl. 22/5 2012 06:00 | Pandora 600,50 (-0,41%)

PANDORA A/S har i dag udnævnt David Allen (42) som ny President for PANDORA
Australia med ansvaret for PANDORAs kommercielle aktiviteter i Australien, New
Zealand og Stillehavsøerne. David Allen, som siden oktober 2011 har været Vice
President Sales, vil fremover rapportere til PANDORA CEO Björn Gulden.
Ændringen træder i kraft den 1. juli 2012.


David Allen har en baggrund i den australske detailsektor, hvor han tidligere
har arbejdet for veletablerede detailkæder som Pretty Girl Fashion Group,
Woolworth Group og Colorado Group repræsenterende en bred vifte af brands inden
for beklædning, sko og elektronik.


“David Allen bringer indgående detailerfaring og en energifyldt ledelsesstil
med sig ind i Global Management teamet, og jeg ser frem til at arbejde sammen
med ham. Jeg er overbevist om, at David har de rette såvel personlige som
professionelle egenskaber til at bringe PANDORA et succesfuldt skridt videre i
denne region,” siger PANDORAs CEO Björn Gulden.


David Allen afløser Karin Adcock på posten som President for PANDORA Australia,
der som uafhængig distributør i 2004 grundlagde PANDORAs kommercielle
tilstedeværelse i regionen for senere i 2010 at slutte sig til PANDORA Group
som et fuldt ejet datterselskab.


Under Karin Adcocks ledelse er PANDORA vokset til et af Australiens mest
anerkendte brands inden for ægte smykker med et landsdækkende
distributionsnetværk og en brand awereness helt i top inden for
kernemålgruppen. I årene hos PANDORA har Karin Adcocks forbilledlige og dybt
engagerede ledelsesstil skabt hende et omdømme som en af de mest respekterede
kvinder i australsk erhvervsliv, belønnet for sin entreprenørånd og senest
modtager af prisen for 2011 Employer of Choice (<1,000 medarbejdere) i den
australske prisuddeling HR Awards.


”Efter otte år i spidsen for det team, der har gjort PANDORA til den
forretning, det er i dag, har jeg besluttet, at det er tid til forandring. Jeg
har behov for at træde tilbage for at genskabe balancen mellem arbejde og
fritid og tage min fremtid op til vurdering. Jeg er meget tryg ved at overdrage
ansvaret til David, og jeg er helt overbevist om, at han vil være en fantastisk
leder for vores brand i Australien,” siger Karin Adcock.


Karin Adcock forlader den daglige drift, men fortsætter i rollen som formand
for PANDORA Australias Advisory Board samt for PANDORAs Franchise Advisory
Council for selskabets aktiviteter i Australien og New Zealand. Derudover vil
hun fremover varetage rollen som ambassadør for PANDORA i regionen og
repræsentere brandet ved forskellige lejligheder.


“Karin Adcock er kulturbærer af PANDORAs brand. Hun har spillet en afgørende
rolle i den succesfulde udvikling af PANDORA i Australien og New Zealand, og
hun har bidraget væsentligt til at gøre PANDORA til et af verdens største
smykkebrands. Jeg har stor respekt for Karins beslutning om at træde tilbage
fra den daglige drift, og jeg er meget glad for, at vi fortsat vil kunne trække
på hendes store erfaring og viden om det australske detailområde for smykker.
Jeg ser frem til at kunne benytte Karin som betroet rådgiver både i spørgsmål
om vores forretning i Australien og om PANDORA brandet generelt,” siger Björn
Gulden.

OM PANDORA

PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne
smykker fremstillet af ædle metaller til tilgængelige priser. PANDORAs smykker
sælges i mere end 65 lande fordelt på seks kontinenter via over 10.000
forhandlere, herunder omkring 700 konceptbutikker.


PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger
på verdensplan over 5.300 medarbejdere, hvoraf 3.600 arbejder i Gemopolis i
Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på
NASDAQ OMX Copenhagen i Danmark. I 2011 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK
6,7 mia. (ca. EUR 893 mio.). For yderligere oplysninger, se
www.pandoragroup.com


KONTAKT
For yderligere information kontakt venligst:

Kasper Riis, VP Group Nathalie Rhode-Erb, Communications
Communications Coordinator
Telefon 3673 0627 Telefon 3673 8212
Mobil 3035 6728 Mobil 4018 2130




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Pandora

PRIS 600,50
ÆNDRING -2,50 (-0,41%)
ÅBEN 607,50
SIDSTE LUK 603,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER