Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kommer Danske Bank tættere på nordiske konkurrenter?


122772 ProInvestorNEWS 29/10 2024 06:30
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

3. kvartal har igen budt på gode regnskaber fra de skandinaviske storbanker. På torsdag kommer Danske Banks tal, som stedse er blevet bedre over de seneste år/kvartaler. Spørgsmålet er om Danske Banks tal, på trods af fremgang, blegner i forhold til konkurrenternes?


Mere end godkendt halvårsregnskab

Første halvår var ikke kun godkendt, men bedre end det, hvilket blev afspejlet i et velfortjent 10 tal i toppen af karakterbogen til Danske Bank. Se mere her.
Banken er flyttet i nye lokaler og ud af Estland-skyggen. Efter en fremragende kursudvikling, er aktiekursen kommet lidt ned på jorden igen. Investorerne leder nu efter den nye energi og indtjeningsdynamik, som skal bringe aktien varigt det sidste stykke hen, hvor prisfastsættelse noget over den indre værdi skal afspejle langsigtede egenkapitalforrentningsprocenter på 13 %.
Danske Bank har flyttet sig, men det gælder også for de skandinaviske konkurrenter, som er kommet ud af 3. kvartalsregnskaberne i fortsat storform. Gennemsnitligt har egenkapitalforrentningen været på 17,14 % for de største af dem. Højest og bedst er det gået for norske DNB, som ikke kun imponerer med sin ROE på 18,9, men også med den klart laveste omkostningsprocent på 32,5 %. Virkelig imponerende.
I 2. kvartal præsterede Danske Bank til sammenligning en egenkapitalforrentning på 13,3 % med en tilhørende omkostningsprocent på 46,1 %. Der er altså stadig en større afstand mellem de bedste og Danske Bank, og mon ikke det forbliver sådan også efter ugens regnskab?

Nyt om norsk exit og betydning for profitabilitet?

Udover indtjening og profitabilitet vil investorerne nok også spejle efter om salget af de norske aktiviteter til Nordea forløber efter planen. Her er det ikke mindst relevant, hvad det har af betydning for netop omkostningsprocent og egenkapitalforrentningen. Hvis Danske Bank kan holde det nuværende indtjeningsniveau selv med forventninger om yderligere rentefald fra Nationalbanken, ligger der en norsk "egenkapitalforrentningsgulerod" og venter i 2025.

Figur 1: Egenkapitalforrentning for udvalgte skandinaviske storbanker

Kilde: Bankernes 3. kvartalsregnskaber (Tryk på billedet for at forstørre)

DANSKE.CO




29/10 2024 06:31 ProInvestorNEWS 3122773



Figur 2: Omkostningsprocenter i udvalgte skandinaviske storbanker

Kilde: Bankernes 3. kvartalsregnskaber

DANSKE.CO




TRÅDOVERSIGT