Indkaldelse til ordinær generalforsamling i NeuroSearch A/S
04-03-14 kl. 4/3 2014 08:00 | NeuroSearch 3,50 (-0,28%)
Selskabsmeddelelse
04.03.2014
I henhold til vedtægternes §§ 8 og 9 indkaldes herved til ordinær
generalforsamling
onsdag den 26. marts 2014 kl. 16.00
hos PricewaterhouseCoopers, Strandvejen 44, 2900 Hellerup med følgende
dagsorden:
1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
2. Forelæggelse af årsrapport 2013 til godkendelse
3. Bestyrelsens forslag om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i
henhold til den godkendte årsrapport
4. Valg af medlemmer til bestyrelsen
I henhold til vedtægternes § 14 er samtlige generalforsamlingsvalgte medlemmer
af bestyrelsen på valg. Bestyrelsen foreslår genvalg af den samlede bestyrelse.
Information om kandidaterne er vedlagt denne indkaldelse og er også at finde på
selskabets hjemmeside (www.neurosearch.com).
5. Valg af revision
I henhold til vedtægternes § 18 er den generalforsamlingsvalgte revision på
valg. Bestyrelsen foreslår genvalg af revisionen.
6. Forslag fra bestyrelse eller aktionærer
A. Bestyrelsen anmoder om generalforsamlingens bemyndigelse til, at selskabet i
tiden indtil næste ordinære generalforsamling kan erhverve egne aktier med en
samlet nominel værdi på op til 2.455.394 kr. (svarende til 10% af selskabets
aktiekapital). Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet på
NASDAQ OMX Copenhagen A/S noterede køberkurs med mere end 10%
B. Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsesmedlemmer i det igangværende regnskabsår
honoreres med et basishonorar på 250.000 kr., dog honoreres
bestyrelsesformanden med et honorar på 500.000 kr.
C. Forslag om elektronisk kommunikation
Bestyrelsen fremlægger til generalforsamlingens godkendelse forslag om
elektronisk kommunikation, der muliggør, at selskabet og dets aktionærer kan
udveksle dokumenter elektronisk og kommunikere via e-mail. Derfor foreslår
bestyrelsen, at der indsættes en ny § 20 i selskabets vedtægter med følgende
ordlyd, der tillader brugen af elektronisk kommunikation mellem selskabet og
dets aktionærer:
"ELEKTRONISK KOMMUNIKATION MELLEM SELSKABET OG AKTIONÆRER
§ 20
Al kommunikation fra selskabet til hver enkelt aktionær skal ske ved
elektronisk post (e-mail), og indkaldelser til generalforsamlinger skal være
tilgængelige for aktionærerne på selskabets hjemmeside, www.neurosearch.com,
medmindre andet specifikt er lovbestemt. Selskabet kan dog ved enhver
kommunikation til dets aktionærer vælge at benytte almindelig brevpost som
alternativ til elektronisk kommunikation.
Selskabet skal anmode dets aktionærer om at oplyse en e-mail adresse, hvortil
indkaldelser mv. kan sendes. Det er aktionærernes ansvar at sikre, at selskabet
til enhver tid er i besiddelse af korrekt elektronisk kontaktoplysning.
Al kommunikation fra aktionærerne til selskabet skal ske ved elektronisk
kommunikation via e-mail til adressen [email protected].
Aktionærerne kan få oplysninger om kravene til de anvendte systemer og om
fremgangsmåden ved elektronisk kommunikation på selskabets hjemmeside,
www.neurosearch.com - InvestorPortal."
Som konsekvens af forslaget om brug af elektronisk kommunikation mellem
selskabet og dets aktionærer foreslår bestyrelsen endvidere at ændre § 8, stk.
4 i selskabets vedtægter til følgende:
"Generalforsamlinger skal indkaldes på selskabets hjemmeside
(www.neurosearch.com) og i Erhvervsstyrelsens IT-system. Derudover skal alle
aktionærer noteret i selskabets ejerbog, som har anmodet herom, indkaldes på
skrift via e-mail. Indkaldelsen, som sendes pr. e-mail til aktionærerne ved
anmodning, kan henvise aktionæren til selskabets hjemmeside
(www.neurosearch.com), hvor yderligere information og dokumenterne nævnt i § 8,
stk. 6 vil være tilgængelige."
7. Eventuelt
Vedtagelseskrav
Vedtagelse på generalforsamlingen af dagsordenens punkter 1, 2, 3, 4, 5, 6A og
6B kan ske med simpelt flertal, jf. vedtægternes § 13, stk.1.
Vedtagelse på generalforsamlingen af dagsordenens punkt 6C kræver, at forslaget
tiltrædes af mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på
generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital, jf.
vedtægternes § 13, stk. 2.
Aktiekapitalens størrelse og stemmeret
NeuroSearch A/S har en aktiekapital på nominelt 24.553.947 kr., fordelt på
24.553.947 aktier a 1 kr. Hver aktie a 1 kr. giver 20 stemmer.
Registreringsdato
En aktionærs ret til at deltage i den ordinære generalforsamling og afgive
stemme på sine aktier fastsættes i forhold til de aktier, som aktionæren
besidder onsdag den 19. marts 2014 (registreringsdatoen). De aktier, den
enkelte aktionær besidder, opgøres på registreringsdatoen på baggrund af
aktionærens ejerforhold som noteret i ejerbogen samt i henhold til meddelelser
om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indføring i
ejerbogen, men som endnu ikke er indført i denne.
Anmeldelsesfrist for deltagelse
I henhold til vedtægternes § 12 skal aktionærer, der ønsker at deltage i den
ordinære generalforsamling, bestille adgangskort enten via selskabets
hjemmeside www.neurosearch.com, hos NeuroSearch A/S, Strandvejen 60, 2900
Hellerup, v/ Anita Milland (telefon: 4460 8000 eller e-mail:
[email protected]) eller hos VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, P.O.
Box 4040, 2300 København S (telefon: 4358 8866 eller 4358 8893 eller pr.
e-mail: [email protected]) senest fredag den 21. marts 2014.
Fuldmagt
Aktionærer, som er forhindret i at deltage i den ordinære generalforsamling,
kan afgive fuldmagt til bestyrelsen eller tredjemand direkte på
www.neurosearch.com. Fuldmagtsblanket kan også udskrives fra hjemmesiden
(www.neurosearch.com) eller rekvireres hos NeuroSearch A/S og bedes venligst
sendt i underskrevet og dateret stand, således at den er VP Investor Services
A/S i hænde senest fredag den 21. marts 2014.
Brevstemme
Aktionærerne har endvidere mulighed for at brevstemme. Blanket til brug for
stemmeafgivelse pr. brev kan udskrives fra hjemmesiden (www.neurosearch.com)
eller rekvireres hos NeuroSearch A/S og bedes venligst sendt, således at den er
VP Investor Services A/S i hænde senest fredag den 21. marts 2014. Når en
brevstemme er modtaget hos VP Investor Services A/S, kan den ikke tilbagekaldes
af aktionæren.
Dokumenter
Følgende materiale kan fra i dag hentes på selskabets hjemmeside
(www.neurosearch.com):
• Indkaldelsen indeholdende dagsordenen med fuldstændige forslag
• De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, herunder den
senest reviderede årsrapport
• Formularer til stemmeafgivelse ved fuldmagt eller pr. brev
Spørgeret
På generalforsamlingen vil bestyrelsen besvare spørgsmål fra aktionærerne om
forhold af betydning for bedømmelsen af årsrapporten, selskabets stilling og
andre spørgsmål til behandling på generalforsamlingen.
Bestyrelsen
Kontaktperson
Allan Andersen, Adm. direktør, mobil 4016 3864.
Om NeuroSearch
NeuroSearch A/S (NEUR) er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S.
Kandidater til bestyrelsen i NeuroSearch A/S
Karin Garre
Dansk statsborger, født 1957.
Stilling: Executive Head, Psykiatrisk Center København.
Medlem af bestyrelsen for NeuroSearch A/S siden december 2013 og
bestyrelsesformand siden december 2013.
Særlige kompetencer: Karin Garre har en baggrund som læge og over 20 års bred
ledelseserfaring fra medicinalindustrien samt erfaring med bestyrelsesarbejde
bl.a. fra StemCare A/S og LTC A/S. Karin Garre har tidligere været ansat som
Chief Development Officer og Executive Vice President i NeuroSearch A/S.
Allan Andersen
Dansk statsborger, født 1945.
Stilling: Adm. direktør, AA Consult ApS og Adm. direktør, NeuroSearch A/S.
Medlem af bestyrelsen for NeuroSearch A/S siden maj 1989 og bestyrelsesformand
i perioden januar til november 2013.
Allan Andersen betragtes ikke som uafhængigt bestyrelsesmedlem i henhold til
corporate governance-anbefalingerne, da han har siddet i bestyrelsen i mere end
12 år.
Administrerende direktør i NeuroSearch A/S siden 1. december 2013,
bestyrelsesformand for Nordicom A/S, bestyrelsesmedlem i NsGene A/S, direktør i
AA Consult ApS, direktør i Allan Consulting EOOD, direktør i AA Construction
EOOD og direktør i Jeravna Development OOD.
Særlige kompetencer: Allan Andersen har mere end 30 års bred erfaring fra
bestyrelser i forskellige virksomheder og en udstrakt finansiel viden såvel som
erfaring med investorer i biotekbranchen.
Christian Lundgren
Dansk statsborger, født 1966.
Stilling: Advokat og partner, Kromann Reumert.
Medlem af bestyrelsen for NeuroSearch A/S siden januar 2013.
Christian Lundgren betragtes ikke som uafhængigt bestyrelsesmedlem i henhold
til corporate governance-anbefalingerne, da han og Kromann Reumert løbende er
engageret som advokat for selskabet.
Medlem af bestyrelsen i Det Nissenske Familiefond.
Særlige kompetencer: Christian Lundgren har mange års erfaring med rådgivning
af, restrukturering af og andre transaktioner omfattende børsnoterede
virksomheder samt indgående indsigt i biotekbranchen.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om NeuroSearch
Fonds.06-14 - Ordinær generalforsamling.pdf 



