Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Analytikere uenige om Arzerra salg


26357 fillandkill 25/2 2010 14:59
Oversigt

KØBENHAVN (Direkt) Det er svært at blive klog på salgsudsigterne for Genmabs nylancerede kræftmiddel Arzerra. Analytikerestimater indsamlet af SME Direkt viser markant spredning for de kommende års salgsindtægter, og det eneste, der virker sikkert er, at Genmab-aktionærerne som minimum må væbne sig med tålmodighed, hvis de nogensinde skal blive vidne til det milliardsalg, lægemidlet blev spået føje år tilbage.

Gennemsnitsestimatet for Genmabs andel af Arzerra-salget i 2010 ligger på 64 mio. kr. med estimater svingende fra 38 til 88 mio. kr.

Endnu større uenighed hersker om 2011, hvor estimaterne svinger fra 81 mio. kr. til 183 mio. kr. med et gennemsnitsestimat på 131 mio. kr. Ikke overraskende deles vandene helt i 2012, hvor den mest pessimistiske analytiker er nået op på Arzerra-indtægter på 99 mio. kr., mens den mest optimistiske analytikers model viser 278 mio. kr. Det giver et gennemsnitligt estimat på 191 mio. kr.

Med til historien hører, at 2010-estimaterne bygger på oplysninger fra syv analytikere, mens 2011 og 2012-estimaterne baseres på henholdsvis fem og fire analytikere.

Genmab meddelte i begyndelsen af februar, at salget af Arzerra giver en royaltybetaling i fjerde kvartal på cirka 6 mio. kr. Det samlede salg af Arzerra var cirka 29 mio. kr., men partneren - den britiske medicinalkæmpe GlaxoSmithKline - beholder broderparten. Arzerra opnåede først markedsføringstilladelse i USA i oktober, og det blev lanceret midt i november, så salgstallene blev opnået i den sidste halvdel af fjerde kvartal.

Hvorvidt salget var positivt påvirket af lageropbygning, fremgik ikke.



Jakob Dalskov +45 33 300 600

Nyhedsbureauet Direkt



25/2 2010 15:55 126360



Lavede lige hurtige beregninger, hvor jeg udgik fra ovenstående estimater + det gamle konsensus tal på patienter og fandt så ud af det ville betyde at royalty var rykket fra 20 til 29%, hvilket vi ikke tror på.

Så lavede jeg den reverse til 20% og vupti nye patienttal baseret på antal fuldt betalende patienter, hvilket jeg tror analytikerne også gør, det passer ihvertfald meget godt. Obs. jeg har regnet med 5 kr i dollar kurs og 98K i behandlingspris

genmap, GEN.CO




25/2 2010 15:56 026362



I runde tal kan vi jo sige at hver patient er 100.000 kr værd for Genmab. I runde tal.



25/2 2010 16:01 026363



Jeg tager mig lige en runde med mig selv her og udleder så:

At analytikerne ikke tager højde for evt. rabatter, lageropbygning eller forskydninger i betalingen. For hvis de gjorde det, ville deres patient konsensus tal ligger langt over 653 og jeg tror IKKE på at de har opjusteret patient tallene fra 440 og så mere end 50%.




1/3 2010 15:47 collersteen 026533



Jeg synes ikke lige at have set FarligFranks seneste skriv fra d.26. februar herinde. Der er vist heller ikke noget nyt i det.
https://jyskebank.com/wps/wcm/connect/2a11f78041961167ab30eb39df4aa4c5/327664_Genmab_prognose_26022010.pdf?MOD=AJPERES



1/3 2010 16:55 fillandkill 026538



Nå, der var da en enkelt ting vi kunne hænge Frank Danger op på, han citerer Lisa og siger at Zalu data forventes i Q1, og det understreger jo bare at analytikerne skal have gang i excel hvis Husteds kryptiske udtalelse betyder at data endnu ikke er under bearbejdelse.



1/3 2010 17:27 fillandkill 026540



KØBENHAVN (Direkt) Genmab er begyndt at modtage de første millioner fra salget af selskabets første markedsførte lægemiddel Arzerra, men analytikerne er uenige om kræftmidlets salgspotentiale. Til gengæld er de enige om, at et plus på bundlinjen har lange udsigter for Genmab.

Analytikerestimater indsamlet af SME Direkt viser stor spredning for de kommende års salgsindtægter, og det eneste, der virker sikkert, er, at Genmab-aktionærerne som minimum må væbne sig med tålmodighed, hvis de nogensinde skal blive vidne til det milliardsalg, Arzerra blev spået føje år tilbage.

Gennemsnitsestimatet for Genmabs andel af Arzerra-salget i 2010 ligger på 64 mio. kr. med estimater svingende fra 38 til 88 mio. kr.

Endnu større uenighed hersker om 2011, hvor estimaterne svinger fra 81 mio. kr. til 183 mio. kr. med et gennemsnitsestimat på 131 mio. kr. Ikke overraskende deles vandene yderligere i 2012, hvor den mest pessimistiske analytiker er nået op på Arzerra-indtægter på 99 mio. kr., mens den mest optimistiske analytikers model viser 278 mio. kr. Det giver et gennemsnitligt estimat på 191 mio. kr.

Genmab meddelte i begyndelsen af februar, at salget af Arzerra giver en royaltybetaling i fjerde kvartal på cirka 6 mio. kr. Det samlede salg af Arzerra var cirka 29 mio. kr., men partneren - den britiske medicinalkæmpe GlaxoSmithKline - beholder broderparten. Arzerra opnåede først markedsføringstilladelse i USA i oktober, og det blev lanceret midt i november, så salgstallene blev opnået i den sidste halvdel af fjerde kvartal.

De forholdsvis beherskede forventninger til Arzerra i markedet betyder også, at der kan ventes store trecifrede millionunderskud i både 2010 og 2011, hvor Genmabs omkostninger til udviklingsprogrammet for Arzerra, som deles ligeligt med GlaxoSmithKline, ventes at være i niveauet 100 mio. dollar årligt, altså langt mere end de ventede indtægter fra Arzerra.

Genmab ventes samtidig at modtage færre milepælsbetalinger de næste år, da disse typisk er forbundet til udviklings- og registreringsmilepæle, hvilket betyder, at analytikerne i snit venter en begrænset omsætningsvækst fra 641 mio. kr. i 2009 til 645 mio. kr. i år og 676 mio. kr. næste år.

Bundlinjen ventes forbedret til et underskud på 421 mio. kr. i år fra et gigantisk forventet tab på 1092 mio. kr. i 2009 som følge af blandt andet nedskrivningen af produktionsfaciliteten i USA, som nu er sat til salg, med 420 mio. kr. I 2010 ses yderligere fremgang til et underskud på 329 mio. kr.



FY FY FY FY

Mio kr 2009(e) 2010(e) 2011(e) 2012(e)



Nettoomsætning 641 645 676 N/A

Indtægter Arzerra 6* 64 131 191

Driftsresultat (EBIT) -1160 -430 -338 N/A

Resultat efter skat -1092 -421 -329 N/A

--------------------------------------------------------------

* Tal hentet fra Genmabs meddelelse 4. februar.

Regnskabet ventes udsendt tirsdag den 2. marts 2009 efter børslukketid.

--------------------------------------------------------------

Estimaterne er indsamlet af SME Direkt og baseret på estimater fra op til ni analytikere. Otte analytikere har oplyst anbefaling, og der er tale om et splittet analytikerkorps. Tre analytikere anbefaler køb/akkumuler af Genmab-aktien, mens to er på hold/neutral. Tre anbefaler sælg/reducer.









Jakob Ussing +45 33 300 600

Jakob Dalskov +45 33 300 600

Nyhedsbureauet Direkt



1/3 2010 17:30 026541



ja hvis de ligger på konsensus 420, har jeg meget svært ved at se en kapitaludvidelse....



1/3 2010 17:46 colombuss 026544



Uanset underskuddet, og de forskellige estimater paa Arzerra, har jeg svaet ved at se guldet for enden af regnbuen. Omkostningerne er jo store, og der skal jo virkelig en stor succes til at goere tallene sorte.. Med et mia underskud, kan jeg ikke se kursen gaa anden vej end sydpaa. Se paa Lcp, forventet underskud - og ned. problemet med et regnskab i forhold til nyhedsopdate paa forskningssiden, er jo nok at foersnaevnte er vaesentlig mere negativ i sine informationer og serioesitet, end en lille soed positiv fremskridtsupdate....Biotech blir jo aabenbart solgt paa forventninger, og solgt best lidt foer realiteter :−)



1/3 2010 18:00 fillandkill 026548



Efter et turbulent 2009 gør biotekselskabet Genmab status den tirsdag den 2. marts på et år, hvor selskabet var en markant bundprop i forhold til den generelt positive stemning hos hovedparten af selskaberne i C20-indekset. Genmab-aktien faldt i løbet af året med over 60 pct., mens C20-indekset i samme periode steg med omkring 30 pct.
2009 bød både på en enorm nedjustering og fyresedler til halvdelen af selskabets medarbejdere. Men det blev også et år, hvor det efter et samlet underskud på 4 mia. kr. siden 1998 lykkedes for biotekselskabet at få sit kræftmiddel Arzerra gennem nåleøjet hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA. I januar i år blev midlet derudover godkendt i Europa af Det Europæiske Lægemiddelagentur.

Nu gælder det udsigterne for 2010, hvor forventningen hos Danske Bank er, at Genmab vil bruge langt færre penge, end det har været tilfældet i 2009.

- Driften for 2009 vil formentlig lande på omkring 1,3 mia. kr. Vi forventer, at der bliver brugt klart færre midler i 2010. Det afhænger selvfølgelig også meget af, hvilke studier selskabet venter at sætte i gang, siger Genmab-analytiker i Danske Equities Thomas Bowers.

Genmab-aktien har i 2009 været på nogle gevaldige rutsjeture - primært nedad. I august ramte et skuffende fase III-studie med Arzerra til behandling af blodkræftformen Non-Hodgkins Lymfom (NHL) hårdt, da selskabets aktie faldt med hele 30 pct. på en enkelt handelsdag.

Næste afgørende nøglepunkt for retningen på Genmabs aktiekurs bliver offentliggørelsen af fase III-data for zalutumumab til behandling af hoved- og halskræft. Thomas Bowers vurderer, at de vitale data fra Genmab formentlig vil blive offentliggjort i marts.

- Lige nu går vi alle sammen og venter på data fra fase III-studierne med zalutumumab. De kan sådan set komme når som helst. Jeg gætter på, at de data kommer ud i marts. Det kan have en ret positiv eller negativ effekt kursen, siger Thomas Bowers.

I december understregede Genmabs topchef, Lisa Drakeman, i et interview med RB-Børsen, at der er tale om en meget central begivenhed for selskabet.

- Det er en meget vigtig milepæl. Det er det andet produkt, som vi ser afgørende data for. Vi håber, at resultaterne vil være positive, så det kan komme patienterne til gode. Derudover vil det blive muligt for selskabet at bringe endnu et produkt på markedet, sagde Genmab-chefen.

I begyndelsen af februar offentliggjorde Genmab-samarbejdspartneren Glaxosmithkline (GSK) via sit regnskab, at nettoomsætningen for Arzerra for fjerde kvartal 2009 var på ca. 29 mio. kr. med en ventet royalty-betaling til Genmab på 6 mio. kr. Det erklærede Lisa N. Drakeman sig godt tilfreds med. Arzerra blev lanceret af GSK i midten af november 2009.

For regnskabsåret 2009 venter Genmab et driftsunderskud på ca. 1160 mio. kr.


(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )



1/3 2010 17:41 Stinker 226542



Man må vel også undre sig over, at der tilsyneladende ikke er ændret på DCF modellen (123kr) eller kursmålet i det hele taget, når nu Hørning vælger at lægge sig på koncensus mht Arzerra-salget (68 mio i 2010), mens hans forrige analyse fra 19/11 i overensstemmelse med Lisas forventninger forudsatte et Arzerrasalg på 95mio $ (Genmab royalty ca 100mio kr.).
Reelt har vi vel hermed en opjustering af forventningerne, når nu DCF-modellens 123 kr pludselig kan nås på baggrund af et lavere salg?

Jeg tror ikke, at Hørning har det ringeste begreb om, hvad han laver.



3/3 2010 14:43 Stinker 426643



Imens analytikerne strides om Arzerra-salget kan alle blive enige om Rituxans succes. Teorien taler for at Arzerra virker både kraftigere og længere og samtidig også være bedre toelereret end Rituxan, og i praksis har Arzerra tilmed vist sig at virke, hvor Rituxan ikke længere gør det.

Der ER svært at forstå hvis ikke en god del af Rituxan årsomsætning på 6 mia CHF en dag skulle tilfalde Arzerra...

KØBENHAVN (Direkt) 3/3: "Det storsælgende antistof MabThera fra medicinalkæmpen Roche er blevet anbefalet for en gruppe af leddegigtpatienter i Storbritannien.
Det er National Institute for Health and Clinical Excellence, NICE, som vurderer forholdet mellem pris og effekt for lægemidler, der nu anbefaler MabThera i kombination med methotrexat til behandling af leddegigtpatienter, der ikke har hjælp af anden behandling, beretter Bloomberg News.
NICEs anbefalinger er afgørende for, om der gives tilskud til lægemidler i Storbritannien.
MabThera, der i USA sælges under navnet Rituxan, bruges udover til behandling af leddegigt også til behandling af kræftsygdomme og tilhører samme lægemiddelklasse som Genmabs nyligt lancerede Arzerra. MabThera/Rituxan er et af verdens bedste sælgende lægemidler og rundede i 2009 en omsætning over 6 mia. schweizerfranc."



TRÅDOVERSIGT