Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Deutche telekom sælger guldægget


40356 21/3 2011 11:21
Oversigt

Så mangler vi bare konkurrencemyndighedernes godkendelse. Deutche har i mange år været en dividende yielder af de helt store. Den har givet mellem 7-11% hvert år i en del år. Nu har de så solgt T-Mobile for 25 mia usd og 8% af AT&T!

Årets hidtil største virksomhedsovretagelse i USA er under opsejling. Det amerikanske teleselskab AT&T oplyser søndag, ifølge Wall Street Journal, at det vil overtage konkurrenten T-Mobile USA fra Deutsche Telekom for 39 milliarder dollar eller godt 205 milliarder kroner.

Sammenlægningen af USA's næst- og fjerdestørste udbydere af mobiltelefoni skal godkendes af konkurrencemyndighederne, og det kan blive den største forhindring for handlen.

Federal Communications Commission frygter, at sammenlægninger blandt de store teleselskaber mindsker den frie konkurrence til ugunst for brugerne. Sammenlægningen kan tage op imod 12 måneder.

Lykkes overtagelsen af T-Mobile har AT&T fjernet en konkurrent, som gennem adskillige år har tilbudt meget lave priser for mobiltelefoni, og dermed presset indtjeningen hos branchens giganter, AT&T, Verizon Wireless og Sprint Nextel.

Milliardkøbet gennemføres i form af 25 milliarder dollar i kontanter samt en stor portion AT&T-aktier, der giver T-Mobiles nuværende ejer, Deutsche Telekom, en ejerandel i det amerikanske selskab på cirka 8 pct.

AT&T forventer at kunne hente besparelser fra opkøbet på op til 40 milliarder dollar, og den melding skal nok skabe bekymring blandt selskabets 267.000 ansatte samt de 29.000 medarbejdere hos T-Mobile.

De store besparelser er sandsynligvis baseret på en reduktion i antallet af ansatte i de to selskaber, ifølge Wall Street Journal. Bliver T-Mobile en del af AT&T, vil det sammenlagte selskab have omkring 130 millioner kunder i USA.

AT&T oplyser, at kombinationen af de to selskaber blandt andet vil resultere i en bedre mobildækning i de tyndt befolkede dele af USA. Bestyrelserne i både AT&T og T-Mobile støtter sammenlægningen./ritzau/




22/3 2011 22:45 masha 040410



DT er ved som Luftwaffe at koncentrere energien i Europa er min vurdering. Om de kunne finde på at kaste sig over Norden må så vise sig - men mon ikke TDC ligger lige til højrebenet - der er mange aktier hos fonde + ejerkredsen sidder fortsat på en stor slat? Ellers må Telenor være oplagt :)



22/3 2011 22:49 040411



de skal betale noget udbytte skal de. Jeg har stadig mine pensionist aktier.



23/3 2011 10:17 TeamGarlic 040419



Hvilken synergi ser du TDC tilføre Deutsche Telekom ?
Telenor er en ganske stor mundfuld og den vil jeg være overrasket over, men omvendt købte man sig ind i USA tilbage i starten af 00'erne for et meget stort beløb og har slået sig på at være lavprisselskab i USA. Telenor kunne give mening, hvis man vil ekspandere yderligere mod øst og i østen.



TRÅDOVERSIGT