http://www.proinvestor.com/aktienyt/580813/Vestas-faar-267-MW-offshore-ordre
Vigtigt eller hvad?
Er denne med i dit ark trolmanden?
Vigtigt eller hvad?
Er denne med i dit ark trolmanden?
28/10 2011 09:08 troldmanden 2
47749 Meget vigtig ja. På flere plan.
1)Det den første offshore ordre i flere år. Så de er nu back in the game
2)Det er med V112 møllen så prisen per mw er nok 1,5-1,8 mio euro/mw
3) det en ordre jeg IKKE har med i mit regneark. Så det er ekstra eksta og øger dermed sandsynligheden for at nå de 7000mw endnu mere.
1)Det den første offshore ordre i flere år. Så de er nu back in the game
2)Det er med V112 møllen så prisen per mw er nok 1,5-1,8 mio euro/mw
3) det en ordre jeg IKKE har med i mit regneark. Så det er ekstra eksta og øger dermed sandsynligheden for at nå de 7000mw endnu mere.
28/10 2011 09:13 troldmanden 047750 Forstår forøvrigt ikke pointen i at de ikke vil afsløre hvilke projekter der er tale omn. Men UK projektet er Humber Gateway på 230mw.
Det svenske projekt på 39mw er jeg ikke lige klar over på stående fod
http://www.eon-uk.com/generation/humbergateway.aspx
Det svenske projekt på 39mw er jeg ikke lige klar over på stående fod
http://www.eon-uk.com/generation/humbergateway.aspx
28/10 2011 09:20 Henrikvj 047752 Ved du forresten hvad der sker med Mexico? Som jeg læser det bør de 215mw blive sat op i løbet af 2012, de resterende 2013-14, men Vestas har endnu ikke annonceret den/dem.
Jeg syntes det begynder at se rigtigt godt ud med at nå mere end de 7000mw - men det kommer jo meget an på hvorvidt f.eks. mexico og eller kenya bliver annonceret i år.
Jeg syntes det begynder at se rigtigt godt ud med at nå mere end de 7000mw - men det kommer jo meget an på hvorvidt f.eks. mexico og eller kenya bliver annonceret i år.
28/10 2011 09:24 troldmanden 047753 Tønker du på 396mw projektet? Der var nogle forlydner ude om at det sidste skulle falde på plads i løbet af nov.
Jeg kan ikke lige huske at have set 215mw skulle leveres i 2012. Har du et link til det?
Jeg kan ikke lige huske at have set 215mw skulle leveres i 2012. Har du et link til det?
28/10 2011 09:28 Henrikvj 047754 Det er de 396mw, men projektet er delt op i 2 så vidt jeg kan forstå.
Energía Alterna Istmeña Oaxaca Self-Supply FEMSA-Macquaire (antes Preneal) Vestas 2012 215.9
Energía Eólica Mareña Oaxaca Self-Supply FEMSA-Macquaire (antes Preneal) Vestas 2013-2014 180
http://amdee.org/Proyectos/Wind%20Projects%20in%20Mexico%202011-English.pdf
Energía Alterna Istmeña Oaxaca Self-Supply FEMSA-Macquaire (antes Preneal) Vestas 2012 215.9
Energía Eólica Mareña Oaxaca Self-Supply FEMSA-Macquaire (antes Preneal) Vestas 2013-2014 180
http://amdee.org/Proyectos/Wind%20Projects%20in%20Mexico%202011-English.pdf
28/10 2011 09:35 troldmanden 047755 Tak for det. Det er info jeg ikke havde. Jeg havde ikke regnet med nogen indvirkning på 2012 regnskab. Men hvis og såfremt de kan nå at få det første projekt afsluttet inden udgangen af 2012 så er der ekstra 2016mw oms til 2012. Det vil være nice. Og det ville være endnu mere nice hvis ordren kommer i dag for så siger vi 120+ og shorts begynder at svede igen 
28/10-2011 inklusive
Vestas' mål 2011 = (7-8000 MW) = 7.500 MW : 365 = 20.5 MW/dag i gn.snit.
I 2010 fik VWS ialt 23,8 MW-dag inklusive annoncerede/uannoncerede
I 2010 fik VWS 5,0 MW/dag i uannoncerede ordrer.
I 1.+2 kvt. 2011 fik VWS 1078:181 = 6,0 MW/dag i gennemsnit i uannoncerede.
Hvis vi forudsætter at de 5,0 MW/dag i uannoncerede fra 2010 fortsætter hele 2011 - så ser beregningen indtil videre således ud :
1.kvt. 2011 = 338 : 90 = 3,8 MW/dag - annoncerede
1.kvt. 2011 = 292 : 90 = 3,2 MW/dag - uannoncerede
Gn.snit 1 kvt. = 630 : 90 = 7,0 MW/dag
2.kvt. 2011 = 1479 : 91 = 16,3 MW/dag annoncerede
2.kvt. 2011 = 786 : 91 = 8,6 MW/dag uannocerede
Gn.snit 2.kvt. = 2265 : 91 = 24,9 MW/dag
3.kvt. 2011 = 737 : 92 = 8,0 MW/dag annoncerede
3.kvt. 2011 = 460 : 92 = 5,0 MW/dag uannocerede - Estimeret
Gn.snit 3.kvt. = 1197 : 92 = 13,0 MW/dag
4.kvt. 2011 = 863 MW : 28 = 30,8 MW/dag annoncerede
4.kvt. 2011 = 140 MW : 28 = 5,0 MW/dag uannoncerede ? Estimeret
Gn.snit 4.kvt. = 1003 : 28 = 35,8 MW/dag
Gn.snit hele 2011 til dato = 5095 MW : 301 = 16,9 MW/dag
5,0 MW/dag uannoncerede - rent estimat - who knows ? - (i hele 2010 var det 5,0 - i H1 2011 var det 6,0)
Vi er indtil videre 30,4 % inde i 4.kvt - samt 82,5 % inde i hele 2011.
Vestas har altså opnået 67,9% af gennemsnittet (63,7% - 72,8%) af deres mål indenfor de første 82,5% af året.
Vestas har nu brug for et gennemsnit på 2405 MW : 64 = 37,6 MW/dag i ordrer resten af året for at nå gennemsnittet af deres mål
Vestas har nu brug for et gennemsnit på 1905 MW : 64 = 29,8 MW/dag i ordrer resten af året for at nå den nederste grænse af deres mål
Vestas' mål 2011 = (7-8000 MW) = 7.500 MW : 365 = 20.5 MW/dag i gn.snit.
I 2010 fik VWS ialt 23,8 MW-dag inklusive annoncerede/uannoncerede
I 2010 fik VWS 5,0 MW/dag i uannoncerede ordrer.
I 1.+2 kvt. 2011 fik VWS 1078:181 = 6,0 MW/dag i gennemsnit i uannoncerede.
Hvis vi forudsætter at de 5,0 MW/dag i uannoncerede fra 2010 fortsætter hele 2011 - så ser beregningen indtil videre således ud :
1.kvt. 2011 = 338 : 90 = 3,8 MW/dag - annoncerede
1.kvt. 2011 = 292 : 90 = 3,2 MW/dag - uannoncerede
Gn.snit 1 kvt. = 630 : 90 = 7,0 MW/dag
2.kvt. 2011 = 1479 : 91 = 16,3 MW/dag annoncerede
2.kvt. 2011 = 786 : 91 = 8,6 MW/dag uannocerede
Gn.snit 2.kvt. = 2265 : 91 = 24,9 MW/dag
3.kvt. 2011 = 737 : 92 = 8,0 MW/dag annoncerede
3.kvt. 2011 = 460 : 92 = 5,0 MW/dag uannocerede - Estimeret
Gn.snit 3.kvt. = 1197 : 92 = 13,0 MW/dag
4.kvt. 2011 = 863 MW : 28 = 30,8 MW/dag annoncerede
4.kvt. 2011 = 140 MW : 28 = 5,0 MW/dag uannoncerede ? Estimeret
Gn.snit 4.kvt. = 1003 : 28 = 35,8 MW/dag
Gn.snit hele 2011 til dato = 5095 MW : 301 = 16,9 MW/dag
5,0 MW/dag uannoncerede - rent estimat - who knows ? - (i hele 2010 var det 5,0 - i H1 2011 var det 6,0)
Vi er indtil videre 30,4 % inde i 4.kvt - samt 82,5 % inde i hele 2011.
Vestas har altså opnået 67,9% af gennemsnittet (63,7% - 72,8%) af deres mål indenfor de første 82,5% af året.
Vestas har nu brug for et gennemsnit på 2405 MW : 64 = 37,6 MW/dag i ordrer resten af året for at nå gennemsnittet af deres mål
Vestas har nu brug for et gennemsnit på 1905 MW : 64 = 29,8 MW/dag i ordrer resten af året for at nå den nederste grænse af deres mål
28/10 2011 09:55 troldmanden 047757 Hej tkwbs
Sådan så fik vi den berømte oversigt på PI! Tak for det. Og du har endda tilføjet målet for de 7000mw. Nice
Jeg regner i mit estimat med 2x 500mw i uannoncrede små ordre. Og dermed mangler de efter dagens ordre at offentliggøre 1500mw resten af året. Det er bestemt muligt. Udover der vil komme flere amerikanske så udgør følgende 4 ordre alene 1450mw
Mexico 396mw (sagt de begynder konstruktion i nov)
Rumænien 516mw - sagt der kommer en "indvidelse" den 17/11
Kenya 300mw - sagt de forventer at begynde til nov
PNE Gode wind 252mw offshore - finansiering forventes på plads any time
Sådan så fik vi den berømte oversigt på PI! Tak for det. Og du har endda tilføjet målet for de 7000mw. Nice
Jeg regner i mit estimat med 2x 500mw i uannoncrede små ordre. Og dermed mangler de efter dagens ordre at offentliggøre 1500mw resten af året. Det er bestemt muligt. Udover der vil komme flere amerikanske så udgør følgende 4 ordre alene 1450mw
Mexico 396mw (sagt de begynder konstruktion i nov)
Rumænien 516mw - sagt der kommer en "indvidelse" den 17/11
Kenya 300mw - sagt de forventer at begynde til nov
PNE Gode wind 252mw offshore - finansiering forventes på plads any time
Nu har jeg jo af gode grunde ikke fulgt med på PI før nu.
Men her er hvad jeg talte sammen for nogle måneder siden.
Dertil skal så lågges Rumænien på 516 MW, - men ellers ikke opdateret
ialt 3014 MW "rygte-ordrer"
USA - 100 MW (LAKE WINDS)
USA - 150 MW - (ALTA6)
USA - 150 MW - (ALTA8)
Belgien - 216 MW
Sverige - 200 MW
Indien - 92 MW
Mexico - 396 MW
Tyskland - 252 MW
USA - 63 MW
New Zeeland - 504 MW
Canada - 291 MW
Canada - 300 MW
Kenya - 300 MW
Men her er hvad jeg talte sammen for nogle måneder siden.
Dertil skal så lågges Rumænien på 516 MW, - men ellers ikke opdateret
ialt 3014 MW "rygte-ordrer"
USA - 100 MW (LAKE WINDS)
USA - 150 MW - (ALTA6)
USA - 150 MW - (ALTA8)
Belgien - 216 MW
Sverige - 200 MW
Indien - 92 MW
Mexico - 396 MW
Tyskland - 252 MW
USA - 63 MW
New Zeeland - 504 MW
Canada - 291 MW
Canada - 300 MW
Kenya - 300 MW
28/10 2011 10:15 troldmanden 147759 Tror jeg kan regne de fleste af de listede projekter ud.
Den i sverige er annoncert som ordre. Der udestår nu blot 69mw
Det 63mw projekt i US formoder jeg er Kingdom Community Wind project som også er annonceret.
Canada på 291mw formoder jeg er Heritage Wind. De manger en godkendels til en ny powerlinje som forventes på plads medio 2012
ALTA 6/8 har jeg ikke set noget konkret på. Men eftersom Vestas har leveret det meste af de første (på nær en til GE) såkunne det godt ligne vestas. Har du nye links til disse?
Indien ved jeg ikke lige hvilket projekt er.
Hauauru ma raki på 504mw har jeg også med. Men har ikke kunne finde nogle nye estimater for hvornår det skal være i drift. Så derfor går jeg i udgangspunktet ud fra at det ikke er så aktivt lige nu
Den i sverige er annoncert som ordre. Der udestår nu blot 69mw
Det 63mw projekt i US formoder jeg er Kingdom Community Wind project som også er annonceret.
Canada på 291mw formoder jeg er Heritage Wind. De manger en godkendels til en ny powerlinje som forventes på plads medio 2012
ALTA 6/8 har jeg ikke set noget konkret på. Men eftersom Vestas har leveret det meste af de første (på nær en til GE) såkunne det godt ligne vestas. Har du nye links til disse?
Indien ved jeg ikke lige hvilket projekt er.
Hauauru ma raki på 504mw har jeg også med. Men har ikke kunne finde nogle nye estimater for hvornår det skal være i drift. Så derfor går jeg i udgangspunktet ud fra at det ikke er så aktivt lige nu
28/10 2011 10:26 Henrikvj 047762 Jeg læste noget med Hauauru ma raki nok først ville blive påbegyndt i løbet af nogle år, så nej det er nok ikke så relevant på nuværende tidspunkt.
Jeg syntes dog det bliver mere spændende at følge de ordre som burde være lige op over, især om Kenya bliver til noget...
Jeg syntes dog det bliver mere spændende at følge de ordre som burde være lige op over, især om Kenya bliver til noget...
28/10 2011 10:32 TKWBS 047764 her er lidt om indien samt ALTA 6 og 8
http://www.windpowermonthly.com/news/1073436/Terra-Gen-brings-631-million-AWEC-finance/
http://www.vestas.com/en/investor/announcements/company-announcements/news-display.aspx?action=3&NewsID=2678
http://www.windpowermonthly.com/news/1073436/Terra-Gen-brings-631-million-AWEC-finance/
http://www.vestas.com/en/investor/announcements/company-announcements/news-display.aspx?action=3&NewsID=2678
28/10 2011 10:57 troldmanden 047772 Takker
Det er ikke super let at hitte rede i ALTA projektet fordi der er en del forskellige tal ude. Men jeg tror faktisk at de 2 ovenfornævnte projekter er det Vestas fik som ordre i maj selvom det kun var 219mw.
The first five Alta projects with a generating capacity of 720MW are already complete and supplying electricity to the grid.
Jim Pagano, chief executive of Terra-Gen, says the latest finance leaves Alta Wind on course to have 1.02GW installed by the end of the year - the US's first gigawatt wind operation.
"Reaching the gigawatt scale represents an important milestone for the nation's wind industry," Pagano says.
The finance package for Alta Wind 6 and 8 involves a range of lenders led by Credit Agricole Corporate and Investment Bank and MUFG Power & Utilities Group.
Af ovenstående kan vi udlede følgende.
Vestas har fået 2 ordre på 570+219mw som alle vil komme op inden udgangen af 2011. Dertil har GE også allerede opstillet 150mw. Det giver samlet 939mw opstillet ved udgangen af året.
Af af meddelelsen fremgår det at de med ALTA 6/8 vil have 1020mw opstillet. Og det passer med ordren i maj +81mw som ville give 300mw. Så noget tyder på at der måske var nogle møller de alligevel ikke kunne få tilladelelse til at få stillet op.
Men bottomline så er jeg ret sikker på at ALTA 6/8 allerede er afgivet til vestas
Det er ikke super let at hitte rede i ALTA projektet fordi der er en del forskellige tal ude. Men jeg tror faktisk at de 2 ovenfornævnte projekter er det Vestas fik som ordre i maj selvom det kun var 219mw.
The first five Alta projects with a generating capacity of 720MW are already complete and supplying electricity to the grid.
Jim Pagano, chief executive of Terra-Gen, says the latest finance leaves Alta Wind on course to have 1.02GW installed by the end of the year - the US's first gigawatt wind operation.
"Reaching the gigawatt scale represents an important milestone for the nation's wind industry," Pagano says.
The finance package for Alta Wind 6 and 8 involves a range of lenders led by Credit Agricole Corporate and Investment Bank and MUFG Power & Utilities Group.
Af ovenstående kan vi udlede følgende.
Vestas har fået 2 ordre på 570+219mw som alle vil komme op inden udgangen af 2011. Dertil har GE også allerede opstillet 150mw. Det giver samlet 939mw opstillet ved udgangen af året.
Af af meddelelsen fremgår det at de med ALTA 6/8 vil have 1020mw opstillet. Og det passer med ordren i maj +81mw som ville give 300mw. Så noget tyder på at der måske var nogle møller de alligevel ikke kunne få tilladelelse til at få stillet op.
Men bottomline så er jeg ret sikker på at ALTA 6/8 allerede er afgivet til vestas
28/10 2011 10:40 TKWBS 047768 NZ 504 - lige hvad jeg kunne finde - altså ikke rigtig noget nyt
http://en.wikipedia.org/wiki/Hauauru_ma_raki
http://www.globalenergymagazine.com/2011/05/new-zealand-gives-green-light-to-build-504-mw-wind-farm/
http://en.wikipedia.org/wiki/Hauauru_ma_raki
http://www.globalenergymagazine.com/2011/05/new-zealand-gives-green-light-to-build-504-mw-wind-farm/
28/10 2011 16:22 Moneyloss 047799 ifølge chefen for vestas offshore vil der ikke blive bygget offshore overhovedet næste år. Så vel ikke sandsynligt at man får ordren på Gode wind ??
28/10 2011 16:25 troldmanden 047800 Gode wind er først sat til at være i drift i 2013. Der skal først lægges kapler og placers fundamenter. Så det kan man sagtens begynde med i foråret 2012 hvis og såfremt ordren kommer
28/10 2011 21:19 mccarthy 047804 Hi Wizzard. Læs lige denne:
http://www.proinvestor.com//finansnyhed/10319923/Vestasdir:-Venter-ingen-opsaetninger-af-havmoeller-i-2012.
Det første jeg tænkte var "WHAT"; hvad med Eldepasco/Northwind, GODE xxx og Bellwind II, Sandbank 24.
Og i parentes; har Vestas topbosser informationslinierne i orden. Vissse vasse; i følge min bog var der et par offshore ordre til eksekvering i 2012-2013 og du er the man with the knowledge. P.f.t ( på forhånd tak ).
http://www.proinvestor.com//finansnyhed/10319923/Vestasdir:-Venter-ingen-opsaetninger-af-havmoeller-i-2012.
Det første jeg tænkte var "WHAT"; hvad med Eldepasco/Northwind, GODE xxx og Bellwind II, Sandbank 24.
Og i parentes; har Vestas topbosser informationslinierne i orden. Vissse vasse; i følge min bog var der et par offshore ordre til eksekvering i 2012-2013 og du er the man with the knowledge. P.f.t ( på forhånd tak ).
28/10 2011 21:29 troldmanden 047805 Som jeg tolker hans udtales så er det reel overlevering til kunderne de ikke forventer vil ske i 2012. Det har jeg heller ikke i mit ark. Men det er ikke det samme som at der ikke kan være gang i andre projekter. Det tager trods alt en del tid at etablere søkabler, fundamenter og transformater.
Så jo jeg tror bestemt der kommer flere offshore ordre med V112. Men der er ikke noget nyt i vi skal ferm til 2013 før det tæller på omsætning og indtjening
Så jo jeg tror bestemt der kommer flere offshore ordre med V112. Men der er ikke noget nyt i vi skal ferm til 2013 før det tæller på omsætning og indtjening
28/10 2011 21:53 mccarthy 047807 Hvad f....., er du altid på vagt - ment som en særdeles positiv 'bad' joke.
Jeg er begyndt at tænke på, at du 'The Wizzard' ' skulle have kontortid - og jeg mener det!!!! Selv på EI er seriøsiteten kommet tilbage, og mest p.g.a. dine indlæg; selv RingADing har gode og valide indlæg.
Men til det alvorlige. Vestas fejrer p.t. første offshore ordre på et produkt som lanceredes way back, og så kommer Anders ud i samme moment med grus i maskinen. Alt i alt så er offshore investeringen i V112 med Anders udmelding vel spildt. De kvaliteter som blev investeret ind i møllen for at kunne begå sig i konkurrence med Siemems har været forgæves. Enten er møllen ikke en værdi konkurrent ellers har salgs afdelingen i Europa gjort det mere end skidt.
Jeg har i flere tråde forsøgt at sige at Vestas i min målestok er en flok amatører marketingsmæssig. Ledelsesmæssigt omkring Vestas kender du nok mit synspunkt; global virksomhed - global ledelse - der er p.t. kun jyder.
( Det er altid en fornøjelse at læse dine og visse andres indlæg ( TKWBS) og så dem der har alle tekniske analyser ).
Hav nu en rigtig god week-end , og det gælder jer alle.
Jeg er begyndt at tænke på, at du 'The Wizzard' ' skulle have kontortid - og jeg mener det!!!! Selv på EI er seriøsiteten kommet tilbage, og mest p.g.a. dine indlæg; selv RingADing har gode og valide indlæg.
Men til det alvorlige. Vestas fejrer p.t. første offshore ordre på et produkt som lanceredes way back, og så kommer Anders ud i samme moment med grus i maskinen. Alt i alt så er offshore investeringen i V112 med Anders udmelding vel spildt. De kvaliteter som blev investeret ind i møllen for at kunne begå sig i konkurrence med Siemems har været forgæves. Enten er møllen ikke en værdi konkurrent ellers har salgs afdelingen i Europa gjort det mere end skidt.
Jeg har i flere tråde forsøgt at sige at Vestas i min målestok er en flok amatører marketingsmæssig. Ledelsesmæssigt omkring Vestas kender du nok mit synspunkt; global virksomhed - global ledelse - der er p.t. kun jyder.
( Det er altid en fornøjelse at læse dine og visse andres indlæg ( TKWBS) og så dem der har alle tekniske analyser ).
Hav nu en rigtig god week-end , og det gælder jer alle.
28/10 2011 22:01 mccarthy 047808 Og ikke for at træde i det:
- 2011 og 2012 bliver for så vidt angår opstilling af offshore møller et lidt tyndt kapitel i vores historiebøger. Som det ser ud lige nu, har jeg ikke projekter til aflevering til næste år, og du kan sige, at det desværre er ifølge planen. Men for så vidt angår ordreindløb, så er bøgerne jo ikke lukket for i år endnu, siger Anders Søe-Jensen, administrerende direktør for Vestas Offshore, til Ritzau Finans
- 2011 og 2012 bliver for så vidt angår opstilling af offshore møller et lidt tyndt kapitel i vores historiebøger. Som det ser ud lige nu, har jeg ikke projekter til aflevering til næste år, og du kan sige, at det desværre er ifølge planen. Men for så vidt angår ordreindløb, så er bøgerne jo ikke lukket for i år endnu, siger Anders Søe-Jensen, administrerende direktør for Vestas Offshore, til Ritzau Finans
28/10 2011 22:04 mccarthy 047810 Og kun for at være drilsk:
http://www.proinvestor.com//finansnyhed/10319923/Vestasdir:-Venter-ingen-opsaetninger-af-havmoeller-i-2012
http://www.proinvestor.com//finansnyhed/10319923/Vestasdir:-Venter-ingen-opsaetninger-af-havmoeller-i-2012
28/10 2011 23:18 troldmanden 047813 Haha. Tak tror jeg nok
Jeg mener nu ikke han smider grus i maskinen. For ingen af de kendte offshore projekter har som sagt været meningen at de ville tælle på 2012 regnskabet. Så der er ikke noget nyt i det han siger. Men derfor kan de jo godt få endnu flere ordre til levering i 2013/14. Og det er jeg ret overbevist om vi vil se. Jeg regner bla med at Gode Wind 2 vil blive annonceret i år og til levering i 2013. Og så er V112 offshore møllen så rigeligt tjent ind hvorfor man ikke kan kalde den en spildt investering.
Men ja det bliver først når V164 er klar at Vestas for alvor melder sig ind i offshore kampen igen. Og der vil vi formentligt allerede se de første betingede ordre komme ind i løbet af 2012. Og det formentligt på 1000+mw
Offshore chefen erkendte i dag til TV2 finans at de rent marketingsmæssigt ikke havde været skarpe nok med V112 offshoremøllen. De havde regnet med at have lukket den første ordre for længe siden. Men kunderne vil gerne vide MEGET mere om offshoremøller indenh de kaster mange mia efter dem. Netop derfor er marketing strategien for V164 anderledes på den måde at de helt fra udviklingen af har kunderne med direkte ind over så de kan være med til at validere den på et tidligt tidspunkt.
Jeg mener nu ikke han smider grus i maskinen. For ingen af de kendte offshore projekter har som sagt været meningen at de ville tælle på 2012 regnskabet. Så der er ikke noget nyt i det han siger. Men derfor kan de jo godt få endnu flere ordre til levering i 2013/14. Og det er jeg ret overbevist om vi vil se. Jeg regner bla med at Gode Wind 2 vil blive annonceret i år og til levering i 2013. Og så er V112 offshore møllen så rigeligt tjent ind hvorfor man ikke kan kalde den en spildt investering.
Men ja det bliver først når V164 er klar at Vestas for alvor melder sig ind i offshore kampen igen. Og der vil vi formentligt allerede se de første betingede ordre komme ind i løbet af 2012. Og det formentligt på 1000+mw
Offshore chefen erkendte i dag til TV2 finans at de rent marketingsmæssigt ikke havde været skarpe nok med V112 offshoremøllen. De havde regnet med at have lukket den første ordre for længe siden. Men kunderne vil gerne vide MEGET mere om offshoremøller indenh de kaster mange mia efter dem. Netop derfor er marketing strategien for V164 anderledes på den måde at de helt fra udviklingen af har kunderne med direkte ind over så de kan være med til at validere den på et tidligt tidspunkt.
29/10 2011 00:20 Moneyloss 047815 det har intet med marketing at gøre når V112 sælger så dårligt på offshore. Det er bare en dårlig undskyldning fra Vestas for at have satset på en alt for lille mølle fra starten.
Men Vestas har utroligt svært ved at indrømme egne fejl. Finn strøm udtalte jo i 2-3 år den samme sætning om at det ikke gælder om at bygge størrer og størrer møller når strøm-output pr kg mølle er den samme. Nu må han så indrømme at hvis ikke størrelsen øges taber man. Ufatteligt at en højt betalt ingeniør ikke kunne regne ud fra starten at arbejdsløn til de ansatte er den samme om man installerer en 3 MW eller en 3,4 MW mølle til havs.
Nej V112 sælger ikke på havet fordi Siemens simpelthen sælger en mølle med bedre CoE. Såre simpelt. Ingen kan i hvert fald bilde mig ind at V112 skulle være den uovertrufne bedste offshore mølle i verden men pga. dårlig reklame og omtale er det ikke gået op for vinddeveloperne. Næppe.
Men Vestas har utroligt svært ved at indrømme egne fejl. Finn strøm udtalte jo i 2-3 år den samme sætning om at det ikke gælder om at bygge størrer og størrer møller når strøm-output pr kg mølle er den samme. Nu må han så indrømme at hvis ikke størrelsen øges taber man. Ufatteligt at en højt betalt ingeniør ikke kunne regne ud fra starten at arbejdsløn til de ansatte er den samme om man installerer en 3 MW eller en 3,4 MW mølle til havs.
Nej V112 sælger ikke på havet fordi Siemens simpelthen sælger en mølle med bedre CoE. Såre simpelt. Ingen kan i hvert fald bilde mig ind at V112 skulle være den uovertrufne bedste offshore mølle i verden men pga. dårlig reklame og omtale er det ikke gået op for vinddeveloperne. Næppe.
30/10 2011 00:59 troldmanden 047832 moneyloss der er ingen tvivl om at størelse betyder rigtig meget offshore. Men det betyder ikke ALT.
Det er pivdyrt at servicere offshore møller. Men V112 kan f.eks modsat Siemens 3,6mw klare sig med kun et service eftersyn om året. Og det er noget der batter på service udgifterne. Så er det rigtigt at der skal flere møller til og dermed også tårne og kabler end med en 3,6mw mølle. Men der er som sagt også andre parameter der spiller ind hvorfor det ikke er helt så sort/hvidt.
Tror jeg at V112 generelt er en bedre offshoremølle end Siemens 3,6mw. Nej egentligt ikke. Men jeg tror også vi kan være ret sikker på at til lige præcis de 2 projekter de nu har fået ordre på der har E.ON vurderet at V112 gav en lavere COE end Siemens. For ellers havde de næppe købt V112 møllen
Det er pivdyrt at servicere offshore møller. Men V112 kan f.eks modsat Siemens 3,6mw klare sig med kun et service eftersyn om året. Og det er noget der batter på service udgifterne. Så er det rigtigt at der skal flere møller til og dermed også tårne og kabler end med en 3,6mw mølle. Men der er som sagt også andre parameter der spiller ind hvorfor det ikke er helt så sort/hvidt.
Tror jeg at V112 generelt er en bedre offshoremølle end Siemens 3,6mw. Nej egentligt ikke. Men jeg tror også vi kan være ret sikker på at til lige præcis de 2 projekter de nu har fået ordre på der har E.ON vurderet at V112 gav en lavere COE end Siemens. For ellers havde de næppe købt V112 møllen
29/10 2011 11:16 TKWBS 047818 Troldmand.
Denne her 216 MW i NY havde jeg ikke med på min "gamle" liste.
Ved du noget nyt om den
http://www.winddaily.com/reports/PSC_Allows_Installation_of_Largest_Land_Based_Wind_Turbines_in_NY_999.html
Denne her 216 MW i NY havde jeg ikke med på min "gamle" liste.
Ved du noget nyt om den
http://www.winddaily.com/reports/PSC_Allows_Installation_of_Largest_Land_Based_Wind_Turbines_in_NY_999.html
29/10 2011 17:04 chris10 047824 læs ingeniøren vedr. havmøllefundamenter og 164 vinge.
http://ing.dk/artikel/123458-mega-vindmoeller-stiller-nye-krav-til-vingeteknologien
http://ing.dk/artikel/123458-mega-vindmoeller-stiller-nye-krav-til-vingeteknologien
29/10 2011 19:48 Fiskemanden 047825 Hej Christy !
Kræver jo desværre abbonemang ?
Kan du evt gengive lidt,eller copypaste lidt ?
Ellers tar det jo en måned for os andre at se !
V.h. Fiskemanden
Velkommen til !
Kræver jo desværre abbonemang ?
Kan du evt gengive lidt,eller copypaste lidt ?
Ellers tar det jo en måned for os andre at se !
V.h. Fiskemanden
Velkommen til !
30/10 2011 09:00 hja 047834 Den længste masseproducerede vindmøllevinge måler i dag knap 62 meter - eller næsten to gange rundetårn - og vejer knap 18 ton. Det er selvsagt et produkt, som er udtryk for højt specialiseret knowhow inden for materialeteknologi og aerodynamik hos vingedesignerne.
Og med kravene om længere og længere vinger til større og større vindmølletyper har vilkårene for designerne gradvist ændret sig over de seneste år.
For selv om det stadigvæk gælder om at designe så effektive vingeprofiler som muligt, bliver egenvægten af de stadigt længere vinger en mere betydningsfuld 'driver' for design af hele konstruktionen. Det siger professor Ole Thybo Thomsen fra Aalborg Universitet:
»Egenvægten af vingerne og inertibelastningerne herfra bliver nu så store, at de er i stigende grad er bestemmende for designet i stedet for de aerodynamiske belastninger - og derfor går rigtig mange bestræbelser på at gøre vingerne så lette og stærke som muligt.«
Ole Thybo Thomsen forklarer, at belastningerne fra vingerne - hvad enten de skyldes vægt eller vinden - er vigtige, fordi de er bestemmende for designet af hele resten af maskineriet. Derfor er det meget vigtigt at få bragt vægten på vingerne ned, hvis økonomien i vindkraften skal forbedres og 'cost of energy' nedbringes.
Længere vinger til samme møller
Hos LM Wind Power, som er verdens førende uafhængige vingeleverandør, oplever man også de ændrede vilkår for vingedesignet. Ifølge direktør for teknisk forretningsudvikling Jesper Månsson ser virksomhedens kunder i dag i langt højere grad vingerne som en integreret del af møllen:
»Vi bliver i dag typisk bedt om at designe en rotor til en bestemt mølletype og -størrelse. For eksempel sætter mange fabrikanter længere vinger på de samme møller for at øge produktionen. Noget som kun kan lade sig gøre, fordi vi i dag - i tæt samarbejde med mølleproducenten - kan optimere designet og dermed designe længere vinger inden for den definerede lastgrænse,« siger han.
Jesper Månsson tilføjer, at vægten i teorien burde stige i tredje potens i forhold til længden af vingen, men at virksomheden - ved hjælp af teknologiudvikling inden for såvel aerodynamik, strukturdesign som materiale og process - har formået at reducere den reelle vægtforøgelse til at følge en potens på ca. 2,3 i forhold til længden.
Tykkere vingeprofiler
En konsekvens af samme trend er anvendelse af tykkere vingeprofiler, som giver mulighed for at bygge mere styrke ind i den bærende bjælke og samtidig reducere vægten.
Det giver igen designerne mulighed for at designe en enten lettere eller stivere vinge, og det kan løse et af de andre problemer med lange vinger, nemlig at de bliver så bløde, at vingespidsen kan presses ind i tårnet af kraftige vindstød. Et problem, som nogle vingetyper modvirker ved at være født med vingespidser, der er bøjet væk fra tårnet.
Ifølge seniorforsker Christian Bak fra Risø DTU er en af udfordringerne ved at anvende tykke profiler dog, at de ikke er så aerodynamisk effektive:
»Man kan så kompensere for dette ved at udnytte de allerinderste meter af vingerne og give dem en aerodynamisk korrekt udformning,« siger han.
Seniorforskeren tilføjer, at man i praksis bruger mange forskellige vingeprofiler langs en moderne vinge for at få det optimale vingeprofil til den aktuelle radielle position på vingen. Christian Bak peger på, at det her igen er et spørgsmål om at se på vindmøllen som en helhed og få prisen bragt på det totale produkt ned.
Finner og dinotails
Udviklerne har også fundet på andre måder at øge effektiviteten af vingerne på. For eksempel ved at montere winglets, som er fremadbøjede vingespidser, der man kender det fra flyvemaskiner. Det kan ifølge Christian Bak give et par procent i effektivitet. Til gengæld giver det så også en større belastning på vingerne og tårnet.
Nogle fabrikanter bruger vortex-generatorer, som er små finner, der monteres på den yderste del af vingen. De påvirker strømningen omkring vingeprofilen og forsinker dermed tidspunktet, hvor vingen staller, og øger vingens produktion.
Andre bruger såkaldte dinotails, der ligner de dinosaur-haler, de er opkaldt efter, og som anbringes strategiske steder på vingen. Eller de skærer bagkanten af den inderste del af vingerne, for at vingen kan blive stivere - uden at den aerodynamiske effektivitet forringes.
»Der er efter min opfattelse ikke noget, der hedder 'den rigtige rotor'. Det kommer helt an på møllen og på det koncept, man forfølger, og som varierer fra fabrikant til fabrikant. Og man må hele tiden kigge på, hvor i konstruktionen det bedst kan betale sig at optimere,« siger han.
Avanceret værktøj tæller
Seniorforsker Christian Bak fra Risø DTU fremhæver også, at udviklingen over de seneste 15 år med udstrakt brug af avanceret strømningssimulering og beregningsværktøjer har været årsag til, at designerne i dag tør gå tættere på kanten af, hvad vingen kan holde til - og dermed opnå nogle lettere konstruktioner til gavn for hele møllekonstruktionen:
»I modsætningen til for 15 år siden bruger rigtig mange møllevirksomheder i dag avancerede beregningsværktøjer som f.eks. avancerede strømningsberegninger, Computational Fluid Dynamics (CFD), hvilket klæder dem meget bedre på til at optimere konstruktionerne,« siger han.
Jagten på vægtreduktion bringer selvfølgelig også jagten på nyere og lettere materialer i fokus. I dag producerer næsten alle fabrikanter vinger, der er baseret på kompositmaterialer med glasfiber med epoxy eller polyester som bindemiddel.
»Kulfiber er sådan set svaret på den vægtmæssige udfordring, vi står over for. Men desværre er det jo et meget dyrt materiale, som nogle dog allerede bruger,« siger Ole Thybo Thomsen.
De længste vinger, der er i drift i dag, er på knap 62 meter - svarende til en rotordiameter på 125 meter. Men Vestas Wind Systems har annonceret sin V164-7.0 MW-vindmølle med en vingelængde på 80 meter med anvendelse af betydelige mængder kulfiberkomposit:
»Jeg tror ikke, at man kan forestille sig, at det vil være fornuftigt eller driftsmæssigt rentabelt at bygge en 100 meter-vinge uden at bruge kulfiber. Ellers bliver vingen simpelthen alt for tung. Men der er naturligvis også andre materialer i kikkerten end kulfiber,« siger professor Ole Thybo Thomsen fra Aalborg Universitet.
Modent design
Med ovenstående udmeldinger kunne det godt lyde, som om man er tæt på at have fundet den optimale udformning af vingegeometrien. Men det vil Jesper Månsson fra LM Wind Power alligevel ikke bekræfte:
»I branchen er der overordnet fælles forståelse for, hvordan en vingegeometri skal designes, men så er der alligevel ting at hente i detaljen. Vi ser mere overordnet på sagen og mener ikke, at der nødvendigvis skal være den største effektivitet på de enkelte profiler, men at det gælder om at minimere omkostningen på den producerede energi fra hele møllen,« siger han.
Og med kravene om længere og længere vinger til større og større vindmølletyper har vilkårene for designerne gradvist ændret sig over de seneste år.
For selv om det stadigvæk gælder om at designe så effektive vingeprofiler som muligt, bliver egenvægten af de stadigt længere vinger en mere betydningsfuld 'driver' for design af hele konstruktionen. Det siger professor Ole Thybo Thomsen fra Aalborg Universitet:
»Egenvægten af vingerne og inertibelastningerne herfra bliver nu så store, at de er i stigende grad er bestemmende for designet i stedet for de aerodynamiske belastninger - og derfor går rigtig mange bestræbelser på at gøre vingerne så lette og stærke som muligt.«
Ole Thybo Thomsen forklarer, at belastningerne fra vingerne - hvad enten de skyldes vægt eller vinden - er vigtige, fordi de er bestemmende for designet af hele resten af maskineriet. Derfor er det meget vigtigt at få bragt vægten på vingerne ned, hvis økonomien i vindkraften skal forbedres og 'cost of energy' nedbringes.
Længere vinger til samme møller
Hos LM Wind Power, som er verdens førende uafhængige vingeleverandør, oplever man også de ændrede vilkår for vingedesignet. Ifølge direktør for teknisk forretningsudvikling Jesper Månsson ser virksomhedens kunder i dag i langt højere grad vingerne som en integreret del af møllen:
»Vi bliver i dag typisk bedt om at designe en rotor til en bestemt mølletype og -størrelse. For eksempel sætter mange fabrikanter længere vinger på de samme møller for at øge produktionen. Noget som kun kan lade sig gøre, fordi vi i dag - i tæt samarbejde med mølleproducenten - kan optimere designet og dermed designe længere vinger inden for den definerede lastgrænse,« siger han.
Jesper Månsson tilføjer, at vægten i teorien burde stige i tredje potens i forhold til længden af vingen, men at virksomheden - ved hjælp af teknologiudvikling inden for såvel aerodynamik, strukturdesign som materiale og process - har formået at reducere den reelle vægtforøgelse til at følge en potens på ca. 2,3 i forhold til længden.
Tykkere vingeprofiler
En konsekvens af samme trend er anvendelse af tykkere vingeprofiler, som giver mulighed for at bygge mere styrke ind i den bærende bjælke og samtidig reducere vægten.
Det giver igen designerne mulighed for at designe en enten lettere eller stivere vinge, og det kan løse et af de andre problemer med lange vinger, nemlig at de bliver så bløde, at vingespidsen kan presses ind i tårnet af kraftige vindstød. Et problem, som nogle vingetyper modvirker ved at være født med vingespidser, der er bøjet væk fra tårnet.
Ifølge seniorforsker Christian Bak fra Risø DTU er en af udfordringerne ved at anvende tykke profiler dog, at de ikke er så aerodynamisk effektive:
»Man kan så kompensere for dette ved at udnytte de allerinderste meter af vingerne og give dem en aerodynamisk korrekt udformning,« siger han.
Seniorforskeren tilføjer, at man i praksis bruger mange forskellige vingeprofiler langs en moderne vinge for at få det optimale vingeprofil til den aktuelle radielle position på vingen. Christian Bak peger på, at det her igen er et spørgsmål om at se på vindmøllen som en helhed og få prisen bragt på det totale produkt ned.
Finner og dinotails
Udviklerne har også fundet på andre måder at øge effektiviteten af vingerne på. For eksempel ved at montere winglets, som er fremadbøjede vingespidser, der man kender det fra flyvemaskiner. Det kan ifølge Christian Bak give et par procent i effektivitet. Til gengæld giver det så også en større belastning på vingerne og tårnet.
Nogle fabrikanter bruger vortex-generatorer, som er små finner, der monteres på den yderste del af vingen. De påvirker strømningen omkring vingeprofilen og forsinker dermed tidspunktet, hvor vingen staller, og øger vingens produktion.
Andre bruger såkaldte dinotails, der ligner de dinosaur-haler, de er opkaldt efter, og som anbringes strategiske steder på vingen. Eller de skærer bagkanten af den inderste del af vingerne, for at vingen kan blive stivere - uden at den aerodynamiske effektivitet forringes.
»Der er efter min opfattelse ikke noget, der hedder 'den rigtige rotor'. Det kommer helt an på møllen og på det koncept, man forfølger, og som varierer fra fabrikant til fabrikant. Og man må hele tiden kigge på, hvor i konstruktionen det bedst kan betale sig at optimere,« siger han.
Avanceret værktøj tæller
Seniorforsker Christian Bak fra Risø DTU fremhæver også, at udviklingen over de seneste 15 år med udstrakt brug af avanceret strømningssimulering og beregningsværktøjer har været årsag til, at designerne i dag tør gå tættere på kanten af, hvad vingen kan holde til - og dermed opnå nogle lettere konstruktioner til gavn for hele møllekonstruktionen:
»I modsætningen til for 15 år siden bruger rigtig mange møllevirksomheder i dag avancerede beregningsværktøjer som f.eks. avancerede strømningsberegninger, Computational Fluid Dynamics (CFD), hvilket klæder dem meget bedre på til at optimere konstruktionerne,« siger han.
Jagten på vægtreduktion bringer selvfølgelig også jagten på nyere og lettere materialer i fokus. I dag producerer næsten alle fabrikanter vinger, der er baseret på kompositmaterialer med glasfiber med epoxy eller polyester som bindemiddel.
»Kulfiber er sådan set svaret på den vægtmæssige udfordring, vi står over for. Men desværre er det jo et meget dyrt materiale, som nogle dog allerede bruger,« siger Ole Thybo Thomsen.
De længste vinger, der er i drift i dag, er på knap 62 meter - svarende til en rotordiameter på 125 meter. Men Vestas Wind Systems har annonceret sin V164-7.0 MW-vindmølle med en vingelængde på 80 meter med anvendelse af betydelige mængder kulfiberkomposit:
»Jeg tror ikke, at man kan forestille sig, at det vil være fornuftigt eller driftsmæssigt rentabelt at bygge en 100 meter-vinge uden at bruge kulfiber. Ellers bliver vingen simpelthen alt for tung. Men der er naturligvis også andre materialer i kikkerten end kulfiber,« siger professor Ole Thybo Thomsen fra Aalborg Universitet.
Modent design
Med ovenstående udmeldinger kunne det godt lyde, som om man er tæt på at have fundet den optimale udformning af vingegeometrien. Men det vil Jesper Månsson fra LM Wind Power alligevel ikke bekræfte:
»I branchen er der overordnet fælles forståelse for, hvordan en vingegeometri skal designes, men så er der alligevel ting at hente i detaljen. Vi ser mere overordnet på sagen og mener ikke, at der nødvendigvis skal være den største effektivitet på de enkelte profiler, men at det gælder om at minimere omkostningen på den producerede energi fra hele møllen,« siger han.
30/10 2011 00:54 troldmanden 047831 Hej chris10
Velkommen til proinvestor som aktiv skribent.
Jeg har samme udfordring som fiskemanden. Jeg vil mere end gerne læse artiklen men kan se det kræver abb. Så du skal ikke copy paste artiklen her. Men måske du kort kan refere evt vigtige aspekter?
Kan se der også er en artikel om udvikling af vingen til V164. Den er ligeledes interessant
http://ing.dk/artikel/123458-mega-vindmoeller-stiller-nye-krav-til-vingeteknologien
Velkommen til proinvestor som aktiv skribent.
Jeg har samme udfordring som fiskemanden. Jeg vil mere end gerne læse artiklen men kan se det kræver abb. Så du skal ikke copy paste artiklen her. Men måske du kort kan refere evt vigtige aspekter?
Kan se der også er en artikel om udvikling af vingen til V164. Den er ligeledes interessant
http://ing.dk/artikel/123458-mega-vindmoeller-stiller-nye-krav-til-vingeteknologien
30/10 2011 00:51 troldmanden 047830 Hej tkwbs
Ja det er et Vestas projekt som jeg også har på min liste. EDP har sat gang i projektet her i Q3Men Vestas melder ikke noget ud om ordrene under EDP aftalen fordi de valget at "bogføre" hele rammeaftalen på 1500mw i 2010 ordreindgang. Også selvom langt fra alle var/er faste og ubetingede ordre
Uden dette stunt (gælder også for 400mw Enel ramme aftale)så havde de ikke nået deres udmeldte mål på 8-9000mw for 2010. Men det betyder så også at 2011 meget vel rent faktisk kan gå hen at blive et bedre år end 2010 på relle ordre. Men det fremgår bare ikke af oversigten.
Heldigvis ser det ud til at Vestas har lært lektien med nu kun at melde faktulle udnyttelser af nye rammeaftaler ud. Det så vi ved indgåelse af EDF aftalen hvor rammen er på 1500-3000mw. Men der er kun indregnet 80mw som de har fået i faste og ubetingede ordre
Ja det er et Vestas projekt som jeg også har på min liste. EDP har sat gang i projektet her i Q3Men Vestas melder ikke noget ud om ordrene under EDP aftalen fordi de valget at "bogføre" hele rammeaftalen på 1500mw i 2010 ordreindgang. Også selvom langt fra alle var/er faste og ubetingede ordre
Uden dette stunt (gælder også for 400mw Enel ramme aftale)så havde de ikke nået deres udmeldte mål på 8-9000mw for 2010. Men det betyder så også at 2011 meget vel rent faktisk kan gå hen at blive et bedre år end 2010 på relle ordre. Men det fremgår bare ikke af oversigten.
Heldigvis ser det ud til at Vestas har lært lektien med nu kun at melde faktulle udnyttelser af nye rammeaftaler ud. Det så vi ved indgåelse af EDF aftalen hvor rammen er på 1500-3000mw. Men der er kun indregnet 80mw som de har fået i faste og ubetingede ordre
30/10 2011 13:06 TKWBS 047846 Hej Troldmand.
Tak for det. Jeg mener helt sikkert at den måde de udmelder på nu mht rammeaftaler er en hel del mere fair og gennemsigtig.
faldt lige over Chile. Der var noget med en rygte ordre på 120 MW som så faktuelt var at Vestas selv installaerede 100 MW for egen regning.
Men hvad så med de 112 MW i Chile (noget med Ecopower Chile), - var det ikke en del af samme historie eller er det en anden mulig rygte ordre ?
Tak for det. Jeg mener helt sikkert at den måde de udmelder på nu mht rammeaftaler er en hel del mere fair og gennemsigtig.
faldt lige over Chile. Der var noget med en rygte ordre på 120 MW som så faktuelt var at Vestas selv installaerede 100 MW for egen regning.
Men hvad så med de 112 MW i Chile (noget med Ecopower Chile), - var det ikke en del af samme historie eller er det en anden mulig rygte ordre ?
30/10 2011 16:00 chris10 047847 Jeg læser avisen og har ikke selv adgang. Men der står i Ingeniøren, at Kinesiske og indiske stålproducenter lugter penge ved fundamenter i Nordsøen. Bl.a har indiske Tata Steel investret 250 mio kr i et produktionsanlæg til offshore fundamenter i Teesside, England. Kinesere bygger fundamenter til Skotske The Greater Gabbard på 504 MW( her dog kvalitetsproblemer). Så er der en fin oversigt over de forskellige typer fundamenter (fordele og anvendelse) Vestas arbejder med jackets fundament til den nye V164. Jackets produktionen mangler industrialisering. Desuden beskrives det nye Siemens "strimmel" tårn i avisen.
