Kender I det: man vil gerne "det hele", hvorfor "det hele" løber ud i sandet?
Eller man kan se det rigtige i flere forskellige, divergerende holdninger, hvorfor man har svært ved at finde sin egen.
Det er lidt, som da man var barn:
"Hvad vil du gerne være, når du bliver stor?"
"Jeg vil være lokomotivfører eller direktør eller politibetjent eller godsejer eller brandmand eller arbejde på en slikfabrik eller bankmand eller racerkører eller..."
Man sagde "eller", men tænkte "og"! Man ville helst være DET HELE - på én gang!
Forskellen fra dengang til nu er, at nu VED man at man må vælge! Ikke kun én gang, men løbende gennem hele livet; socialt, politisk, sundhedsmæssigt, økonomisk osv.
ALLE disse valg har konsekvenser - også valget "ikke at vælge"!
Nogle valg har konsekvenser, der er umiddelbare og lette at overskue. Andre har konsekvenser der er umulige at forudsige.
Langt de fleste valg befinder sig dog imellem disse yderpunkter. F.eks. dem hvor erfaring, indføling, fornemmelser, statistikker, sandsynligheder, eksterne råd og analyser belyser konsekvenserne ved et valg - og alligevel kan (eller vil) man ikke gennemskue dem. Det kan føre mangt og meget med sig:
* Køb af aktier i Amagerbanken, ved emissionen i 2009 ("Jamen kursen har været oppe på XXX kr. - og Ree gik med")
* Køb af lottokuponer ("Jamen det må snart være min tur, til at få 7 rigtige")
* One-night-stand efterbyrd ("Jamen hun sagde, at hun var på pillen.")
* Pikante private foto fra ovennævnte ("På nettet!!? Jamen han sagde, at han havde slettet dem.")
Arv og miljø er hele tiden med, som både med- og modspiller. Vi har platforme og hæmsko med i bagagen. Nogle svømmer i nuet, mens andre drukner i det.
Forhindring, udfordring, oplagt mulighed - fristet eller frastødt. Vi er heldigvis forskellige og vurderer de samme forudsætninger/omstændigheder/betingelser forskelligt. Vi glemmer bare ofte, at det forholder sig sådan. Hvis nogens adfærd bevæger sig for langt væk fra normen, bliver de helt sikkert mobbet, bagtalt, revset, ignoreret og/eller udstødt af de normale (dem som følger normen). Ikke fordi de normale er onde, men normen er "den forventede adfærd i diverse sociale situationer" - og hvordan forholder man sig i sociale situationer til dem, der ikke overholder de sociale konventioner?
Det oplagte eksempel: I perioden før Lehman gik ned, var gearing et absolut must. Peter Straarup sagde på tv, at hvis man ikke gearede sine investeringer, så drev man ikke en ordentlig bankforretning [jeg kan ikke huske den præcise ordlyd]. I medierne blev der talt om den nye økonomi. Dem der råbte advarsler ind fra sidelinjen var dømt tåbelige.
"Spred dine investeringer og minimer risikoen!"
Et godt råd, men for hvem?
Hvordan rejser I med jeres familie, når I skal til konfirmation i den anden ende af landet? Rejser I hver for sig, for at sprede risikoen eller sætter I "alt på et bræt" og rejser sammen (f.eks. i samme bil)?
Iværksætteren skal satse ALT selv, før Lars Larsen overhovedet vil overveje at "gå med". Er han helt fra forstanden?
Spreder man sin portefølje i flere uafhængige (eller måske direkte omvendt afhængige) investeringer, reducerer man risikoen for et større samlet tab, men samtidigt reduceres chancen for en større samlet profit.
Der findes forskellige anvendte teorier om "mellemveje", men disse strategier har det med at fejle, når markederne ikke kan finde ud af at sætte "korrekte" priser.
Jeg vil vove at påstå, at du som investor kun har brug for to grundlæggende egenskaber: at kende dig selv, samt at have lysten og evnen til løbende at lære (herunder løbende lære mere om dig selv).
Du har forhåbentlig selv valgt (eller skal selv vælge), om du ville være lokomotivfører, bankmand eller racerkører. Er du til livrem og seler, men har alligevel valgt at sætte alt på et bræt som iværksætter, så er der noget grundlæggende galt i din selvindsigt – eller din viden om iværksætteri. Er du en innovativ grænsenedbryder og arbejder i pakkeriet på slikfabrikken, fordi pensionsordningen dér er tilfredsstillende, har du samme problem. Der kan være andre grunde til, at du evt. vælger et ”upassende” arbejde – f.eks. af (økonomisk) nødvendighed. Men da har du forhåbentligt gjort dig klart hvad du gør, hvorfor du gør det – og evt. hvor længe. Du kan spejle dig i andre og være åben for ideer og kritik udefra, men valget er dit!
På samme måde er det med investeringer!
Er du til livrem og seler eller holder du fast i bukselinningen? Ved du hvad du gør?
Det håber jeg, for fingeren peger tilbage mod dig selv.
Min holdning til at lære er, at den stejleste indlæringskurve fås ved ”trial and error” og ”learning by doing”. Det vil selvfølgelig ende katastrofalt for ganske mange investorer, hvis de startede med at investere den samlede formue i blinde i f.eks. én aktie, men det er heller ikke nødvendigt – og kan kun frarådes. Handl i stedet med fiktive porteføljer. Her på PI er det muligt at oprette sine egne fiktive porteføljer, som man løbende kan handle med/fra. Der kan man fejle fælt, uden det koster noget (andet end lidt stolthed). Opret gerne flere porteføljer og afprøv forskellige strategier.
Det kan også anbefales at føre en logbog over sine investeringer. Ved hver handel noteres/justeres hvorfor der handles, hvilke forventninger der er til investeringen, under hvilke betingelser investeringen skal afsluttes – hvis den da ikke skal tages med hinsides. Det er en MEGET lærerig proces – specielt når man bagefter søger svar på, hvorfor investeringen gik så godt – eller så skidt.
Det bedste af det hele er, at man også lærer noget om sig selv!
Jeg kan ikke lade være med, at inkludere en kort tekst af Franz Kafka. Det er et uddrag fra ”Processen”, men er også udgivet alene.
… et hint til min tanke bag at inkludere nedenstående tekst, er ”forhindring, udfordring, oplagt mulighed - fristet eller frastødt”.
/TDAE
Franz Kafka: Foran Loven
Foran loven står der en dørvogter. Til denne dørvogter kommer en mand fra landet og beder om adgang til loven. Men dørvogteren siger, at han ikke kan give ham tilladelse til at træde ind nu. Manden tænker sig om og spørger så, om han da vil få lov til at træde ind senere. "Det er muligt," siger dørvogteren, "bare ikke nu". Da lovens port står åben som altid og dørvogteren træder til side, bukker manden sig for at se, hvad der er indenfor. Da dørvogteren bemærker det, ler han og siger: "Hvis det sådan drager dig, så forsøg dog at gå ind på trods af mit forbud. Men mærk dig: jeg er mægtig. Og jeg er kun den underste dørvogter; fra sal til sal står der dørvogtere, den ene mægtigere end den anden. Allerede den tredje kan ikke engang jeg tåle synet af." Sådanne vanskeligheder har manden fra landet ikke ventet; loven må dog til enhver tid være tilgængelig for alle, tænker han, men da han nu ser nærmere på den pelsklædte dørvogter, hans store spidse næse, det lange tynde sorte tatarskæg, beslutter han sig alligevel til at vente, indtil han får indgangstilladelsen. Dørvogteren giver ham en skammel og lader ham tage plads lidt skråt for døren. Der sidder han i dagevis, i årevis. Han gør mange forsøg på at blive lukket ind og trætter dørvogteren med sine bønner. Dørvogteren anstiller hyppigt småforhør, udspørger ham om hans hjemstavn og om meget andet, men det er lutter udeltagende spørgsmål, sådan som store herrer stiller dem, og han ender altid med at sige, at han ikke kan lade ham komme ind endnu. Manden, der har udrustet sig godt til rejsen, anvender alt, hvor kostbart det end måtte være, for at bestikke dørvogteren. Denne modtager ganske vist det hele, men siger samtidig: "Jeg tager kun imod det, for at du ikke skal tro at have ladet nogen mulighed uforsøgt." I de mange år iagttager manden næsten uafbrudt dørvogteren. Han glemmer de andre dørvogtere, og denne første forekommer ham at være den eneste hindring for hans adgang til loven. Han forbander det ulyksalige tilfælde, i de første år højt og hensynsløst, senere, efterhånden som han bliver gammel, nøjes han med at brumme frem for sig. Han begynder at gå i barndom, og da han i sit årelange studium af dørvogteren også har fået blik for lopperne i hans pelskrave, beder han nu også disse dyr hjælpe til med at formilde dørvogteren. Til sidst svækkes hans syn, og han ved ikke, om det virkelig bliver mørkere om ham, eller om det kun er hans øjne, der bedrager ham. Men i mørket formår han nu at erkende et lysskær, der uudslukkeligt bryder frem gennem lovens dør. Nu har han ikke lang tid at leve i. Før hans død slutter alle de erfaringer, han har gjort i alle disse år, sig sammen i hans hoved til et eneste spørgsmål, som han endnu ikke har stillet dørvogteren. Han gør tegn til ham, da han ikke mere formår at rette sin stivnede krop op. Dørvogteren må bøje sig dybt ned til ham, thi størrelsesforskellen har i høj grad ændret sig i mandens disfavør. "Hvad vil du have at vide?" spørger dørvogteren, "du er umættelig." "Alle stræber dog efter loven," siger manden, "hvordan kan det da være, at jeg er den eneste, der har bedt om adgang i alle disse år?" Dørvogteren konstaterer, at det snart er ude med manden, og for endnu at nå hans svigtende hørelse, brøler han ind i øret på ham: "Der er ingen andre end dig, der kunne få adgang her, thi denne indgang var kun bestemt for dig. Nu går jeg hen og lukker den."
(fra http://kotel.dk/kafka/1K_ledforled/dansktekst.htm)
Eller man kan se det rigtige i flere forskellige, divergerende holdninger, hvorfor man har svært ved at finde sin egen.
Det er lidt, som da man var barn:
"Hvad vil du gerne være, når du bliver stor?"
"Jeg vil være lokomotivfører eller direktør eller politibetjent eller godsejer eller brandmand eller arbejde på en slikfabrik eller bankmand eller racerkører eller..."
Man sagde "eller", men tænkte "og"! Man ville helst være DET HELE - på én gang!
Forskellen fra dengang til nu er, at nu VED man at man må vælge! Ikke kun én gang, men løbende gennem hele livet; socialt, politisk, sundhedsmæssigt, økonomisk osv.
ALLE disse valg har konsekvenser - også valget "ikke at vælge"!
Nogle valg har konsekvenser, der er umiddelbare og lette at overskue. Andre har konsekvenser der er umulige at forudsige.
Langt de fleste valg befinder sig dog imellem disse yderpunkter. F.eks. dem hvor erfaring, indføling, fornemmelser, statistikker, sandsynligheder, eksterne råd og analyser belyser konsekvenserne ved et valg - og alligevel kan (eller vil) man ikke gennemskue dem. Det kan føre mangt og meget med sig:
* Køb af aktier i Amagerbanken, ved emissionen i 2009 ("Jamen kursen har været oppe på XXX kr. - og Ree gik med")
* Køb af lottokuponer ("Jamen det må snart være min tur, til at få 7 rigtige")
* One-night-stand efterbyrd ("Jamen hun sagde, at hun var på pillen.")
* Pikante private foto fra ovennævnte ("På nettet!!? Jamen han sagde, at han havde slettet dem.")
Arv og miljø er hele tiden med, som både med- og modspiller. Vi har platforme og hæmsko med i bagagen. Nogle svømmer i nuet, mens andre drukner i det.
Forhindring, udfordring, oplagt mulighed - fristet eller frastødt. Vi er heldigvis forskellige og vurderer de samme forudsætninger/omstændigheder/betingelser forskelligt. Vi glemmer bare ofte, at det forholder sig sådan. Hvis nogens adfærd bevæger sig for langt væk fra normen, bliver de helt sikkert mobbet, bagtalt, revset, ignoreret og/eller udstødt af de normale (dem som følger normen). Ikke fordi de normale er onde, men normen er "den forventede adfærd i diverse sociale situationer" - og hvordan forholder man sig i sociale situationer til dem, der ikke overholder de sociale konventioner?
Det oplagte eksempel: I perioden før Lehman gik ned, var gearing et absolut must. Peter Straarup sagde på tv, at hvis man ikke gearede sine investeringer, så drev man ikke en ordentlig bankforretning [jeg kan ikke huske den præcise ordlyd]. I medierne blev der talt om den nye økonomi. Dem der råbte advarsler ind fra sidelinjen var dømt tåbelige.
"Spred dine investeringer og minimer risikoen!"
Et godt råd, men for hvem?
Hvordan rejser I med jeres familie, når I skal til konfirmation i den anden ende af landet? Rejser I hver for sig, for at sprede risikoen eller sætter I "alt på et bræt" og rejser sammen (f.eks. i samme bil)?
Iværksætteren skal satse ALT selv, før Lars Larsen overhovedet vil overveje at "gå med". Er han helt fra forstanden?
Spreder man sin portefølje i flere uafhængige (eller måske direkte omvendt afhængige) investeringer, reducerer man risikoen for et større samlet tab, men samtidigt reduceres chancen for en større samlet profit.
Der findes forskellige anvendte teorier om "mellemveje", men disse strategier har det med at fejle, når markederne ikke kan finde ud af at sætte "korrekte" priser.
Jeg vil vove at påstå, at du som investor kun har brug for to grundlæggende egenskaber: at kende dig selv, samt at have lysten og evnen til løbende at lære (herunder løbende lære mere om dig selv).
Du har forhåbentlig selv valgt (eller skal selv vælge), om du ville være lokomotivfører, bankmand eller racerkører. Er du til livrem og seler, men har alligevel valgt at sætte alt på et bræt som iværksætter, så er der noget grundlæggende galt i din selvindsigt – eller din viden om iværksætteri. Er du en innovativ grænsenedbryder og arbejder i pakkeriet på slikfabrikken, fordi pensionsordningen dér er tilfredsstillende, har du samme problem. Der kan være andre grunde til, at du evt. vælger et ”upassende” arbejde – f.eks. af (økonomisk) nødvendighed. Men da har du forhåbentligt gjort dig klart hvad du gør, hvorfor du gør det – og evt. hvor længe. Du kan spejle dig i andre og være åben for ideer og kritik udefra, men valget er dit!
På samme måde er det med investeringer!
Er du til livrem og seler eller holder du fast i bukselinningen? Ved du hvad du gør?
Det håber jeg, for fingeren peger tilbage mod dig selv.
Min holdning til at lære er, at den stejleste indlæringskurve fås ved ”trial and error” og ”learning by doing”. Det vil selvfølgelig ende katastrofalt for ganske mange investorer, hvis de startede med at investere den samlede formue i blinde i f.eks. én aktie, men det er heller ikke nødvendigt – og kan kun frarådes. Handl i stedet med fiktive porteføljer. Her på PI er det muligt at oprette sine egne fiktive porteføljer, som man løbende kan handle med/fra. Der kan man fejle fælt, uden det koster noget (andet end lidt stolthed). Opret gerne flere porteføljer og afprøv forskellige strategier.
Det kan også anbefales at føre en logbog over sine investeringer. Ved hver handel noteres/justeres hvorfor der handles, hvilke forventninger der er til investeringen, under hvilke betingelser investeringen skal afsluttes – hvis den da ikke skal tages med hinsides. Det er en MEGET lærerig proces – specielt når man bagefter søger svar på, hvorfor investeringen gik så godt – eller så skidt.
Det bedste af det hele er, at man også lærer noget om sig selv!
Jeg kan ikke lade være med, at inkludere en kort tekst af Franz Kafka. Det er et uddrag fra ”Processen”, men er også udgivet alene.
… et hint til min tanke bag at inkludere nedenstående tekst, er ”forhindring, udfordring, oplagt mulighed - fristet eller frastødt”.
/TDAE
Franz Kafka: Foran Loven
Foran loven står der en dørvogter. Til denne dørvogter kommer en mand fra landet og beder om adgang til loven. Men dørvogteren siger, at han ikke kan give ham tilladelse til at træde ind nu. Manden tænker sig om og spørger så, om han da vil få lov til at træde ind senere. "Det er muligt," siger dørvogteren, "bare ikke nu". Da lovens port står åben som altid og dørvogteren træder til side, bukker manden sig for at se, hvad der er indenfor. Da dørvogteren bemærker det, ler han og siger: "Hvis det sådan drager dig, så forsøg dog at gå ind på trods af mit forbud. Men mærk dig: jeg er mægtig. Og jeg er kun den underste dørvogter; fra sal til sal står der dørvogtere, den ene mægtigere end den anden. Allerede den tredje kan ikke engang jeg tåle synet af." Sådanne vanskeligheder har manden fra landet ikke ventet; loven må dog til enhver tid være tilgængelig for alle, tænker han, men da han nu ser nærmere på den pelsklædte dørvogter, hans store spidse næse, det lange tynde sorte tatarskæg, beslutter han sig alligevel til at vente, indtil han får indgangstilladelsen. Dørvogteren giver ham en skammel og lader ham tage plads lidt skråt for døren. Der sidder han i dagevis, i årevis. Han gør mange forsøg på at blive lukket ind og trætter dørvogteren med sine bønner. Dørvogteren anstiller hyppigt småforhør, udspørger ham om hans hjemstavn og om meget andet, men det er lutter udeltagende spørgsmål, sådan som store herrer stiller dem, og han ender altid med at sige, at han ikke kan lade ham komme ind endnu. Manden, der har udrustet sig godt til rejsen, anvender alt, hvor kostbart det end måtte være, for at bestikke dørvogteren. Denne modtager ganske vist det hele, men siger samtidig: "Jeg tager kun imod det, for at du ikke skal tro at have ladet nogen mulighed uforsøgt." I de mange år iagttager manden næsten uafbrudt dørvogteren. Han glemmer de andre dørvogtere, og denne første forekommer ham at være den eneste hindring for hans adgang til loven. Han forbander det ulyksalige tilfælde, i de første år højt og hensynsløst, senere, efterhånden som han bliver gammel, nøjes han med at brumme frem for sig. Han begynder at gå i barndom, og da han i sit årelange studium af dørvogteren også har fået blik for lopperne i hans pelskrave, beder han nu også disse dyr hjælpe til med at formilde dørvogteren. Til sidst svækkes hans syn, og han ved ikke, om det virkelig bliver mørkere om ham, eller om det kun er hans øjne, der bedrager ham. Men i mørket formår han nu at erkende et lysskær, der uudslukkeligt bryder frem gennem lovens dør. Nu har han ikke lang tid at leve i. Før hans død slutter alle de erfaringer, han har gjort i alle disse år, sig sammen i hans hoved til et eneste spørgsmål, som han endnu ikke har stillet dørvogteren. Han gør tegn til ham, da han ikke mere formår at rette sin stivnede krop op. Dørvogteren må bøje sig dybt ned til ham, thi størrelsesforskellen har i høj grad ændret sig i mandens disfavør. "Hvad vil du have at vide?" spørger dørvogteren, "du er umættelig." "Alle stræber dog efter loven," siger manden, "hvordan kan det da være, at jeg er den eneste, der har bedt om adgang i alle disse år?" Dørvogteren konstaterer, at det snart er ude med manden, og for endnu at nå hans svigtende hørelse, brøler han ind i øret på ham: "Der er ingen andre end dig, der kunne få adgang her, thi denne indgang var kun bestemt for dig. Nu går jeg hen og lukker den."
(fra http://kotel.dk/kafka/1K_ledforled/dansktekst.htm)
Et godt tankevækkende indlæg TDAE. Lige hvad jeg havde brug for her en søndag morgen, inden butikken skal åbnes. 
Jeg er selv en hårdtarbejdende risikovillig seriel iværksætter, som har valgt en aktieinvesteringstrategi i fuld overensstemmelse med dette. Det er den gode case, upstarts, turnarounds, det "unikke" produkt, som tænder mig. Når jeg har fundet en sådan, så starter jeg stille op og investerer større og større beløb i takt med, at jeg får casen rigtig "ind under huden". Denne strategi har været en succes for mig i mit almindelig arbejdsliv, men også i mine aktieinvesteringer. Kigger jeg min porteføljestrategi igennem for de seneste mange år, så er det massive satsninger i enkeltaktier, som har trukket den store gevinst. De kommer ikke hvert år, men at det bare sker engang imellem, så har det betydet et stort plus i det samlede regnskab. Mine to ture i Qesterre fra kurs 4-8 til kurs 17 og 28-30 er et eksempel herpå. Det samme har min tidligere investering i Bioporto fra 4 til 10-12 stykker tidligere - og nu igen fra fra 4-6 og op mod den meget blå himmel i tiden som kommer.
Risikoen for tab tager jeg med - for uden den, samt et glødende engagement og hårdt arbejde for bedst muligt, at forstå aktien/selskabets potentiale, fundamentale og tekniske muligheder, så fungerer det ikke for mig.
Jeg tager ofte fejl i min vurdering af en aktiecase, ligesom jeg gør det i mit almindelige erhvervsmæssige virke, men opdager stort set altid fejlen i den indledende fase, hvor investeringen stadig er beskeden. Så bare væk med den og klar på nye muligheder.
Forsat god søndag til alle.
Med venlig hilsen
Hegu
Jeg er selv en hårdtarbejdende risikovillig seriel iværksætter, som har valgt en aktieinvesteringstrategi i fuld overensstemmelse med dette. Det er den gode case, upstarts, turnarounds, det "unikke" produkt, som tænder mig. Når jeg har fundet en sådan, så starter jeg stille op og investerer større og større beløb i takt med, at jeg får casen rigtig "ind under huden". Denne strategi har været en succes for mig i mit almindelig arbejdsliv, men også i mine aktieinvesteringer. Kigger jeg min porteføljestrategi igennem for de seneste mange år, så er det massive satsninger i enkeltaktier, som har trukket den store gevinst. De kommer ikke hvert år, men at det bare sker engang imellem, så har det betydet et stort plus i det samlede regnskab. Mine to ture i Qesterre fra kurs 4-8 til kurs 17 og 28-30 er et eksempel herpå. Det samme har min tidligere investering i Bioporto fra 4 til 10-12 stykker tidligere - og nu igen fra fra 4-6 og op mod den meget blå himmel i tiden som kommer.
Risikoen for tab tager jeg med - for uden den, samt et glødende engagement og hårdt arbejde for bedst muligt, at forstå aktien/selskabets potentiale, fundamentale og tekniske muligheder, så fungerer det ikke for mig.
Jeg tager ofte fejl i min vurdering af en aktiecase, ligesom jeg gør det i mit almindelige erhvervsmæssige virke, men opdager stort set altid fejlen i den indledende fase, hvor investeringen stadig er beskeden. Så bare væk med den og klar på nye muligheder.
Forsat god søndag til alle.
Med venlig hilsen
Hegu Hej!
Det er´good stuff´du skriver der Hegu. Efterhånden som at jeg de sidste par måneder er kommet ind i de her handler har jeg også fundet ud af hvor meget arbejde der kan være i at eje ét papir- Jeg tænkte i starten at jeg "bare" skulle have en sikker og tight portefølje delt ud i 5 sektorer og en 5-10 papairer ad gangen. Dét har jeg måttet koge ned til foreløbigt to papirer i hver sin sektor, alene af den årsag at jeg nu har indset hvor mange timer det kan tage at gå igennem ét firma. Jeg har det på samme måde med a hvis jeg ikke får alt ind under huden, hvordan kan jeg så være sikker på at jeg har taget en god beslutning? Alternativet til ikke at gå i dybden kunne jo lige så være at jeg satte mine penge på ´rød´ i et spil roulette og så krydsede fingre.
Jeg har to gange den sidste måned fundet ud af det gode ved at ligge en masse sved i bare ét paper, holde fingrene på pulsen hele tiden, og så handle når at informationen man han samlet sammen giver et klarere signal.Det giver en bedre fornemmelse end bare at handle på et kort øjebliks gode nyheder. Jeg skal ikke være bleg for at sige at min første handel var gjort på et kort øjebliks "gode" nyheder. Det var Vestas i starten af august. Så behøver jeg vist ikke at sige mere om hvad at der skete ;)
Det er sådan noget der får mig til ville grave i dybden i stedet for bare at blive ved med at skubbe ind på ´rød. MEN kampen er kunne lige begyndt!
God søndag
Pingu
Det er´good stuff´du skriver der Hegu. Efterhånden som at jeg de sidste par måneder er kommet ind i de her handler har jeg også fundet ud af hvor meget arbejde der kan være i at eje ét papir- Jeg tænkte i starten at jeg "bare" skulle have en sikker og tight portefølje delt ud i 5 sektorer og en 5-10 papairer ad gangen. Dét har jeg måttet koge ned til foreløbigt to papirer i hver sin sektor, alene af den årsag at jeg nu har indset hvor mange timer det kan tage at gå igennem ét firma. Jeg har det på samme måde med a hvis jeg ikke får alt ind under huden, hvordan kan jeg så være sikker på at jeg har taget en god beslutning? Alternativet til ikke at gå i dybden kunne jo lige så være at jeg satte mine penge på ´rød´ i et spil roulette og så krydsede fingre.
Jeg har to gange den sidste måned fundet ud af det gode ved at ligge en masse sved i bare ét paper, holde fingrene på pulsen hele tiden, og så handle når at informationen man han samlet sammen giver et klarere signal.Det giver en bedre fornemmelse end bare at handle på et kort øjebliks gode nyheder. Jeg skal ikke være bleg for at sige at min første handel var gjort på et kort øjebliks "gode" nyheder. Det var Vestas i starten af august. Så behøver jeg vist ikke at sige mere om hvad at der skete ;)
Det er sådan noget der får mig til ville grave i dybden i stedet for bare at blive ved med at skubbe ind på ´rød. MEN kampen er kunne lige begyndt!
God søndag
Pingu
Tak Pingu,
For at jeg ikke skal bruge for meget krudt på for mange aktier, så har jeg valgt at sammensætte familiens pensioner med 50 % placeret i Novo, Novozymes og Seadrill (købt i kurs 50-75 og giver 0.6 dollár i udbytte hvert kvartal - altså en rigtig pengemaskine ). 40 % ligeligt fordelt på Qesterre og Bioporto og de resterende 10 % fordelt på følgende "boblere":
Algeta, Bakkafrost, Biogaia, Eitzen Chemicals, Eitzen Maritime Service, Elektromagnetisk Geoservice, Genmab, Greentech, NEC, Panoro Energy og PCIB. I morgen køber jeg desuden lidt Storebrand.
Bortset fra en hurtig gennemgang et par gange om ugen, så bruger jeg ikke megen tid på at gå dybere ind i en analyse af disse aktier, men har al min fokus rettet mod porteføljerne i privaten privaten, Holding samt driftsselskaber, hvor jeg jeg pt. kun har Bioporto og kapitalandele i unoterede selskaber.
Med venlig hilsen
Hegu
For at jeg ikke skal bruge for meget krudt på for mange aktier, så har jeg valgt at sammensætte familiens pensioner med 50 % placeret i Novo, Novozymes og Seadrill (købt i kurs 50-75 og giver 0.6 dollár i udbytte hvert kvartal - altså en rigtig pengemaskine
). 40 % ligeligt fordelt på Qesterre og Bioporto og de resterende 10 % fordelt på følgende "boblere":Algeta, Bakkafrost, Biogaia, Eitzen Chemicals, Eitzen Maritime Service, Elektromagnetisk Geoservice, Genmab, Greentech, NEC, Panoro Energy og PCIB. I morgen køber jeg desuden lidt Storebrand.
Bortset fra en hurtig gennemgang et par gange om ugen, så bruger jeg ikke megen tid på at gå dybere ind i en analyse af disse aktier, men har al min fokus rettet mod porteføljerne i privaten privaten, Holding samt driftsselskaber, hvor jeg jeg pt. kun har Bioporto og kapitalandele i unoterede selskaber.
Med venlig hilsen
Hegu
7/11 2010 23:00 Pingu 0
35705 Hold da op. Det lyder jo helt fornuftigt med den sammensætning. Spændende at se et eksempel på en potefølje-sjovt nok også med et papirer at jeg har kigget lidt på ;)
Når du skriver boblere, mener du så selskaber som at der har billige papirer, som måske kan gå hen og vokse ligepludseligt?
Er der så også udbytte på Novo og Novozymes? Jeg har tænk på at engang hvor at muligheden er der, så finde nogle mindre risikable papirer med afkast, som at der ikke kræver den store scanning hele tiden.
Pingu
Når du skriver boblere, mener du så selskaber som at der har billige papirer, som måske kan gå hen og vokse ligepludseligt?
Er der så også udbytte på Novo og Novozymes? Jeg har tænk på at engang hvor at muligheden er der, så finde nogle mindre risikable papirer med afkast, som at der ikke kræver den store scanning hele tiden.
Pingu
Et uforglemmeligt indlæg, der lige skal "tweetes" ud til de få followers jeg har.
Jeg kan kun nikke genkendende til elementerne i dit skriv TDAE: i aktiemarkedet har man kun sig selv og evnen/lysten til at lære noget tilpasse sig (du gav mig lige inspiration til nyt indlæg). I aktiemarkedet er læringskurven enormt stejl og alle dem som gerne vil have en mere aktiv strategi bør altid starte ned enten 100% papertrading eller delvist - men meget få gør det.
Jeg kan kun nikke genkendende til elementerne i dit skriv TDAE: i aktiemarkedet har man kun sig selv og evnen/lysten til at lære noget tilpasse sig (du gav mig lige inspiration til nyt indlæg). I aktiemarkedet er læringskurven enormt stejl og alle dem som gerne vil have en mere aktiv strategi bør altid starte ned enten 100% papertrading eller delvist - men meget få gør det.
7/11 2010 21:27 BiopOrBust 735702 Utroligt flot og gennemarbejdet indlæg TDAE,
Jeg kan nikke genkendende til meget af det du skriver, og jeg kan se at vi har gjort os nogen af de samme overvejelser gennem tiden. Dermed ikke sagt at vi er nået til de samme konklusioner - men det er heller ikke så vigtigt, det vigtige er at man har taget stilling til hvorfor man gør som man gør.
Jeg vil ikke udpensle min egen investeringshistorie her men nøjes med at komme med en enkelt betragtning der meget god belyser mit ståsted, så sent som i dag skrev Akademikeren følgende i chatten:
7/11 11:11
af akademikeren vær forsigtig. tænk jer godt om. lad vær med at stirre jer blinde på potentialet. Overvej risikoen. Begræns jeres risiko
Det var som reaktion på lidt søndagsmorgen bioporto-the-sky-is-the-limit snak.
Nu er det udelukkende fordi det er Aka der skrev det at jeg vælger at nævne ham ved navn - men manden har jo ret...
Han er jo en fornuftens stemme midt i det der af de fleste bliver opfattet som en farlig satsning på en lottokupon, så langt så godt.
Der hvor jeg mener at vandende (eller sovsen) skiller er hvilket udgangspunkt den enkelte har for at gå så tungt ind i Bioporto som fx undertegnede (indsæt selv underfrankerede eller andet efter behag). Såfremt man er i potten udfra et ønske om en hurtig profit uden ellers at have sat sig ind i sagen - så jo, så kunne man lige så godt have sat pengene på rød eller sort. Har man derimod som jeg selv taget den konkrete vurdering at her er den aktie som har den ubetinget bedste risk/reward profil (hvis nogen kan finde et alternativ er jeg meget interesseret), og forøvrigt er klar til at miste hver en krone man har investeret - så er det et valg foretaget i fuld forståelse af de muligheder og risici der er i en aktie som Bioporto.
Skulle jeg finde en analogi uden for aktiemarkedet til at gå så tungt ind i en enkeltaktie eller ej, så kommer jeg til at tænke på dengang vi skulle låne til at købe hus. Den rare bankmand foreslog at vi tog en del af lånet som flekslån, og en del som fastforrentet - tanken var at ligegyldigt hvilken vej renterne gik, så var vi sikret nogenlunde samme husleje...
Det er i min verden i den grad at gå med seler og livrem, og problemet i ovenstående lånekonstellation er for mig at den eventuelle gevinst ved den ene låneform bliver spist op af tab på den anden - og så er vi tilbage ved om man ser risici eller muligheder.
Vi valgte så 100% flekslån, og var ganske glade for det - da vi så godt kunne se at lige om lidt så går det her galt smed vi hele lånet om i et fastforentet lån på 5% og afventede egentligt bare at renterne steg og vi kunne omkonvertere lånet og skære af restgælden. Det vi havde overset det var så at staten gik ind og regulerede fordi alle dem der ikke var kommet ud af flekslånene i tide var en gruppe der var "to big to fail", så er det man føler sig snydt - men det er en helt anden historie...
Pointen jeg vil hen til med indlægget, udover at kvittere for et af de bedste indlæg jeg har læst, er den at det der er det rigtige for den ene kan være fuldstændigt forkert for den anden - og personligt har jeg så valgt at tage chancen på det jeg tror på, i stedet for bagefter at være bitter over at jeg ikke turde.
Som et lille kuriosum vil jeg runde af med et link der indikerer at vi måske ikke engang selv bestemmer om vi er i livrem og seler lejren, eller mere risikobetonede - det er måske i virkeligheden parasitter der bestemmer vores adfærd:
http://ing.dk/artikel/113671-hjernevasker-parasitter-mus-og-maend?utm_source=feed&utm_medium=rss&utm_campaign=nyheder
Vh
BiopOrBust
Jeg kan nikke genkendende til meget af det du skriver, og jeg kan se at vi har gjort os nogen af de samme overvejelser gennem tiden. Dermed ikke sagt at vi er nået til de samme konklusioner - men det er heller ikke så vigtigt, det vigtige er at man har taget stilling til hvorfor man gør som man gør.
Jeg vil ikke udpensle min egen investeringshistorie her men nøjes med at komme med en enkelt betragtning der meget god belyser mit ståsted, så sent som i dag skrev Akademikeren følgende i chatten:
7/11 11:11
af akademikeren vær forsigtig. tænk jer godt om. lad vær med at stirre jer blinde på potentialet. Overvej risikoen. Begræns jeres risiko
Det var som reaktion på lidt søndagsmorgen bioporto-the-sky-is-the-limit snak.
Nu er det udelukkende fordi det er Aka der skrev det at jeg vælger at nævne ham ved navn - men manden har jo ret...
Han er jo en fornuftens stemme midt i det der af de fleste bliver opfattet som en farlig satsning på en lottokupon, så langt så godt.
Der hvor jeg mener at vandende (eller sovsen) skiller er hvilket udgangspunkt den enkelte har for at gå så tungt ind i Bioporto som fx undertegnede (indsæt selv underfrankerede eller andet efter behag). Såfremt man er i potten udfra et ønske om en hurtig profit uden ellers at have sat sig ind i sagen - så jo, så kunne man lige så godt have sat pengene på rød eller sort. Har man derimod som jeg selv taget den konkrete vurdering at her er den aktie som har den ubetinget bedste risk/reward profil (hvis nogen kan finde et alternativ er jeg meget interesseret), og forøvrigt er klar til at miste hver en krone man har investeret - så er det et valg foretaget i fuld forståelse af de muligheder og risici der er i en aktie som Bioporto.
Skulle jeg finde en analogi uden for aktiemarkedet til at gå så tungt ind i en enkeltaktie eller ej, så kommer jeg til at tænke på dengang vi skulle låne til at købe hus. Den rare bankmand foreslog at vi tog en del af lånet som flekslån, og en del som fastforrentet - tanken var at ligegyldigt hvilken vej renterne gik, så var vi sikret nogenlunde samme husleje...
Det er i min verden i den grad at gå med seler og livrem, og problemet i ovenstående lånekonstellation er for mig at den eventuelle gevinst ved den ene låneform bliver spist op af tab på den anden - og så er vi tilbage ved om man ser risici eller muligheder.
Vi valgte så 100% flekslån, og var ganske glade for det - da vi så godt kunne se at lige om lidt så går det her galt smed vi hele lånet om i et fastforentet lån på 5% og afventede egentligt bare at renterne steg og vi kunne omkonvertere lånet og skære af restgælden. Det vi havde overset det var så at staten gik ind og regulerede fordi alle dem der ikke var kommet ud af flekslånene i tide var en gruppe der var "to big to fail", så er det man føler sig snydt - men det er en helt anden historie...
Pointen jeg vil hen til med indlægget, udover at kvittere for et af de bedste indlæg jeg har læst, er den at det der er det rigtige for den ene kan være fuldstændigt forkert for den anden - og personligt har jeg så valgt at tage chancen på det jeg tror på, i stedet for bagefter at være bitter over at jeg ikke turde.
Som et lille kuriosum vil jeg runde af med et link der indikerer at vi måske ikke engang selv bestemmer om vi er i livrem og seler lejren, eller mere risikobetonede - det er måske i virkeligheden parasitter der bestemmer vores adfærd:
http://ing.dk/artikel/113671-hjernevasker-parasitter-mus-og-maend?utm_source=feed&utm_medium=rss&utm_campaign=nyheder
Vh
BiopOrBust
Tak til alle for roserne!
BiopOrBust, jeg læste også hvad Aka skrev i chatten og tænkte præcist det samme, som du har givet udtryk for her - fra ende til anden.
Der stod faktisk "undgå en forbitret alderdom" i min disposition til indlægget. Derfor er jeg glad for, at du nævner netop dette som en pointe!
Aktiklen med parasitterne får det til at isne ned af ryggen. Jeg er tidligere stødt på noget om parasitter, der styrer dyr, men det er første gang, jeg ser det samme omkring parasitter i mennesker. Tankevækkende!
/TDAE
BiopOrBust, jeg læste også hvad Aka skrev i chatten og tænkte præcist det samme, som du har givet udtryk for her - fra ende til anden.
Der stod faktisk "undgå en forbitret alderdom" i min disposition til indlægget. Derfor er jeg glad for, at du nævner netop dette som en pointe!
Aktiklen med parasitterne får det til at isne ned af ryggen. Jeg er tidligere stødt på noget om parasitter, der styrer dyr, men det er første gang, jeg ser det samme omkring parasitter i mennesker. Tankevækkende!
/TDAE
Hej BiopOrBust
Jeg kunne ikke lade være med at ligge mærke til din bemærkning om konkrete vurdering og villigheden til at tabe det hele i lyset af mulighederne. Det minder lidt om min profil. Jeg kommer til at tænke på et digt jeg hørte for mere end 15 år siden af en person som hedder kipling som taler til sin søn. Det hedder IF og det andet og tredje vers kan føres over i den her debat:
Kipling, IF
IF you can keep your head when all about you
Are losing theirs and blaming it on you,
If you can trust yourself when all men doubt you,
But make allowance for their doubting too;
If you can wait and not be tired by waiting,
Or being lied about, don't deal in lies,
Or being hated, don't give way to hating,
And yet don't look too good, nor talk too wise:
If you can dream - and not make dreams your master;
If you can think - and not make thoughts your aim;
If you can meet with Triumph and Disaster
And treat those two impostors just the same;
If you can bear to hear the truth you've spoken
Twisted by knaves to make a trap for fools,
Or watch the things you gave your life to, broken,
And stoop and build 'em up with worn-out tools:
If you can make one heap of all your winnings
And risk it on one turn of pitch-and-toss,
And lose, and start again at your beginnings
And never breathe a word about your loss;
If you can force your heart and nerve and sinew
To serve your turn long after they are gone,
And so hold on when there is nothing in you
Except the Will which says to them: 'Hold on!'
If you can talk with crowds and keep your virtue,
' Or walk with Kings - nor lose the common touch,
if neither foes nor loving friends can hurt you,
If all men count with you, but none too much;
If you can fill the unforgiving minute
With sixty seconds' worth of distance run,
Yours is the Earth and everything that's in it,
And - which is more - you'll be a Man, my son!
Man taler ikke sådan længerr sikke en skam
Pingu :)
Jeg kunne ikke lade være med at ligge mærke til din bemærkning om konkrete vurdering og villigheden til at tabe det hele i lyset af mulighederne. Det minder lidt om min profil. Jeg kommer til at tænke på et digt jeg hørte for mere end 15 år siden af en person som hedder kipling som taler til sin søn. Det hedder IF og det andet og tredje vers kan føres over i den her debat:
Kipling, IF
IF you can keep your head when all about you
Are losing theirs and blaming it on you,
If you can trust yourself when all men doubt you,
But make allowance for their doubting too;
If you can wait and not be tired by waiting,
Or being lied about, don't deal in lies,
Or being hated, don't give way to hating,
And yet don't look too good, nor talk too wise:
If you can dream - and not make dreams your master;
If you can think - and not make thoughts your aim;
If you can meet with Triumph and Disaster
And treat those two impostors just the same;
If you can bear to hear the truth you've spoken
Twisted by knaves to make a trap for fools,
Or watch the things you gave your life to, broken,
And stoop and build 'em up with worn-out tools:
If you can make one heap of all your winnings
And risk it on one turn of pitch-and-toss,
And lose, and start again at your beginnings
And never breathe a word about your loss;
If you can force your heart and nerve and sinew
To serve your turn long after they are gone,
And so hold on when there is nothing in you
Except the Will which says to them: 'Hold on!'
If you can talk with crowds and keep your virtue,
' Or walk with Kings - nor lose the common touch,
if neither foes nor loving friends can hurt you,
If all men count with you, but none too much;
If you can fill the unforgiving minute
With sixty seconds' worth of distance run,
Yours is the Earth and everything that's in it,
And - which is more - you'll be a Man, my son!
Man taler ikke sådan længerr sikke en skam
Pingu :)
