Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas mister kæmpe markedsandele!!


26024 troldmanden 17/2 2010 16:52
Oversigt


Hvis windpower Monthlys opgørelse passer så har Vestas tabte massive markedsandele i 2009. I 2008 var den på 19%. Men i følge Windpower Monthly så blev den rundbarberet til blot 13% i 2009! Det er ganske enkelt helt vildt hvis det passer. Jeg er klar over de har tabt andele i 2009 og også vil gøre det i 2010. Men SÅ meget på ét år. Puha.

Spørgsmålt er om aktien kommer under pres når dette går mainstrem??

http://www.windpowermonthly.com/news/login/983471/



17/2 2010 17:06 troldmanden 026025




er lige blevet gjort opmærksom på at artiklen er fra den 11. feb. Så profferne har set det hvorfor evt kurspres nok ikke er så relevant (på den baggrund) Jeg er dog ikke stødt på det i div danske medier.

Det ændre dog ikke på at det stadig er overraskende stort fald i markedsandele hvis det står til troende. Meget større end folk har regnet med



17/2 2010 17:10 collersteen 026026



Ja, det er godt nok et stort fald.
Har vi nogle "officielle" tal for hele det samlede globale markeds udvikling i 2009?
Vækst? Fald? uændret?



17/2 2010 17:32 troldmanden 026027



BTM consult er vel det tætteste vi kommer på "officielle" data og de er ikke kommet med deres opgørelse endnu. Men Windpower Monthly er nu også en mastodont. Så det er nu nok i det lejde det reelle tal skal findes. Og det er godt nok kommet bag på mig. Men jeg abonnere ikke mere på magasinet så jeg kan ikke se de bagvedliggende tal.

Men markedet er helt sikkert steget i 09. Primært båret frem af Kina og USA. Og når Vestas trods alt øger deres leverede antal mw men samtidigt mister så stor en andel så må vi vel nærmest have haft en vækst på over 20%?



17/2 2010 19:56 oneofakind 026029



Vestas fastholder sine profit marginaler i et svært marked.. det kan ikke andet end gøre ondt i ordrebogen!

I et marked, med mangel på møller er denne strategi udmærket.. men Vestas skal måske til at overveje udlicitering af visse dele af teknologien for at fastholde indtjeningen, når marginalerne presses?

Umiddelbart må vi vel vente på de nye møller før vi ser en ændring i nuværende billede.. Dog tror jeg fortsat Vestas målsætning om at være markedsledende i "lavvinds-segmentet" på længere sigt kan vise sig at være overordentligt profitabelt!

Det er i disse områder, at de "nye spillere" mangler knowhov, teknologi, innovation materialekendskab og ikke mindst design for at kunne være med!

Når det blæser en "halv pelikan" kan næsten alle udvikle og producere en rentabel mølle, men jo mere "problematisk" en vindprofil er, jo bedre er Vestas til at levere et produkt der slår konkurrenterne!

Og det er et marked, der pt. er rimeligt "udyrket", dvs. der ligger mange MW i ordrer og venter på lidt længere sigt!

Blot mit bud på fremtiden for VESTAS.. Hav-møller hmm tjah. men tror ikke de har styrken til at indgå i konkurrence med feks. Siemens og GE, når dette marked for alvor begynder at boome!

,mvh.



17/2 2010 21:00 troldmanden 226030



Jeg er nu ikke helt enig i dig med at de bør outsource mere. Tvært i mod. Hvis man vil være teknologisk førende så mener jeg det er utrolig vigtigt at have hånd i hanke på hele værdikæden. Men det er klart at når ordrerne udebliver og kapacitet er udvidet til en meget større udnyttelse så begynder det at gør ondt på margin. Hvis jeg sad i deres strategi tænketank så ville jeg reducere priserne lidt i år for derved at udnytte større kapacitet. Med den større udnyttelse så falder enhedsomkostningen også. Og ved at sænke prisen lidt så løber alle de andre producenter heller ikke fra dem på markedsandele.

Mit udgangspunkt er nu at Vestas nok skal komme til at klare sig fint på offshopre markedet. Men vi skal selvfølgelig have mulighed for at se den nye mølle inden vi reelt set kan udtale os om det. Men med de ord de er begyndt at sætte på den så må den være pænt avanceret og banebrydende.

mit bud er stadig en 6mw(muligvis 6+mw) gearløs mølle med en 130-140 meter rotor. Og buddet lyder også stadig på at det er det gamle multipol generator princip som NegMicon købte patentet til. Det smarte ved den teknologi er at i stedet for én kæmpe stor ringgenerator som er både stor i diameter og tung at håndtere så placere man flere mindre ringgenerator hen af samme aksel. På den måde bliver møllen meget mere kompakt.

Man kan læse mere om teknologien her

http://ing.dk/artikel/27066-ny-generatortype-goer-gear-overfloedige

Den primære grund til at Neg Micon aldrig begyndte at arbejde på projektet var at de permanente magnet generator der skulle bruges den gang var pivdyre. Men Vestas købte ultimo 2008 et firma hvis spidskompetence netop er permanente magnet generator og som bla har været med til at udvikle gearløse vindmøller for andre firmaer.

Og når jeg så samtidigt kan læse i det nyeste VestasInside magasin at deres fremtidige møller kommer til at bestå af meget mere fleksible og modulopbyggede produkter så passer det igen med dette koncept. For så vil man jo i princippet kunne nøjes med at masseproducere en størrelse generator og så ellers bruge x eller y antal generator hvis man skal have en 3mw eller 6mw mølle. På den måde vil der blive opnået stordrifts fordele i produktionen

Se mere på side 23

http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/VestasInside/DK/012010/
Vh
T.



TRÅDOVERSIGT