Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NeuroSearch anker Københavns Byrets dom for kursmanipulation

18-08-14 kl. 18/8 2014 11:39 | NeuroSearch 3,50 (-0,28%)

Selskabsmeddelelse
18. august 2014


Som meddelt i fondsbørsmeddelelse udsendt den 8. august 2014 blev selskabet af
Københavns Byret dømt for overtrædelse af værdipapirhandelslovens § 39, og
pålagt en bøde på 5 mio.kr.

Selskabet modtog denne dom med forundring og overraskelse. Selskabet
anerkender, at den fondsbørsmeddelelse, som blev udsendt den 3. februar 2010,
fejlagtigt antog, at det primære endpoint var opnået i det fase 3 studie
vedrørende lægemiddelkandidaten Huntexil®, hvis ”top-line” resultater blev
beskrevet i meddelelsen.

Det viste sig senere, at konklusionen om opnåelse af det primære endpoint var
baseret på en statistisk korrektion, som ikke var beskrevet i
studieprotokollen. Straks da det stod klart for selskabets ledelse, at det
primære endpoint ikke var opnået i studiet, udsendte selskabet af egen drift
den 28. april 2010 en korrigerende meddelelse.

Selskabets bestyrelse vurderer ikke, at der er belæg for at dømme selskabet for
kursmanipulation, eller at pålægge selskabet en bøde på 5 mio.kr. Bestyrelsen
vurderer endvidere, at det er i selskabets aktionærers interesse, at sagen
bliver bedømt af landsretten. Som følge heraf har selskabet besluttet at anke
Københavns Byrets dom til Østre Landsret.

Karin Garre
Bestyrelsesformand


Henvendelser om denne sag kan rettes til:
Allan Andersen, adm. direktør, telefon: 4016 3864.

Om NeuroSearch
NeuroSearch A/S (NEUR) er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - NeuroSearch

PRIS 3,50
ÆNDRING -0,01 (-0,28%)
ÅBEN 3,57
SIDSTE LUK 3,51
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER