Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Advarsel om forhøjet vandstand!


41586 BiopOrBust 22/4 2011 20:46
Oversigt

Lad mig starte med at undskylde at jeg bringer et indlæg her på PI som en reaktion på et indlæg på EI (tråd 224030), men jeg har af princip aldrig skrevet på EI - og har ikke nogen planer om at begynde nu. Desuden ved jeg at de fleste læser med begge steder, så mon ikke det er stort set samme puplikum der bliver ramt?

Anyways, wasserman også kendt som: csinvest, florish, baron1, vandmand og sikkert andre aliaser, har i sin dybe interesse for Bioporto opdaget at Lasse Lindblad i sin tid var kraftigt involveret i børsnoteringen. Hvordan baron1 med den ret omfattende historik han har i aktien først kan opdage det nu, er rent ud sagt en gåde for mig (ok, ikke helt rent ud sagt - men så skarpt jeg kan formulere det uden at læne mig kraftigt op ad injurielovgivningen).

For så vidt man skal tage wassermans ord for pålydende, så vil jeg tillade mig at betegne hans tidligere relativt store investeringer i Bioporto (ifølge ham selv har han flere gange været all in, med omkring 70K potteaktier), som værende endnu mere hovedløse end de hidtil har virket. Da det så implicit betyder at han har været all in i et firma han ikke har lavet nogen særlig research på...

Nu skriver vandmanden jo så selv i et svar i tråden at han spørger fordi han overvejer at trade Bioporto igen, og ikke vil risikere at kursen falder hvis LL stadig har aktier i Bioporto og disse skal tvangssælges. I essensen er hans indlæg dog ikke spor anderledes end så mange andre indlæg han har lavet når han har ledt efter et entrypoint (jeg skriver med vilje ikke prøvet at skabe et entrypoint).
Det er det samme mønster hver gang, er florish ude så bliver alle sten vendt, og han giver udtryk for sin store bekymring om dette eller hint. Så snart han er inde i aktien stopper de bekymrede indlæg, lige til han har solgt igen.

Csinvest, jeg ved du læser med - så lad mig da lige få skrevet at du for min skyld kan trade potten alt det du vil, men lad nu for pokker da være med at prøve at skabe usikkerhed hver gang du gerne vil ind igen. Det er simpelthen for lavt, især når det foregår via forkellige aliaser oprettet til formålet.

Disclaimer: Jeg har selv ca 80K potteaktier, og vil egentligt gerne nå op på 100K inden kursen stiger nævneværdigt - så et fald ville jo principielt være ønskeligt for mig, men troede jeg oprigtigt at det ville ske havde jeg jo nok solgt alle mine potter allerede for at genkøbe dem længere nede.

PS: Mens jeg har skrevet ovenstående er der allerede kommet svar på EI med udsagn om kurs 25 inden nytår, det har jeg faktisk ingen holdning til. Vil blot konstatere at Bioporto stadig er den aktie jeg ser have den mest attraktive risk/reward i DK på et par års sigte...



25/4 2011 19:51 BiopOrBust 741661



Ja undskyld igen,

Men efter at være kommet hjem fra job på denne højhellige 2. påskedag, og have læst endnu en stak mere eller mindre lødige indlæg fra he who has many names - så synes jeg næsten det er på sin plads at at fremdrage et par af hans indlæg om potten her på PI.

Det skal retfærdigvis siges at det ikke er nogen grundig research jeg har lavet, søgte blot på Bioporto i debatten og noterede de første seks tråde jeg fandt hvor vores ven har ytret sig om potten.

De seks indlæg er følgende:

33651 http://www.proinvestor.com/boards/33651/BioPorto

32536 http://www.proinvestor.com/boards/32536/BioPorto

29018 http://www.proinvestor.com/boards/29018/Lidt-old-stuff-til-at-holde-fokus-p%C3%A5-den-lange-bane.

29200 samme tråd som ovenstående

27924 http://www.proinvestor.com/boards/27907/Opskalering,-registrering,-godkendelse-og-salg

27925 samme tråd som ovenstående


De to nyeste af indlæggene er skrevet under aliaset vandmand, mens de fire ældste er skrevet under aliaset csinvest.

Det interessante i sammenhæng med de friske ytringer på EI, hvor han under aliaset wassermann beskylder sekten for at være eneste grund til at kursen på potten ikke er under fire, er at han i samtlige indlæg er yderst positiv på potentialet, og i de to ældste indlæg må fillandkill endda rette ham i opfattelsen af at ngal testen kommer på markedet allerede i 2010...

Jeg er desuden næsten helt sikker på at have haft debatten omkring Lasse Lindblad med ham dengang han skrev som csinvest, men det var så vidt jeg husker i danskchatten - og så meget tid gider jeg altså ikke sætte af til research (andre er velkomne). Pointen er imidlertid at vores ven vand udemærket har været klar over hvilken involvering LL har haft i potten allerede for et år siden, og derfor giver det en grim smag i munden når han nu bringer det til torvs som en nyhed.

Når alt dette er sagt, så kan det da godt være at potten skal tilbage i kurs 4, og det kan også være den skal den anden vej - jeg ved det ikke...
Min påstand er så at det er der heller ikke ret mange andre (om nogen) der ved, for var der det, så lå vi ikke og rodede her hvor vi gør kursmæssigt...

Til sidst en lille besked til dig water: Som jeg har skrevet til dig før, du har al mulig ret til at have hvilket som helst syn på potten du vil ha. Min anke går udelukkende på dine aliasskift, samt det at din holdning som oftest passer lidt for godt med om du er på vej ind, eller ud i aktien.

På vegne af sekten

BiopOrBust




TRÅDOVERSIGT