NeuroSearch A/S – Periodemeddelelse for perioden 1. januar til 31. marts 2014
30-04-14 kl. 30/4 2014 06:31 | NeuroSearch 3,50 (-0,28%)
Selskabsmeddelelse
30. april 2014
NeuroSearch-koncernen (NEUR) realiserede et underskud af primær drift på 2
mio.kr. (underskud på 12 mio.kr. i samme periode 2013). Det regnskabsmæssige
resultat efter skat blev et underskud på 2 mio.kr. (underskud på 16 mio.kr. i
samme periode 2013). Selskabets likvide midler udgjorde 87 mio.kr. pr. 31.
marts 2014 (68 mio.kr. pr. 31. marts 2013).
Opdatering på selskabets aktiviteter
Selskabet videreføres som hidtil med de lavest mulige omkostninger.
Selskabet blev i juli måned 2013 tiltalt af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet (SØIK) for en hændelse i foråret 2010. Tiltalen
mod selskabet lyder på kursmanipulation, hvilket selskabet afviser. Retssagen
er berammet til at starte i maj 2014. Før der foreligger en endelig dom i denne
sag forventer NeuroSearch ikke hverken salg eller fusion af selskabet, da
konsekvenserne af en dom vil være stort set ukendte for en potentiel køber
eller fusionspartner. Af samme grund kan selskabet heller ikke udlodde udbytte
eller indlede likvidation. Visse enkelte aktiver kan dog fortsat søges solgt.
Opdatering på selskabets aktiver
Selskabet afsøger løbende en kontrolleret afvikling af visse af de
tilbageværende aktiver parallelt med, at mulighederne for en fusion eller
lignende afsøges.
Kliniske projekter – NeuroSearch foretager ingen videre udvikling, men forsøger
at afdække mulighederne for at afhænde disse projekter ”as is”:
-- Tesofensine til behandling af fedme (gennemført fase II)/NS2359 (gennemført
fase I)
-- Seridopidine til behandling af CNS-sygdomme (gennemført fase I)
-- Ordopidine til behandling af CNS-sygdomme (gennemført fase I)
Desuden ejer selskabet kapitalandele i:
-- NsGene: 26,8%
-- Atonomics: 17,4%
Licensaftaler:
-- Eventuelle milepælsbetalinger fra Teva Pharmaceuticals på op til 55 mio.kr.
vedrørende udviklingen af Huntexil®
-- Eventuelle milepælsbetalinger og royalties fra Saniona
Værdien af ovenstående aktiver er behæftet med væsentlig usikkerhed, da der
ikke findes et etableret marked for sådanne aktiver.
Desuden opgjorde NeuroSearch pr. 31. december 2013 de ikke indregnede
fremførbare skattemæssige underskud til ca. 1,8 mia.kr. og fradragsberettigede
midlertidige forskelle på ca. 0,5 mia.kr., i alt ca. 2,3 mia.kr. Det ikke
indregnede skatteaktiv vil under bestemte betingelser kunne udnyttes helt eller
delvist af en potentiel køber af NeuroSearch.
Forventninger til 2014
I 2014 forventer NeuroSearch et underskud af primær drift på ca.10 mio.kr.
Forventningerne tager ikke højde for eventuelle tab eller fortjenester, som
måtte komme ud af et eventuelt salg af selskabets tilbageværende aktiver.
Kontaktperson
Allan Andersen
Adm. direktør, mobil 4016 3864.
Om NeuroSearch
NeuroSearch A/S (NEUR) er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om NeuroSearch
Fonds.08-14 - Periodemeddelelse Q1 2014 DK.pdf 



