Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas på vej med en gearløs vindmølle


19079 troldmanden 2/10 2009 17:18
Oversigt

Ja det er ikke noget jeg kan sige med 110% sikkerhed. Men mange ting peger i retning af at Vestas er på vej med en stor offshore gearløs vindmølle. Altså en mølle på 4,5+MW

At gearløse vindmøller er ved at fange den helt store interesse når vi taler offshore ses tydeligt når man ser på en række af de andre store konkurrenter

Enercon er ved at lave deres 6mw mølle til en offshore variant. Siemens har opstillet 2 gearløse 3,6mw prototyper og GE har netop lige købt Scanwind og vil opskallerer Scanwinds gearløse vindmølle til en 5+mw mølle.

Vestas chef for offshore aktiviteterne udtalte sig i sidste uge i positive vendinger om gearløse vindmøller.

"Her ser man potentiale i direct drive-teknologien, som overflødiggør den gearkasse, der tidligere har voldt problemer på en af selskabets offshore-møller.
- Ja, jeg ser potentiale i den teknologi. Men jeg vil ikke sige noget om, hvorvidt det bliver det næste."

http://epn.dk/brancher/energi/alternativ/article1826862.ece

En af de største udfordringer med en gearløs mølle er at den er ufattelig tung i forhold til en mølle med gear. Det skyldes at selve nacellen (toppen af møllen) får en kæmpe stor diameter for at der kan blive plads til de mange langsomt roterende magneter der kører rundt. Men Vestas har rent faktisk sikret sig patentet til et nyt banebrydende koncept der kan gøre en gearløs mølle væsentligt mindre og lettere end de møller vi f.eks ser fra Enercon

NegMicon købte nemlig i 2003 et helt nyt og banebrydende gearløs vindmølle koncept kaldet multipolgenerator. I stedet for at have én kæmpe stor stator med magneter så kan man via dette koncept koble flere mindre stators på hinanden hen af hovedakslen.

Konceptet er beskrevet her

http://ing.dk/artikel/22967-gearloese-vindmoeller-paa-vej

Og her er hvad NegMicon sagde i 2003 da de købte det

http://ing.dk/artikel/50432-neg-micon-koeber-patent-paa-multipolgenerator

Det interessante fra NegMicons kommentar er der specielt hentydes til at konceptet vil være for dyrt så længe udviklingen indenfor permanente magneter ikke er længere. Men så er det jo ret interessant at Vestas i december 2008 købte det amerikanske selskab Epower LLC. Dette selskab har netop udviklet helt nye og mere avancerede permanente magneter. For de rigtig tekniske er der her et abstract fra en publikation
http://www3.interscience.wiley.com/journal/121490119/abstract

Vestas deltog i tirsdags på det store Nasdaq OMX arrangement i Århus. Og jeg snakkede en del med Vestas. Og her var det interessant at de netop fremhævede købet af Epower LLC og deres avancerede permanente magneter.

Så med tanke på at offshore chefen siger det er en interessant teknologi, Vestas har et patent til et unikt og vægtsparende koncept, Vestas har købet et selskab der kan levere det de manglede og Vestas netop fremhæver det opkøb. Ja så lugter det meget kraftigt af en ny stor gearløs mølle er på vej

Jeg gætter derfor på at inden udgangen af 2010 så har Vestas præsenteret en 4,5+mw gearløs vindmølle som vil være klart til offshore projekter fra 2013/2014. Men måske det er endnu tættere på. For da Vestas præsenterede V112érne som en offshore mølle så fortalte de også at de snart kommer med mere nyt indenfor offshore segmentet

Husk du læste først om det her på PI

Vh
T.



6/10 2009 12:13 Kongkurs 019148



Jeg tror, at du har ret med denne forudsigelse. Gearløsemøller er vejen frem, pga. større driftsikkerhed via færre komponenter. Desuden vil de alt efter setuppet nogle gange være i stand til at udnytte vinden bedre.






6/10 2009 14:49 troldmanden 019153



Hej Kongkurs

Som offshore møller så tror jeg helt sikkert vejen frem er en gearløs mølle. Men onshore er jeg ikke så sikker. Derti bliver transport udfordringerne for store (læs dyre) idet både vægt og diameter er væsentlig større end en mølle med gear.

Men ja jeg har en ret god fornemmelse for at Vestas er på vej med en gearløs vindmølle. Så venter i stor spænding på at se hvad den vil bringe af nye landvendinger



6/10 2009 17:07 Kongkurs 019161



Hej troldmand
Jeg tror, at fremtiden i on-shore møller bliver VAWT konstruktioner, da vi er ved at nå grænsen for størrelse på de tre vingende nuværende typer. (Vingelængder og tip-speeds) Desuden er de ved at være for dyre i drifts- opstillings- og transportomkostninger.

Vi kommer til at se VAWT konstruktioner, der spænder fra husstandsstørrelser på 1-2 KW og op til store 10 - 50 MW konstruktioner.

Fælles for dem alle, bliver, at det bliver med PMA generatorer og variabel hastighed, og de vil endvidere være krakteriseret en lav cut-in speed, og at der ikke er nogen cut-out speed, men at de kører med hele vejen op til max vindhastighed, hvilket en VAWT konstruktion ofte kan gøre uden problemer.

VAWT konstruktionernes lidt mindre nominelle effektivitet bliver opvejet af, at de producerer i langt flere timer om året, end HAWT med vinger kan, da de starter ved lavere vindhastigheder, og ikke stopper uanset vindhastigheden.

Hvornår de slår igennem er ikke til at sige, men det ligger nok mindst 10 år ude i fremtiden, inden de for alvor vil være konkurrenter til de nuværende mølletyper i MW størrelserne.

For tiden myldrer det frem med VAWT møller i størrelsen 1 - 10 KW, og kendetegnende for dem alle er, at de er billige at masseproducere, nemme at sætte op i større serier, er stort set vedligeholdelsesfri, og kan bygningsintegreres på nem vis. Desuden støjer mange af dem stort set ikke.

Maglev konstruktioner af VAWT typer er nu også på markedet.

Det bliver spændend at følge udvikligen, men jeg er sikker på at driftsomkostnngerne, herunder vedligeholdelsen, bliver afgørende for hvilke typer, der vinder markedet på langt sigt.

Her kan VAWT blive konkurrencedygtige, idet de kan konstrueres med meget få sliddele. Bagsiden er at man kommer op i nogle store bastante konstruktioner, da den energi der kan hentes ud af vinden af bl.a. afhænger af det bestrøgne areal.

Men som sagt tror jeg at grænserne for størrelse i den nuværende type af 3-vingede møller er ved at være nået.






6/10 2009 18:36 troldmanden 019163



Tak for ete godt indlæg

Om VAWT er vejen frem det ved jeg ikke. Men som du også selv er inde på så vil der gå mange år endnu inden teknologien er ordentligt afprøve. Specielt i multi mw størelsen.

Der er nu ikke noget der tyder på at den "danske" model ikke kan udvikles videre end de nuværende størrelser. Der er klart udfordringer forbundet hermed, men flere har f.eks påbegyndt sektions opdelte vinger for netop at lette transporten. Og også nacellen er begyndt at blive designet på en sådan måde at den kan transporteres i mindre bider af gangen og dermed holde sig under 70 tons som er grænsen for de specielle tunglast lastvogne som er piv dyre.

Clipper windpower har forøvrigt for 14 dage siden sikret sig et legat fra UK til at udvikle en vinge på over 70 meter til en kommende 10mw vindmølle. Så udviklings mulighederne er best ikke udtømte. Men når det er sagt så er jeg også 110% sikker på at et selskab som Vestas STRAKS vil kaste sig over en anden teknologi hvis cost of energy er billigere end med den nuværende 3 vinget model

Vh
T.




7/10 2009 11:06 Kongkurs 019184



Selv tak - du laver selv nogle superbe indlæg omkring vindbranchen...

Nu er det notorisk svært at spå om fremtiden, men der er ved at være flere indikatorer på, at man er ved at nå den fysiske grænse for størrelse på de trevingede møller, og det kan meget vel være, at grænsen ligger omkring de 6 - 10 MW.

Tip-speed er et problem, og de enorme kræfter der skal håndteres i navet med en diameter på 140 meter et andet.

Transport og opstilling er ved at være så kompliceret, og dermed dyrt, at der vil være økonomi i, at gå andre veje som er billigere.

Kan være, at det kan løses, men spørgsmålet er, om det er kost-effektivt. Jeg tvivler. Jeg tror, at disse mega-møller bliver så dyre at producere, transportere og vedligeholde, at de ikke vil kunne konkurere med f.eks. 2 møller i den ½ str.

Men vi får se.

Vindmølle branchen har i mange år rystet på hovedet af møller med PM generatorer - og de gearløse møller, men arbejder nu selv på disse.

Ligeledes har de i mange år rystet på hovedet af VAWT konstruktionerne, da mantraet i branchen hele tiden har været MW, bestrøget areal m.fl., i stedet for at tænke mere i drifttider, reduceret vedligehold, samt billig og enkel konstruktion.

VAWT teknologien er stadig på kravlestadiet, men den rummer på nogle områder så store fordele, at jeg personligt er overbevist om at det bliver fremtidens "Vindgeneratorer", om ikke andet, så fordi de er så dejligt simple i konstruktionen.

Man kan helt undvære krøjemekanismen, gearkassen, vinkling af vinger og tips, m.v. Med formentlig stigende råvarepriser fremover, vil det blive stadig mere attraktivt at forenkle konstruktionerne, forlænge levetiden og antallet af timer der kan produceres i.

VAWT kan i højere grad end mega MW trevinge konstruktioner leve op til ovenstående, og bliver derfor stadig mere interessante.

Men der er naturligvis lang vej endnu. Ind til da, mener jeg at det mest rentable den etablerede industri kan gøre med 3-vinge typen er at forenkle konceptet mht. færre sliddele, øget levetid, og reducerede omkostninger i produktion og opstilling. Større møller tror jeg ikke bliver vejen frem. Det er en blindgyde efter min bedste overbevisning.




7/10 2009 11:53 collersteen 019186



Til forhåbentlig glæde for andre ligesindede glade uvidende amatører som jeg, vil jeg da lige poste dette link fra wikipedia vedr. VAWT.

Det er møller med lodret aksel ift. de gængse med vandret aksel.
Som det ses af wikipedia artiklen medfører det nogle fordele, herunder at generator m.m. kan placeres tættere på jorden.

http://en.wikipedia.org/wiki/Vertical_axis_wind_turbine

Mange tak til Kongkurs og mr.T. for nogle meget interessante indlæg, selvom jeg ikke forstår så meget af det tekniske nørderi ;)



7/10 2009 12:58 Kongkurs 019190



Coller - dit link på wiki referer til darius typer, som jeg ikke tror vi kommer til at se så meget til.

Men tjek hvad der p.t. er gang i f.eks. på:
http://www.ecobusinesslinks.com/vertical_axis_wind_turbines.htm

Meget er på projektstadiet, og under udvikling, men det ser spændende ud:
http://www.magturbine.com/
(Se videoen)

hvor realistisk det er, skal jeg ikke gøre mig klog på, men teknologien rummer store muligheder, og det bliver interessant at følge.



7/10 2009 13:07 Kongkurs 019191



Specielt denne, og dette princip, tror jeg vil finde kommersiel udbredelse:

http://www.tmawind.com/turbine.php



7/10 2009 13:21 collersteen 019192



Mange tak KK for de links. Det ser ret spændende ud og hjælper med forståelse.
Især Maglev....bare møllen ikke ender med at koste det samme som de japanske maglev tog.... ;)

Den der Darius type, er det ikke den man er begyndt at sætte på tagene i små størrelser. Jeg mener den første blev sat op i Kbh. for nyligt.



7/10 2009 13:29 Kongkurs 019193



Jo - i modificeret design, men ud fra det grundprincip.



7/10 2009 12:19 troldmanden 019189



Hej Kongkurs

Klassen af 5+mw møller tror jeg heller ikke man vil se ret mange af on shore. Det er offshore de kommende multimegawat møller vil blive opstillet. Og der er der faktisk ret mange penge at spare ved opskallering såfrem driftsikkerheden kan opretsholdes. Og det er så netop derfor flere og flere begynder at kaste sig over gearløse vindmøller.

Vestas har faktisk også selv sagt det. Onshore tror de ikke der vil blive tale om ret meget større møller end den nye V112. Men der er stadig rigtig mange steder på en mølle der kan optimeres yderliger uden at gå op i størrelse.

Tip-speed ser jeg ikke som noget problem idet alle onshore mølle hidtil har været holdt på ca 250-270 km/t. Hver gang en vinge bliver længere går omdrejnings talet ned for netop at ikke overskride tiphastigheden. Og hvis Vestas spådom holder så vil onshore vinger ikke blive meget længere end 55-60 meter. Men når vi taler offshore så går tip-sprred op idet der ikke skal tages højde for støjgener

Forøvrigt så kan jeg se at der nu bliver lagt op til præsentation af en sprit ny multimegawat mølle fra vestas her den 27 okt i forbindelse med deres Q3 meddelelse. Så skal det blive spændende at se om jeg har haft fat i den lange ende mht en gearløs vindmølle

Vh
T.



TRÅDOVERSIGT