Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Max Bank (bankpakke4)


47187 Tonny9 11/10 2011 17:29
Oversigt

Jeg har lige læst i en artikel fra Børsen, at krakket kommer til at koste de øvrige banker mange millioner via indskydergarantifonden.

Men jeg troede faktisk, at Sjællandske Sparekasse med "købet" af Max-bank via bankpakke 4 overtog de forpligtigelser.
Har jeg misforstået noget?

Under alle omstændigheder, så kan de øvrige banker da ikke pludseligt forpligtes ud over hvad de er forpligtet til i.h.t. indskydergarantifonden og så mangler der jo nogle penge, hvis alle indskydere skal have deres tab dækket, uden begrænsninger.
Hvor kommer de penge så fra?

Og hvordan regner man så en eventuel dividente ud, hvis det bliver et eller andet der er "mikset" sammen penge fra indskydergarantifonden?



12/10 2011 00:24 AnalyseThat 147203



Sådan som jeg forstår det, er alt over 745.000 i indskud tabt, og det skal ikke dækkes medmindre der i skraldespandsselskabet skabes overskud.

Så Sjællandske Sparekasse overtager en clean bank, endda med 750 mio. i overskudsindlån i forhold til udlån, og kun engagementer under vist nok 4 mio.

Men de andre banker kan godt komme til at spytte i kassen alligevel, dog nok ikke indskydergarantifonden. For den medgift som kom, var ikke i form af at Sjællandske Sparekasse overtog alle kunder og FIK penge, men at de kun overtog de gode, og så fik skraldespandsselskabet de dårlige. Det hører så vidt jeg ved ind under den normale dækning som alle banker i forhold til udlån skal spytte i kassen til.

Som bank ville jeg se meget kritisk overfor denne opdeling hvor man decideret sælger en bank meget billigt over natten, men først lige ripper alle de negative ting ud. Nu har Sjællandske Bank måske overtaget en bank for 50 mio. som reelt er 1 mia. værd, og kan give penge fra dag 1 (ca. 50-150 mio. årligt i overskud på disse kunder), og parkeret de tabsgivende dele til resten af bank-slænget.

Det vil helt sikkert være sidste gang at den slags sker så hurtigt, for det sætter køberen i en situation hvor prisen dikteres (ja, jeg ved godt der er sagt at Sydbank også ville have det, men at sætte en pris på 1,- for en bank er altså ikke et bud, det er blot for at være sød ved Finansiel Stabilitet, og næste gang få en bank forærende igen = gratis velvilje), og køberen kan dermed få en bank for en slik, UDEN RISIKO, og resten af branchen skal betale.

Fordelen for Finansiel Stabilitet ved at have 2 "bydere", hvor reelt kun 1 vil give en slat, og den opdeling i en god og dårlig kundekreds, sikrer skrankepaverne hos Finansiel Stabilitet mod sagsanlæg. De kan sige: "Vi gjorde det vi skulle, der var 2 bud, der var forlænget frist (ak ja, 1 dag, idioter, vi havde brug for 6 måneder) og i kan nu her 5 år efter se at der jo ikke var penge i den dårlige bank...(næ, for alle de gode kunder kan vi se Sjællandske Bank tjener penge på nu, og resterne er soldet op af advokater, konkursadministratorer osv.).

Ja, der røg Max Bank - ok, den havde brug for ca. 1 mia. mere i indlån var mit eneste ankepunkt, men ville ellers være levedygtig ud fra regnskaberne. Det er simpelthen bestilt arbejde at lukke, og skal man endelig sige noget så er det: Ja, Finansiel Stabilitet har jo gennemgået både Max Bank og Skælskør Bank ved sammenlægningen, og har dermed nu endelig vist at de ikke er til at stole på.

- 70% af danmarks banker er nu i farezonen, og det er blot at se på hvor næste besøg går til om ca. 1/2 år, for at vide hvem der ryddes for værdier. Mit gæt er at de tager ca. 1 bank halvårligt i den størrelse.



12/10 2011 00:49 Tonny9 047204



Hmmmm.....jeg håber sku' ikke det er som du der skitserer, for så er der da nogen der griner hele vejen..............jaaa hen til banken.

Jeg er nu ret overbevist om, at alle indskud er dækket.
Hvem der så dækker dem, det ved jeg ikke, men det burde da være Sjællandske Bank.
(Sådan må det være? De overtager jo kunden og kundens indskud og så er der jo intet som indskydergarnatifonden skal dække...tror jeg)

Men men - Kan man overtage en bank på så fordelagtige vilkår som du skitserer, så må der blive kø ved salgskontoret når den næste bank krakker.



12/10 2011 09:26 Occam 047208



Det må vel antages, at ingen af de 150 dårlige kunder havde en positiv nettobalance på over 750K. Idet problemet med dem var, at de skyldte Max penge, OG at de reelt er dybt insolvente.

Hermed undgås, at indskydere - uanset størrelse - lider tab. I den henseende fremstår bankpakke 4 som rimeligt godt udtænkt.



13/10 2011 15:28 collersteen 047248



Lidt mere fra næstved-egnen. Umiddelbart virker det som et stærkt signal i disse tider. Nedbringelsen får jo direkte indvirkning på solvensen.
"Bankens seneste offentliggjorte solvens pr. 30. juni 2011 er 19,9 %. Efter
indfrielsen vil solvensen være 18,1 %"

http://www.proinvestor.com/finansnyhed/10317883/Diba-Bank-indfrier-ansvarlig-kapital-for-75-mio.



13/10 2011 16:29 collersteen 047254



Er der iøvrigt nogen der ved om det stadig er kutyme (/ en uofficiel regel/pligt) at bankerne indfrier de ansvarlige lån når optionen på førtidsindfrielse begynder?

Det kunne jo tænkes at man var begyndt at tilsidesætte denne "regel" i jagten på kapital og fordi udlandet m.m. jo i praksis er lukket land for små og regionalbankerne pt. Ergo gør det ikke noget hvis man "pisser" udlændingene lidt af.

Trods en rentestigning på fra Cibor+1,1% til Cibor+2,6% er det jo stadig et billigt ansvarligt lån... Derfor kan vi måske så også slutte at ovenstående kutyme stadig er gældende eller?



13/10 2011 16:31 collersteen 047255



Apropos Diba kan vi jo så lige tage denne her også - http://diba.dk/OmDiBa/?nid=378&id=536



TRÅDOVERSIGT