Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bavarian Nordic


107226 23/10 2022 15:55
14
Oversigt

Som så mange andre er jeg blot en totalt uerfaren investor.

Måske er jeg for naiv - og sætter for stor lid til dem der kalder sig eksperter og kommunikerer til mig.

Nogle år efter finanskrisen i 2008 så jeg et interessant tv-program. Det var et engelsk program hvor en tidligere rets-dommer fortalte om sin søn der var blevet hyret til at kommunikere fake-news for at manipulere aktiekurserne i specifikke virksomheder.

Hvis nogen tror at de tider er overstået - bør de tænke om en ekstra gang.

Problemet er ikke os småinvestorer. Mig tar de røven på - men jeg venter og handler når kursen er OK.

Sidste gang havde jeg mistet nær ved 60% på Bavarian og tænkte fuck - dem må jeg ikke sælge.

Jeg holdt fingeren fra salgsknappen indtil de var tilbage.

Men så skulle jeg store fjols jo lige prøve chancen en gang til med et mindre beløb.

Og nu står jeg her igen.

Hvorfor?

Sikkert fordi jeg er et godtroende fjols, der tror på kursmål fra visse banker.

En af selvsamme banker har været ude og fortælle om overdreven optimisme iblandt uprofessionelle investorer(=mig).

Men sådan nogen som mig med en kandidatgrad udenfor finansiering tror på de løgnhalse igen og igen.

Altså - det er mig der er tosset og overoptimist siger pågældende danske bank, som samtidigt igennem et år har hævet kursmålet for Bavarian til over det dobbelte af dagskursen.

Selvfølgelig æder de store fisk de små fisk.

Men nu må det være nok.

Nu er det tid til at alle de små fisk går i stime imod hajerne.

Hvis de er kriminelle så er vi loyale.




23/10 2022 17:00 VærKritisk 13107230



Hver dag er vi alle udsat for reklamer, hvor firmaer oversælger deres produkter, udsat for politikere, der med spin oversælger deres politik, udsat for journalister der vil sælge deres aviser med tvivlsomme vinkler og sensationer...osv. osv. osv. Finansverdenen er ingen undtagelse. Her kalder bankens medarbejder sig gerne din(!) rådgiver, selv om hans primære fokus altid vil være at tjene penge til banken, og vi oversvømmes alle af fine rapporter som skal få os til at handle, hvis ikke af andre årsager, så bare for at skabe noget omsætning, dvs kurtage.


Det er ikke alt der behøver at være direkte svindel, den pæne udlægning er - påvirkning. Det gælder såmænd bare om altid at være på tæerne og forholde sig kritisk til alt du hører og læser. Selv på denne side kan du risikere at støde ind i skribenter som altid gerne vil fortælle dig en positiv historie om en aktie, men som ikke er ligeså gode til at huske at fortælle det, når der er kommet noget negativt.

Dine primære argumenter for at købe og sælge skal du finde ikke i hype, men i fakta bl.a. i det firmaet fortæller dig via regnskaber og officielle udtalelser suppleret med officielle nøgletal for økonomien osv. Du kan og skal nok stadig læse diverse anbefalinger herunder også kommentarer fra diverse børskommentatorer. Selv i den værste hype kan du ofte finde fakta og brugbar viden om feks det marked omtale firma arbejder i, men lav dine egne konklusioner. Og klart, du behøver ikke være økonomisk uddannet. Kritisk sans og helt almindelig sund fornuft kommer du langt med.

Good luck.



23/10 2022 19:36 5107233



Du er dog et fantastisk menneske.
Det er sjældent i min alder at møde et menneske af din kaliber.
Men du har min fulde respekt.
Men kære De jeg vil gerne tilføje endnu et aspekt til Deres strategi der handler om kritisk sans og sund fornuft = feeling.
Ja jeg ved godt at det kan lyde langt ude - men de afgørende facts fremgår aldrig af det eksterne regnskab - og jeg tror ikke på sund fornuft når vi taler om vigtige ting.



23/10 2022 19:54 VærKritisk 10107234



Fint nok med ironi, det tager jeg med. Rådet var dog ikke desto mindre afgivet i den bedste hensigt.

Med du må jo finde ud af hvad der virker for dig. Jeg har fået masser af dyre kurser på fisefornemme universiteter ifm mit arbejde, men jeg har nu aldrig hverken lært eller brugt noget der virker bedre end sund fornuft. Rigtig mange småinvestorer gider ikke alt det byrdefulde fodarbejde som det det er at læse et langt regnskab. De handler på følelser. Det forklarer måske at rigtig mange af dem taber penge, just saying.



23/10 2022 22:24 bgadk 7107241



VærKritisk, sund fornuft er ofte undervurderet, eller forvekslet med at følge pludselige indskydelser...

Det er faktisk det sværeste at opdyrke sin sunde fornuft, fordi det kræver at man kan vurdere modsatrettede informationer og mål, til at komme frem til resultat som ikke er eksakt, men derimod den gyldne middelvej. Det kræver dyb viden om både teori og praksis.

Hvis man nu skal blive lidt akademisk, så opdeler Aristoteles viden i tre hovedområder:

Techne: Teknisk viden, som består af praktisk og teoretisk viden om et fag. Orienteret mod produktion, og et klart mål.
Det kan være kirugen, ingeniøren, juristen, sangeren, snedkerens eller økonomens viden.

Episteme: Videnskabelig viden. Universal, ikke kontekst afhængig. Beskæftiger sig med det man ved er sandt.

og endelig:

Phronesis: Kunsten at vurdere til tider modsat rettede værdier og mål, på en sådan måde at man opnår det bedst opnåelige. Kontekst afhængig og variabel fra situation til situation.
En praktisk, ikke teoretisk, løsningsorienteret disciplin, som tager baggrund i både Techne og Episteme.

Også kaldet sund fornuft.

Politik nævnes ofte i moderne forskning som Phronesis baseret, men jeg vil tilføje at det er investering også.


PS. Jeg skrev ikke indlægget fordi jeg tror vi er uenige - langt fra. Det var bare en teoretisk (Epistemologisk) tilføjelse....



23/10 2022 22:46 6107243



WAUW - følg din overbevisning min ven. Jeg er skam ikke ude på at omvende folk. Det ligger mig så fjernt.

Inderst inde rager aktiekurser og politik mig en høstblomst. Hvad pokker skal man bruge det til. OK aktier=penge og politik=dunke andre i hovedet fordi de ....

Man køber aktier i håbet om en gevinst i det lange løb - børn og børnebørn.

Men jeg elsker din filosofiske tilgang. Om det så er sund fornuft - ved jeg ikke. At politik ikke er løsningen - det har vi vidst i flere hundrede år.

Men tusinde tak for dine filosofiske refleksioner. Dem er der desværre for få af i dagens debat.

Filosofien er alt for lavt værdsat i vores samfund




23/10 2022 22:55 bgadk 5107244



Du har grundlæggende misforstået politik. Det handler ikke om at dunke andre i hovedet. Du forveksler den offentlige debat med politik i praksis.

Hvordan vil du i øvrigt styre fællesskabet uden politik? Enevælde?



23/10 2022 21:54 bgadk 7107239



Bortset fra situationer med overlagt bedrag og underslæb, så står der rigtig mange brugbare ting i det "eksterne" regnskab. Der er i øvrigt næppe nogen børsnoterede virksomheder som kører både med et "internt" og "eksternt" regnskab. Det er både ulovligt og besværligt.

Der er et foreløbigt regnskab fra kvartal til kvartal, normalt i realtime som salg og udgifter bogføres. Hvis det ser ud til at afvige væsentligt fra de tidligere udmeldte forventninger, så skal det meddeles markedet "uden ophold".

Årsrapporten (hvoraf regnskabet er en væsentlig del) indeholder eksplicit under hvilke forudsætninger tallene er fremkommet. Det kan for en række poster være ganske væsentligt at lave en egen analyse om disse forudsætninger er realistiske, da resultatet kan vise sig at være et helt andet med andre forudsætninger.

Som VærKritisk skriver, er der alt for mange småinvestorer som ikke gider, eller evner, at sætte sig ind i det store arbejde det er at analysere et regnskab.

Caveat emptor!



23/10 2022 23:00 Occam 9107245



Jeg opfatter kommunikation om aktier således, at der er gode informationer og dårlige informationer. Gode informationer er bl.a. regnskabsmeddelelser, dårlige informationer er bl.a. kursmål.

Regnskabsmeddelelser er gode, fordi de er lavet af selskabernes ledelse, som af alle har bedst adgang til relevante data. Endvidere er meddelelserne kontrolleret af uafhængige fagfolk, dvs. revisorer. Og de involverede ved, at fejl eller svindel kan få meget alvorlige konsekvenser for dem selv.

Kursmål er dårlige, fordi de ikke ledsages af begrundelser.

Som investor skal man selvfølgelig basere sine beslutninger på gode informationer.

- - -

Lige en kommentar til Bavarian Nordic, fordi det selskab står i trådens overskrift. For 3/4 år siden prøvede jeg at lave en lille fundamental analyse på BAVA. https://proinvestor.com/boards/100499/

Under analysen - og den efterfølgende debat - lærte jeg, at BAVA er karakteriseret ved væsentlig større usikkerhed end mange andre aktier. Der er simpelthen ikke så mange gode, centrale informationer. De følgende 9 måneder har bekræftet dette. I januar kunne jeg slet ikke forudse abekopperne. De har delvist reddet året for BAVA.

Usikkerheden om selskabets fremtidige værdi har helt naturligt afspejlet sig i kursen i år. Først skulle kursen ned, så op, og så ned igen.

Sagt på en anden måde: Aktionærer i BAVA er ikke ofre for udspekulerede manipulatorer og shortere. De har bare købt en lidt speciel Tivoli-billet, der kombinerer en lodseddel med en tur i rutsjebanen.




25/10 2022 09:55 Minino 7107285



"Alle der har aktier vil gerne tjene penge, men det er også vilkår at man har frygtet med sig" - Jens Løgstrup

aktieanalytiker har hundredvis af variable i hans regneark, han kan skrue det ene op og det andet ned afhængig af vejret (eller hans agenda :))

Jpgpad er vedhæftet.




TRÅDOVERSIGT