Aktionærmøder i København og Århus
14-05-13 kl. 14/5 2013 14:47 | TopoTarget 0,00 (0,00%)
Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Investor Nyhed nr. 06-13/ København, 14. maj 2013
Topotarget inviterer hermed til aktionærmøde i København tirsdag den 11. juni
2013 og i Århus torsdag den 13. juni 2013.
Topotarget vil gerne invitere selskabets aktionærer og øvrige interesserede til
aktionærmøde på følgende datoer:
-- Tirsdag den 11. juni 2013 kl. 16.00 i København, adresse: Symbion Science
Park, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø, lokale: M2
-- Torsdag den 13. juni 2013 kl. 16.00 i Århus, adresse: Radisson Blu
Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Århus C, lokale: Plenum
På aktionærmøderne vil selskabets ledelse – anført af Administrerende Direktør
Anders Vadsholt og Director of Science Jette Tjørnelund – præsentere Topotarget
og selskabets strategi. Samtidig vil der være mulighed for at stille spørgsmål.
Tilmelding til aktionærmødet skal ske senest fredag den 7. juni 2013 ved at
sende en e-mail til: [email protected] med angivelse af navn og antal
gæster.
Topotarget A/S
For yderligere information, venligst kontakt:
Anders Vadsholt, CEO: Direkte: +45 39 17 83 45
Baggrundsoplysninger
Om Topotarget
Topotarget (NASDAQ OMX: TOPO) er et internationalt biofarmaceutisk selskab med
hovedsæde i København. Selskabet beskæftiger sig med klinisk udvikling og
registrering af onkologiprodukter. Topotarget fokuserer i samarbejde med
Spectrum Pharmaceuticals, Inc. på udviklingen af dets førende
lægemiddelkandidat, belinostat, som har vist positive resultater i behandling
af blodkræftsygdomme og solide kræfttumorer opnået ved både enkeltstof- og
kombinationsbehandling. For yderligere oplysninger henvises til
www.topotarget.com.
Topotarget Safe Harbor Statement
Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om
Topotarget A/S’ forventninger til udviklingen af Topotarget A/S’ kliniske
pipeline og med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er
forbundet med risici og usikkerheder hvoraf mange er uden for Topotarget A/S’
kontrol, og som kan medføre at de faktiske resultater afviger væsentligt fra de
resultater der beskrives. Topotarget A/S har ingen hensigt om og påtager sig
ingen forpligtelse til at opdatere eller ændre fremadrettede udsagn, hverken
som følge af fremkomsten af nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller på
anden måde, medmindre dette kræves efter dansk lovgivning.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om TopoTarget
Investor Nyhed nr. 06-13 Aktionærmøder i København og Århus.pdf 



