Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NeuroSearch A/S informerer om ændring i direktion og bestyrelse og indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

14-11-13 kl. 14/11 2013 12:41 | NeuroSearch 3,50 (-0,28%)

Selskabsmeddelelse
14.11.2013

Som meddelt i slutningen af juli 2013, fratræder René Schneider stillingen som
adm. direktør i NeuroSearch A/S (NEUR) pr. 30. november 2013. Bestyrelsen har
besluttet at udnævne den nuværende bestyrelsesformand Allan Andersen til ny
adm. direktør pr. 1. december 2013. Stillingen er indtil videre aftalt at være
en deltidsstilling. Bestyrelsen har efter grundige overvejelser fundet, at
denne konstruktion er den, der bedst sikrer varetagelse af selskabets
interesser på en økonomisk forsvarlig måde i den kommende periode, mens
selskabets handlefrihed er begrænset på grund af den kommende retssag, idet
SØIK i juli 2013 rejste tiltale mod selskabet, jf. bl.a. den nyligt udsendte
delårsrapport for 3. kvartal.

Samtidig har bestyrelsen valgt fra samme dato at konstituere sig midlertidigt
med Christian Lundgren som bestyrelsesformand.

Torbjörn Bjerke har meddelt, at han ønsker at udtræde af bestyrelsen. Ved
udgangen af november 2013 udtræder endvidere det medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlem Morten Nielsen af bestyrelsen, da hans ansættelsesforhold i
selskabet ophører.

Der vil i morgen blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling med
henblik på at vælge et nyt medlem til bestyrelsen. Morten Nielsens plads i
bestyrelsen vil ikke blive genbesat. Afholdelse af den ekstraordinære
generalforsamling finder sted mandag den 9. december 2013. Frem til den
ekstraordinære generalforsamling består bestyrelsen således af Christian
Lundgren, Torbjörn Bjerke og Allan Andersen.

Allan Andersen
Bestyrelsesformand

Kontaktpersoner
René Schneider, adm. direktør, telefon: 2911 2097

Allan Andersen, bestyrelsesformand, telefon: 4016 3864


Om NeuroSearch
NeuroSearch A/S (NEUR) er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - NeuroSearch

PRIS 3,50
ÆNDRING -0,01 (-0,28%)
ÅBEN 3,57
SIDSTE LUK 3,51
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER