Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Lancering af NKT aktietilbagekøbsprogram på DKK 550 mio.

26-02-16 kl. 26/2 2016 07:06 | NKT Holding 274,80 (+0,40%)

Nasdaq Copenhagen
Nikolaj Plads 6
1007 København K

26. februar 2016
Meddelelse nr. 4

Lancering af NKT aktietilbagekøbsprogram på DKK 550 mio.

NKT’s bestyrelse har som annonceret i årsrapporten 2015 besluttet at igangsætte
et aktietilbagekøbsprogram på op til DKK 550 mio., jf. selskabsmeddelelse nr. 3
af 26. Februar 2016.

Aktietilbagekøbsprogrammet har til formål at starte tilpasning af NKT’s
kapitalstruktur til de kommunikerede mål.

Bemyndigelse
Aktietilbagekøbsprogrammet er igangsat indenfor den bemyndigelse, som
bestyrelsen modtog på generalforsamlingen den 23. marts 2011, der tillader
tilbagekøb for op til 25% af aktiekapitalen. Programmet forudsætter, at
bestyrelsens bemyndigelse forlænges på generalforsamlingen den 31. marts 2016.
Aktietilbagekøbsprogrammet iværksættes efter bestemmelserne i EU’s forordning
nr. 2273/2003 af 22. december 2003 (Safe Harbour metoden), som værner NKT mod
overtrædelse af insiderlovgivningen i forbindelse med aktietilbagekøb.

Aktietilbagekøbsprogrammet
De under programmet tilbagekøbte aktier vil repræsentere en markedsværdi på
maksimalt DKK 550 mio. Baseret på aktiekursen den 24. februar 2016 svarer det
til cirka 1.455.000 aktier og cirka 6% af aktiekapitalen.

NKT har udnævnt Nordea Bank Danmark A/S som Lead Manager for programmet. Nordea
vil foretage handelsbeslutninger uafhængig af og uden indflydelse fra NKT. Der
vil på hver handelsdag maksimalt tilbagekøbes aktier svarende til 25% af den
gennemsnitlige daglige mængde NKT aktier, der er handlet de forudgående 20
handelsdage.

Der købes ingen aktier, som overstiger (i) den højeste aktiekurs på den seneste
uafhængige handel og (ii) den foreliggende højeste uafhængige tilbudskurs på
Nasdaq Copenhagen på handelstidspunktet.

Aktietilbagekøbsprogrammet iværksættes den 26. februar 2016 og slutter senest
den 31. januar 2017. NKT er til enhver tid berettiget til at standse
aktietilbagekøbet. NKT vil i givet fald meddele, at programmet ophører, og
Nordea vil ikke længere være berettiget til at tilbagekøbe aktier på NKT’s
vegne.

Bestyrelsen forventer at foreslå generalforsamlingen i 2017, at de tilbagekøbte
aktier annulleres.

NKT vil rapportere handelsaktivitet under tilbagekøbsprogrammet i ugentlige
selskabsmeddelelser.

Investor Relations kontakt
Lasse Snejbjerg
Vice President
Tlf.: 2913 6607




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - NKT Holding

PRIS 274,80
ÆNDRING +1,10 (+0,40%)
ÅBEN 273,20
SIDSTE LUK 273,70
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER