Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Pirater skød mod tankskibet "Torm Kristina" i timevis


38093 fcras 23/1 2011 18:33
Oversigt

13:44, 23. jan 2011 (Opdateret tid: 14:40, 23. jan 2011)

Endnu et dansk skib er forsøgt kapret i nærheden af Adenbugten. Sørøvere åbner ild mod det 233 meter lange danske tankskib 'Torm Kristina' fra rederiet Torm. Skibet var lastet med benzin.

Det oplyser kommunikationschef Pia Loft fra Torm til Ritzau.

- Skibet var under beskydning i flere timer, og angrebet skete i Det Indiske Ocean, inden skibet nåede ind i den sikre sejladskorridor ved Adenbugten, siger Pia Loft.

Korridoren overvåges af internationale krigsskibe og fly.

Angrebet foregik natten mellem onsdag og torsdag. Skibet med dets 23 mand store filippinske besætning undgik at blive kapret. Skibet kom fra havnebyen Sikka i Indien og var på vej mod Bahamas. Efter piratangrebet sejlede skibet til den indiske havneby Mumbai, hvortil det ankom i weekenden.

- Vi har sendt et hold medarbejdere til Mumbai, hvor skibet nu er, for et tage sig af besætningen. Den har det godt, og ingen er kommet til skade, siger Pia Loft.

Tredje gang
Hun har ikke nærmere detaljer om angrebet.

- Det er gået så stærkt, og vi har i første omgang koncentreret os om besætningens ve og vel. Derfor har vi ikke på nuværende tidspunkt nærmere oplysninger om, hvordan det er foregået, siger Pia Loft.

Sørøverne opgav deres forehavende efter den forgæves beskydning og forsvandt.

Det er tredje gang på mindre end et år, at Torm-skibe angribes af pirater. I påsken blev 'Torm Ragnhild' angrebet ved Adenbugten.

I november 2010 blev 'Torm Kansas' angrebet i farvandet ud for Mombassa, hvor piraterne jagtede Torm-skibet med et japansk fragtskib, som de havde kapret og brugte som moderskib.

- Vi tager det meget alvorligt. Piraternes aktiviteter er eskaleret voldsomt, siger Pia Loft.

Angrebet på det danske tankskib sker, mens seks søfolk - herunder to danske - er blevet taget som gidsler af kriminelle pirater. Det skete fra det danske fragtskib 'Leopard' for 11 dage siden.

http://ekstrabladet.dk/112/article1492494.ece

TORM.CO




TRÅDOVERSIGT