NeuroSearch meddeler, at anklageskriftet vedrørende påstået kursmanipulation er frigivet af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
29-07-13 kl. 29/7 2013 10:40 | NeuroSearch 3,50 (-0,28%)
Selskabsmeddelelse
29.07.2013
Der henvises til selskabsmeddelelse nr. 21-13 af 17. juli 2013, hvori
NeuroSearch A/S (NEUR) meddelte, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet (SØIK) har rejst tiltale mod selskabet for påstået
kursmanipulation af særlig grov beskaffenhed.
SØIK meddeler i anklageskriftet, som er frigivet til pressen i dag, at tiltalte
er NeuroSearch som juridisk person samt den administrerende direktør, der var
ansat i selskabet på tidspunktet for den påståede kursmanipulation. Der er
således ikke rejst tiltale, hverken mod den nuværende ledelse eller mod
medlemmer af den nuværende eller den daværende bestyrelse.
For yderligere oplysninger om sagen henviser NeuroSearch til anklageskriftet og
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.
NeuroSearch afviser på det foreliggende grundlag tiltalen og samarbejder fuldt
ud med myndighederne om at opklare sagen.
René Schneider
Adm. direktør
Kontaktperson
René Schneider, adm. direktør, telefon: 2911 2097
Om NeuroSearch
NeuroSearch A/S (NEUR) er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Selskabet har
en portefølje, der består af ordopidine og seridopidine, som begge har fuldført
fase I-studier, tesofensine, der har afsluttet fase II og NS2359, som har
afsluttet fase I. Alle lægemiddel-kandidaterne udøver deres effekt i
centralnervesystemet.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om NeuroSearch
Fonds.22-13 - Anklageskrift vedrørende påstået kursmanipulation frigivet - DK.pdf 



