Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Delårsrapport for FLSmidth & Co. A/S 1. januar til 31. marts 2013

17-05-13 kl. 17/5 2013 07:54 | GB00B902L522 0,00 (0,00%)

Selskabsmeddelelse til Finanstilsynet nr. 08-2013, 17. maj 2013

Bestyrelsen og koncerndirektionen for FLSmidth & Co. A/S har i dag behandlet og vedtaget delårsrapport for 1. januar - 31. marts 2013.

Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 samt de yderligere danske oplysningskrav til børsnoterede selskaber delårsrapporter.
Der er ikke foretaget review og revision af delårsrapporten.

Få adgang til delårsrapporten via FLSmidths website:

www.flsmidth.com/reports/danish 


Delårsrapportens hovedkonklusioner er:
Årets første kvartal er traditionelt svagt, og 2013 er ingen undtagelse. Omsætningen steg 17% i forhold til 1. kvartal 2012, hvorimod ordreindgangen faldt 22%. Der blev modtaget færre store ordrer i 1. kvartal, mens tilgangen af mindre ordrer var stabil.

Forventningerne til 2013 fastholdes, men ligger i den lave ende på grund af øget tilbageholdenhed hos kunderne, større usikkerhed i markedet og en vis mangel på effektivitet. Der arbejdes på korrigerende tiltag, som sammen med initiativer fra den nye koncernchef vil blive offentliggjort i forbindelse med 2. kvartalsrapporten.

Det tidligere annoncerede aktietilbagekøbsprogram bliver nu iværksat.

Resultatudvikling i 1. kvartal 2013
Ordreindgangen faldt 22% til DKK 5.027 mio. (1. kvartal 2012: DKK 6.421 mio.)

Ordrebeholdningen faldt 3% til DKK 28.583 mio. (ultimo 2012: DKK 29.451 mio.)

Omsætningen steg 17% til DKK 5.651 mio. (1. kvartal 2012: DKK 4.829 mio.)

Driftsresultatet før af- og nedskrivning af immaterielle aktiver (EBITA) faldt 
38% til DKK 254 mio. (1. kvartal 2012: DKK 408 mio.), svarende til en EBITA-margin på 4,5% (1. kvartal 2012: 8,4%)

Driftsresultatet (EBIT) faldt 51% til DKK 166 mio. (1. kvartal 2012: DKK 341 mio.), svarende til en EBIT-margin på 2,9% (1. kvartal 2012: 7,1%)

Periodens resultat faldt 86% til DKK 34 mio. (1. kvartal 2012: DKK 241 mio.)

Pengestrømme fra driftsaktivitet udgjorde DKK -466 mio. (1. kvartal 2012: DKK -117 mio.)

Forrentet nettogæld (ekskl. Cembrit) udgjorde DKK -3.883 mio. (ultimo 2012: DKK -3.183 mio.)

Arbejdskapital (ekskl. Cembrit) udgjorde DKK 2.335 mio. (ultimo 2012: DKK 1.629 mio.)

Afkast af investeret kapital (ROCE) faldt til 17% i 1. kvartal 2013 (1. kvartal 2012: 23%)


Forventninger til 2013
FLSmidth & Co. A/S fastholder forventningerne om en koncernomsætning på DKK 27-30 mia. (2012: DKK 25 mia.) og en EBITA-margin på 8-10% (2012: 10,1%).

Der har i de seneste måneder været stigende markedsusikkerhed og tilbageholdenhed hos kunderne, hvilket forventes at have en negativ indvirkning på ordreindgangen og omsætningen i resten af året, selv om tilbudsaktiviteten fortsat er høj, og serviceaktiviteterne ikke viser tegn på afmatning. Som følge heraf ligger forventningerne nu i den lave ende. Der arbejdes på korrigerende tiltag, som sammen med initiativer fra den nye koncernchef vil blive offentliggjort i forbindelse med 2. kvartalsrapporten.

Marginforventningerne indeholder omkostninger af engangskarakter på cirka DKK -200 mio. for koncernen i 2013 (2012: DKK -225 mio.).

Pengestrømme fra investeringsaktivitet (inklusive opkøb, men eksklusive frasalg) forventes at ligge i niveauet DKK -1 mia. i 2013 (2012: DKK -3,6 mia.).

Den effektive skattesats forventes nu at være på 36% i 2013 (2012: 34%) på grund af kildeskat i Chile i forbindelse med integration af Ludowici (tidligere forventning 32-34%).

Afkastet af den investerede kapital (ROCE) forventes at blive cirka 15% i 2013 (2012: 19%).


For hver af de fire divisioner forventes følgende udvikling i 2013:

Forventet omsætning 
Customer Services          DKK 8-10 mia.
Material Handling            DKK 4-6 mia. 
Mineral Processing         DKK 10-12 mia.
Cement                         DKK 5-7 mia. 

Forventet EBITA-margin
Customer Services         13-15%
Material Handling            > 0%
Mineral Processing         8-10%
Cement                         6-8%

 

Spørgsmål til denne meddelelse bedes rettet til adm. koncernchef Thomas Schulz på +45 36 18 18 00.

Der afholdes investor- og pressemøde samt telefonkonference vedrørende regnskabsmeddelelsen i dag kl. 11:00 på selskabets hovedadresse. Se nærmere detaljer herom på www.flsmidth.com.
http://www.flsmidth.com/en-US/News+and+Press/News/2013/Invitation+to+Investor+Meeting+Q1+2013
    

FLSmidth & Co. A/S
Corporate Communications & Investor Relations




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - GB00B902L522

PRIS 0,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 0,00
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER