Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ceci n´est pas un pipe


3431 28/2 2009 13:01
Oversigt

I et forsøg på at imødegå LE´s kritik vil jeg fremlægge mit syn på markedssituationen i et lidt længere sammenhængende indlæg.

Hvad angår de lagercykler som LE refererer til, så er det min påstand (at de selvom de er rigtige) ikke i denne situation, kan bruges som indikatorer for om markedet vender. I den forstand at det er smart at købe aktier eller ej. Det gælder også en samtlige andre leading og lagging indikatorer.

Jeg tror simpelthen at det er her vi går galt af hinanden. LE forsøger efter min mening at analysere denne krise ligesom vi ville gøre traditionelt i enhver periode med recession, og derfor kigge efter de indikatorer som kan få efterspørgslen til at stige.

Da jeg gik hjem igår sammen med en af mine gode venner fik jeg talt mig varm på hvor gal situationen er. Vi har fundet på en fantastisk - næsten stensikker måde at lave rigtigt mange penge, problemet er at det kræver penge, of which we have none. Vi er begge iværksættere og kan derfor nu se at vores ideer (som proinvestor.dk) skal konkurrere med at aktiver såsom biler og ejendomme nu bliver handlet til 10-20 cents on the dollar, hvilket er umulig at konkurrere med. Ingen businessplan på jorden, som ikke enten handler med leasing,narko eller damer, kan konkurrere med et 80% straksafkast! Og jeg er ikke engang sikker på at narko og damer kan det!

Og jeg skal sige at min tiltagende frustration bliver stærkt hjulpet af, at analytikerne nu seriøst analyserer perioden fra 1929-1933 for at kunne gribe om katastrofens omfang. Iørigt ser det skidt ud for både bulls og bears i det scenarier. Konklusion = ALLE GÅR CASH.

Da jeg diskuterede de her ting i 2007 var min position at folk måtte være sindssyge hvis de ville til at tale om en ny depression. Min påstand var at pengemarkederne, udbud/efterspørgselsmekanismerne var underudviklede den gang og det slet ikke kunne ske igen. Yderligere havde jeg en lang streng af argumenter om BRICs og hvordan de ville trække verdens vækst.

Min position i dag er ikke den samme. Bevares denne krise kan være slut om to måneder eller to år. BRICs vil stadig trække væksten i fremtiden. Konjunkturerne kan allerede være ved at vendt for all I know (selvom det strider imod alt hvad jeg hører og ser). Det betyder bare intet fordi bankerne er et fiansielt sort hul med negativ masse som sluger alt hvad vi kan kaste ned i det. Socialdemokratiet vil komme med en plan på 36 milliarder, Danske Bank alene vil “slanke” sin balance med 350 mia, hvilket er newspeek for “vi er alle på herrens mark”

Hele den diskussion som LE gerne vil tage med os finder jeg selvfølgelig interessant, men men aktiemarkeder og verdens samfund har et meget større problem...... Og det er at for første gang i den moderne kapitalismes historie kan der ikke stilles budpriser på vores aktivklasser, ligefra aktier, obligation, biler, ejendomer you name it. Det lyder som noget vås, men det er faktisk sandt.

Der kører nemlig i øjeblikket 2 økonomier med deres udbud/efterspørgsels mekanisme. Den hvor du og jeg dødelige shopper rundt i Irma efter bøffer og en flaske rødvin på tilbud. Den kører stadigvæk. Den fungerer. Nogle er så (en del faktisk) er blevet fyret i 4.kvartal og de får så lov til at gå i netto. Easy Smeasy vi kender dette. En almindelig nedgang i økonomien og en konjunkturcyklus. Vi kender det og vi leder efter leading indikatorer på at det skal vente.

Men min påstand er at dette altså IKKE er en konjunkturnedgang. Det er en aktiv TSUNAMI. For under denne almindelige økonomi, er Hades økonomer ved at finde ud af hvad de egentligt har haft gang i. Vi kalder det finanskrisen og det er den der er og vil blive vores problem. Problemet er at den måde at operere moderne banker på er færdig. Der er ingen der kan låne til hinanden. Der kan ikke stilles priser på aktiver, ejendomme eller biler. Der er ingen budpriser! Meget bliver straksafskrevet og kommer til at leve i the twillight zone som nulværdi mens det stadig har en værdi i den rigtige reelle økonomi. Jeg har lagt nogle links fra US om det med bilerne der bliver knaldet af for 5-8 cents on the dollar!

Jeg begynder nu at indse at Finanskrisen i virkeligheden har meget lidt med subprime at gøre, det har meget lidt at gøre med reelle tab. Den har meget mere at gøre med en kollaps i det finansielle system. En systemisk fejl som stammer fra at det ikke har været reguleret, så det har bygget enorme transaktioner op på tillid. En tillid der er forsvundet og derfor er værdierne måske også forsvundet. Er det små værdier, nej det er det ikke. Det er værdier der kan være op imod 100 til 1000 gange støre end de reelle værdier i samfundsøkonomierne rundt omkring.

Pakkede obligationsserier og derivater som pludselig har fået større transaktionsværdi end selve de værdier som de er afledt fra!

KOnjunkturerne kan stige 100 gange og vi står stadig i lort til halsen. Supertankere bliver solgt til en dollar, masser af ejendomsfolk bliver erklæret konkurs selvom de er solvente og profitable. Hvorfor? Fordi bankerne skal rulle tilbage. De skal rulle deres balancer tilbage og det er et sandt blodbad. Intet mindre.

Det her er hverken bull eller bear marked. Det er ikke et marked....



28/2 2009 13:22 le 03433



tak for indlæg

jeg er faktisk meget enig

og er glad for at du vil skrive et indlæg i relation til emnet, hvor vi selvfølgelig ikke skal være enige men diskutere ud fra vores forskellige synsvinkler

og jeg er selv klar over hvor alvorligt det hele er

og er meget usikker på hvad jeg skal mene om fremtiden

men det er stadig vigtigt at kunne forholde sig analytisk til, hvad det er der sker

og ikke drage konkusioner på et følelsmæssigt overspændt grundlag

jeg prøver at vurdere fakta

og indrømmer, at jeg også her svært ved at finde ud af om det er starten på noget længerevarende eller om det er en normal konjunktursvingning

og som jeg forstår det så er det ikke så galt i kina og asien

men det er netop formålet med en debat som den vi har her at undersøge virkeligheden både absolut og i forhold til alle de historier, der i dag høres alle vegne om hvor skidt det går

så det er formålet med debatten

som jeg gerne vil fortsætte med at deltage i

men det ER meget alvorligt

men der skal også facts på bordet uanset om det er lagercykler, bilsalg eller andre data

ellers bliver det en meningsløs diskussion om at det hele ser skidt ud fordi alle tror de kan se det og fordi de hører det i medierne

og som bekendt har flertallet aldrig ret

jeg mener stadig man overdriver krisens omfang og at bedre købekraft og lavere priser på energi og fødevarer og renter stimulerer forbruget og derfor her i de næste måneder vil give en overraskende fremgang i forbruget, bil og boligsalg ikke mindst uden for usa

og at det vil få akterne til at stige

men helt sikkert, spændende måneder de næste måneder så det bliver spændende at observere data for hvordan det kommer til at gå



28/2 2009 15:08 Stinker 03441



Analogien til Magrittes billede giver stof til eftertanke. Umiddelbart forekommer billedteksten måske falsk, da det jo er en pipe, der er afbilledet. Alligevel ved alle jo godt, at den egentlig er sand, for så vidt som der netop ikke er tale om en pipe, men et billede af en pipe. Tilsvarende kan man vel sige, at det kun er billeder af finanskrisen vi præsenteres for og ikke finanskrisen an sich.

Den tanke, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem finanskrisen og de billeder af finanskrisen, som vi præsenteres for, tror jeg bestemt er vigtig og givtig, dersom man vil forstå hvad der foregår. Således ER det muligt at denne krise, som du argumenterer for, er af en hel særlig støbning, der rækker langt videre end det vi umiddelbart præsenteres for.

Jeg er ikke fænomenolog, men jeg kan dog ikke lade være med at dvæle ved det yderligere tvist, du har givet sagen ved at skrive "ceci n'est pas un pipe". Om det er et udslag af dybsindighed/ hastværk elller mangledne franskundervisning på Akademiet, skal jeg lade være usagt, men den ekstra dimension, som hermed tilføjes, er måske også mere relevant end som så. Der er jo ikke blot tale om billedet af en pipe fremfor pipen i sig selv, men der er heller ikke tale om "un pipe" men derimod "une pipe" (idet pipe er hunkøn - La pipe). Dermed bliver det sandt på to niveauer at "ceci n'est pas un pipe". Vi skal altså ikke blot huske at kigge bag om fremtrædelserne - vi skal også huske at fortolke selve fremtrædelsen.

En ting er altså hvorvidt den bagvedliggende krise er af en hel ny og hidtil uset karakter, en anden er hvorvidt de fremtrædelsesformer, som kan drive os til denne antagelse, er det.

Det er muligt at det blot skyldes min uvidenhed eller overdreven skepsis, men her tror jeg måske at vores syn på krisen bliver forskelligt. Når jeg læser dit indlæg kan jeg ihverfald ikke lade være med at spørge mig selv:

1) Har alle kriser ikke haft deres særlige karakteristika (arbejdsløshed, inflation, energikriser etc) som for så vidt har gjort dem forskellige, uden at de dog var mere forskellige, end at de gik over, og dermed i bakspejlet reduceredes til blot endnu en krise i rækken?

2) Selv hvis en krise måtte opfattes som andet end en (hård) konjunkturnedgang (finansiel tsunami), gives der da egentlig andet end konjunkturopgange som middel til at blive den kvit?

3) Gives der en krise som en konjunkturopgang ikke kan tage livet af?

(Jeg er klar over at det er forsimplet at tale om konjunkturer på denne måde, idet dert hermed ikke gives plads til at overv eje hvorvidt konjunktutopgangen egentlig skal opfattes som mål eller middel)

Jeg har så ufattelig svært ved at tro, at verden ikke skulle vende tilbage til sin vanlige og uinteressante gænge førend vi ved af det.



1/3 2009 14:30 03460



Hej Stinker, Tak for din kommentar som var fed at læse. Et kort sekund var jeg tilbage på Universitetet (Jeg savner det egentligt lidt efter 10 år som selvstændig). Min fejlagtige stavning af overskriften fik du givet fed mening! I grundforskning er det jo også tit uheldene der bliver til gennembrud!

Tilbage til markedet. Jeg har også som du svært ved at forestille mig at det ikke bare fortsætter, at vi på et tidspunkt kommer ud af det. Måske er mit indlæg et klassisk bund indlæg, hvor scenarierne jo er nærmest er "verden går under". Jeg kan ikke huske om det er Lynch der har sagt at når alle siger at verden går under, så skal man købe. For hvis verden går under er det jo lige meget, du får ikke brug for dine penge anyway. Det er svært at forestille og jeg vil sige at jeg blev lidt beroliget af at høre interviewet med Ken Lewis. Det virker som en mand der tænker rationelt, der navigerer rationelt i markedet og det virker som om der er lidt bedre gennemsigtighed og at januar + februar har været stabile gode måneder.

Jeg kan faktisk godt lide hans udsagn om at Countrywide købet er "a thing of beauty". Jeg tror han har ret forudsat at BAC stays in the game og det tror jeg de gør. De gjorde USA og hele verden en mega tjeneste ved at overtage merril lynch.

Hvad skal får os ud af den gældskrise udover afskrivninger, konkurser og en hurtig konjunktur vending. Ja faktsik begynder flere og flere at tale om hyperinflation. Jeg tror det er vejen. Spørgsmålet så bare, hvis det er scenariet, hvilke aktier er så bedst at have?



2/3 2009 00:04 Stinker 03486



Ja, det er jo det der ville være så umådeligt interessant at vide, men skal jeg være ærlig, regner jeg ikke med at finde ud af det, førend toget er kørt.

Det var nok galmandsværk, da jeg i lutter kedsomhed sendte en lille prøveballon op i Atlantic Petroleum i sidste uge, men det foresvæver mig da, at fremtiden må byde på stigende oliepriser og faldende Euro over for Dollar. At selskabet i tilgift er forgældet er jo kun fint, hvis vi står over for hyperinflation. Om det så er tilfældet vil jeg hellere høre andres end min egen mening om. Umiddelbart synes jeg, at det lyder mærkeligt om ikke inflation skulle forudsætte, at der allerede var kommet gang i forbruget, hvorved inflation ikke er løsningen på krisen men konsekvensen af løsningen.

Under alle omstændigheder er jeg i hvertfald nu ved at læse om olieudvinding - desværre er jeg inrettet således at jeg ikke magter at læse regnskaber etc. uden først at have sat noget på højkant, og der er givetvis mere perspektivrige måder, hvorpå man kan investere i olie, men nu kan du altså godt berede dig på langt indlæg om Atlantic Petroleum - forhåbentlig befriet fra såvel hovedløs tilbedelse som dommedagsprofetier, som aktien omgærdes af på EI.

Jeg har endnu ikke fået lyttet til Ken "Blew-it" Lewis, som du linkede til, men det lyder spændende - og ikke mindst opløftende.



2/3 2009 00:11 Mr. Buffet 03488



Super læsning - jeg vil blot gøre opmærksom på, at hvis vi skal følge billed og tekst til ende (ceci n'est pas une pipe), så er det italesættelsen, der gør udfaldet. Altså ting har ingen betydning uden, at vi gennem sproget giver dem indhold. Forenklet betyder det, at hvis vi, medier og andre begynder at tale positivt om fremtiden bliver den positiv. Interessant!



TRÅDOVERSIGT