Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Panoro - MKB


32787 Kenddinvare 2/9 2010 15:16
Oversigt

Denne tråd kan ses som tillæg til den almene PEN-tråd.

I Panoros præsentation på Paretos årlige oil- og offshorekonference http://www.newsweb.no/newsweb/search.do?messageId=266733 nævnes på s.13 fire opkommende ting.
De to salget af AJAPA og forhandling af udvidet Manatikontrakt, bør kun være et spørgsmål om tid og kun kunne flytte noget ved negative overraskelser.
Den tredie ting er meget løst formuleret "Progressing exploration activities in Gabon and Brazil" og rummer nok ikke en selvstændig stor nyhed de første par måneder.
Den førstnævnte er "Production results from MKB drilling" og det er udgangspunkt for denne tråd.

MKB er 3-4 nærtknyttede felter i det sydvestlige Congo lige nord for den olierige og langtidsproducerende angolanske Cabindaenklave. Det ligger tæt på kysten med Point Noir med diverse anlæg og en udskibningshavn lige ud for MKB (15-35 km.)
Jeg har fundet en af Panoro delvis uafhængig kilde (Prevail Energy) som på www.logobee-web.com/demo/prevail/mkb.php angiver at DeGolyer and MacNaughton Canada som 'best estimate' har anslået 2,5 mia. tønder i 'contingent resources'. PEN har 20% ejerandel.
Det høje tal er på 8 mia. og det lave på 0,5 mia.

Den første test med hydralic fracturing har inden egentlig testproduktion vist et restricted flow fra både KUN-4bis og KUN-5 vist et flow på 600 boe/d. PEN håber derfor på at det frie flow i test vil vise mere end de 600, men frygter også et kraftigt decline.
Der kan spekuleres lidt over hvor gode de to borede steder er i forhold til en række andre muligheder. Det vil vi nok først få en rimelig fornemmelse af med de næste 4 testboringer, som kan være placeret på et lidt bedre grundlag.

Det der i første omgang er vigtigt, er at påvise at boringerne kan tjene sig selv hjem allerede på nuværende tidspunkt, da Panoro så vil have et ben mere at gå på i udviklingen af de forskellige potentialer. Senere vil "learning curve", mere effektivitet på omkostningsside etc. så kunne give et egentligt overskud i sig selv og vi vil så kunne begynde at regne i den retning.
Jeg har ikke lige fået undersøgt hvad brøndene kommer til at koste, men det afhænger også lidt af antal 'stages' m.v. og kommer nok til at være i størrelsen 5-6 mio.$.
Men hvad skal der så til for at tjene det hjem?
De først tal vi kan forvente at få er flow for 1 måned, derefter kommer gradvist opgørelse over decline.
For at få noget at forholde sig til i den sammenhæng har jeg i vedhæftede regneark på Kundji-siden prøvet med en beregning startende med 500 boe/d den første måned og et ret drastisk fald til det halve allerede på 6 måneder og derefter yderligere en trediedel det næste halvår og så ned til 70 boe/d efter 24 måneder.
Ved en pris efter omkostninger på 60$ vil en sådan brønd være betalt tilbage på ca. 1 år og salgsindtægter vil på 2 år være ca. 8 mio.$.
En flowmelding på 500 boe/d+ for første måned vil således være positiv.


xlsPEN_MKB.xls



TRÅDOVERSIGT

32787 Panoro - MKB
2/9 15:16 Kenddinvare 1