Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

DSV - Årsrapport 2010


39391 fcras 24/2 2011 12:33
Oversigt


DSV, 376 - Årsrapport 2010
Selskabsmeddelelse nr. 376

Offentliggørelse af årsrapport 2010


Væsentlige hovedtal for årsrapport 2010 (perioden 1. januar – 31. december 2010)

•Nettoomsætningen udgjorde 42.562 millioner kroner (2009: 36.085 millioner kroner)

•Bruttofortjenesten udgjorde 9.320 millioner kroner (2009: 8.898 millioner kroner), svarende til en bruttomargin på 21,9% (2009: 24,7%)

•Resultat af primær drift før særlige poster udgjorde 2.202 millioner kroner (2009: 1.703 millioner kroner), svarende til en EBITA margin på 5,2% (2009: 4,7%)

•Resultat før skat udgjorde 1.660 millioner kroner (2009: 460 millioner kroner)

•DSV’s andel af årets resultat udgjorde 1.184 millioner kroner (2009: 185 millioner kroner)

•Udvandet justeret resultat pr. aktie udgjorde 6,2 kroner (2009: 3,9 kroner)

•Frie pengestrømme reguleret for køb af virksomheder udgjorde 1.566 millioner kroner (2009: 1.257 millioner kroner)

Resultatet for regnskabsåret 2010 betegnes af koncernledelsen som meget tilfredsstillende. Bestyrelsen foreslår at forhøje udbytte til 0,50 kroner pr. aktie mod et udbytte på 0,25 kroner pr. aktie for 2009.

Forventninger til 2011

DSV har følgende forventninger til 2011:

•Nettoomsætningen forventes at ligge i niveauet 44.000 – 47.000 millioner kroner

•Bruttofortjenesten forventes at ligge i niveauet 9.800 – 10.200 millioner kroner

•Resultat af primær drift før særlige poster forventes at ligge i niveauet 2.400 – 2.550 millioner kroner

•Finansielle nettoomkostninger forventes at ligge i niveauet 400 millioner kroner

•Koncernens effektive skattesats forventes at ligge i niveauet 27%

•Frie pengestrømme forventes at ligge i niveauet 1.700 millioner kroner


Investor-telekonference
Som tidligere annonceret i selskabsmeddelelse nr. 375 indbyder DSV til investor-telekonference den 24. februar 2011, hvor alle investorer, aktionærer, analytikere og andre er velkomne til at deltage. Konferencen kan følges via telefon og via web. Yderligere information til brug for deltagelse, følger af selskabsmeddelelse nr. 375.

Henvendelse vedrørende årsrapporten:

Spørgsmål rettes til:

Adm. direktør Jens Bjørn Andersen, telefon 43 20 30 40 eller Finansdirektør Jens H. Lund, telefon 43 20 30 40.

Denne meddelelse er udover NASDAQ OMX Copenhagen sendt til pressen, ligesom den er tilgængelig på http://www.dsv.com. Meddelelsen er udarbejdet på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.

Med venlig hilsen

DSV

Jens Bjørn Andersen Jens H. Lund
Adm. direktør Finansdirektør


Welcome to the webcast of DSV A/S's 2010 Annual Report.

The presentation starts February 24, 2011 at 14:00 CET.

http://storm.zoomvisionmamato.com/player/dsv/objects/d4n9vb7r/




24/2 2011 12:41 fcras 039392



DSV, 377 - Aktietilbagekøb efter "Safe Harbour" Metoden
Selskabsmeddelelse nr. 377

Offentliggjort: 2011-02-24 11:19:57 CET

DSV’s bestyrelse har besluttet at købe selskabets egne aktier tilbage i overensstemmelse med bemyndigelsen givet på generalforsamlingen pr. 26. marts 2010.

DSV besidder pr. 24. februar 2011, 5.035.061 styk egne aktier a 1 krone svarende til 2,41 % af DSV’s aktiekapital.

Formål

Formålet med aktietilbagekøbet er afdækning af koncernens incitamentsprogram samt tilpasning af selskabets kapitalstruktur. Der vil blive stillet forslag til selskabets ordinære generalforsamlinger om, at eventuelle overskydende aktier, som ikke anvendes til afdækning af selskabets incitamentsprogram, annulleres.

Tidshorisont

Aktietilbagekøbet løber i perioden fra og med den 24. februar 2011 til og med den 28. april 2011. I denne periode vil DSV købe op til en maksimal værdi af 500 millioner kroner i et aktietilbagekøbsprogram efter bestemmelserne i EU’s forordning nr. 2273/2003 af 22. november 2003, den såkaldte ”Safe Harbour” metode, som værner børsnoterede selskabers bestyrelse og direktion imod overtrædelse af insiderlovgivningen i forbindelse med aktietilbagekøb.

Vilkår for aktietilbagekøbet

•DSV skal antage en finansiel rådgiver, som uafhængigt af og uden indflydelse fra DSV træffer sine handelsbeslutninger og eksekverer aktietilbagekøbet inden for de offentliggjorte rammer. DSV antager Danske Markets (Division af Danske Bank A/S) som finansiel rådgiver og lead manager for aktietilbagekøbet.

•Det maksimale vederlag, DSV kan betale for aktier opkøbt under programmet er 500 millioner kroner, og der kan maksimalt købes 6.000.000 stk. aktier svarende til 2,87 % af den nuværende aktiekapital i DSV A/S.

•Tilbagekøbet må ikke ske til en aktiekurs, som afviger fra den på købstidspunktet senest noterede børskurs med mere end 5 % eller som i øvrigt overstiger den højeste af aktiekursen på den senest uafhængige handel og den højeste foreliggende uafhængige tilbudskurs på NASDAQ OMX Copenhagen på handelstidspunktet. Denne begrænsning medfører, at DSV næppe kan forvente at udnytte sin fulde daglige tilbagekøbsramme.

•Der vil maksimalt på hver børsdag blive købt aktier i selskabet svarende til 25 % af den gennemsnitsmængde af selskabets aktier, der blev handlet på NASDAQ OMX Copenhagen inden for de 20 handelsdage, der går forud for købstidspunktet.

•Rapporteringspligterne efter lovgivningen og reglerne for NASDAQ OMX Copenhagen skal opfyldes inden for de gældende frister.


Spørgsmål rettes til finansdirektør Jens H. Lund på telefon 43 20 30 40.




25/2 2011 13:10 johnsen 139429



Regnskab ser pænt ud. Med optimeringen af forretningen må vi forvente at der ryger endnu mere på bundlinien i 2011. Udbytte hævet 100%. Igangsættelse af aktietilbagekøbsprogram(500 mio kr.) er ikke at foragte.
Selvfølgelig er det rart med udbytte på kontoen, men DSV måtte godt for min skyld lade pengene blive i virksomheden og arbejde.

Tyskland, Spanien og Frankrig(tidligere problemlande) er positive i indtjening.
Air & Sea går helt godt.



Det siger Sydbank:
DSV er i god form – indtjeningsfremgang på tapetet i 2011
Regnskabstallene er isoleret set svagere end ventet, men de rykker ikke på indtrykket af, at DSV er i god form. Vi forventer, at selskabet får stort udbytte af markedsvæksten i 2011, hvor der er udsigt til, at selskabet fortsætter med at vinde markedsandele og også derigennem forbedrer udnyttelsen af netværket og dermed indtjeningen. Vi betragter værdiskabelse igennem opkøb som en af DSVs absolut stærkeste kompetencer. Derfor bifalder vi, at selskabet igennem store aktietilbagekøb sender penge retur til aktionærer-ne, når det er småt med velegnede opkøbsemner. Aktietilbagekøb i år kan i bedste fald løbe op i ca. 10% af DSVs nuværende børsværdi. Sammen med en væsentlig fremgang i driftsindtjeningen med mulighed for positive overraskelser i løbet af året vil det støtte kursudviklingen. Vi fastholder Overvægt-anbefalingen på DSV.



Lidt at ha' i baghovedet:
Leverandører
DSV er en betydelig kunde for både anhængerudlejere og selvstændige vognmænd, men mindre betydningsfuld hos containerrederier. Omkostningerne ved leverandørskift er små.

Substitut
”Insourcing” af transportopgaver i industrivirksomheder eller ændring i transportopgavernes karakter mod mindre partier til mange destinationer (pakketransport) er substitutter.

Indgangsbarrierer
Meget begrænsede barrierer. Både for at starte vognmands/speditionsvirksomhed op og for at internationale virksomheder kan etablere sig på et nyt marked.

Kunder
Kun få selskaber har evnen til at påtage sig store komplicerede transportopgaver. Opkøbet af Frans Maas og ABX styrker DSV’s potentielle kundebase og kompetencer.

Intensitet
Konkurrencen er ganske hård på de fleste markeder. Størrelse er vigtig, idet det giver bedre kapacitets-udnyttelse og dermed større priskonkurrencefordel.


Kort fra Jyske:
Den positive overraskelse i regnskabet fra DSV var et stort aktietilbagekøbsprogram mens 2010 indtjeningen var som vi havde forventet. Prognosen for 2011 er indtjeningsmæssigt lidt til den forsigtige side og vores estimater er efter regnskabet kun justeret i mindre omfang. Vi fastholder vores Akkumuler anbefaling men hæver kursmålet til 135 kr. pr. aktie fra 130 kr. pr. aktie.


Er Jens en klon af Kurt? Ser ud til de begge gerne vil have styr på forretningen, men stadig plads til små opkøb:
http://epn.dk/brancher/transport/land/article2350399.ece
Jens har ret, der er ALTID plads til forbedringer:
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/202135/dsv-topchef_vi_slog_de_andre_af_banen.html


Det bliver spændende at se udviklingen i selskabet de næste 5-10 år.



TRÅDOVERSIGT