Normalt taler vi kun om NGAL i forbindelse med AKI, akut nyresvigt. Der er lavet mange studier, der viser, at man ved at måle NGAL hurtigt efter en operation, røntgenundersøgelse med kontrast eller større fysisk traume kan finde de, der vil udvikle AKI, og dermed hurtigt kunne behandle netop disse patienter mest intensivt. Det er vist at gå bedre med patienterne i det akutte forløb, og der spares både indlæggelsesdage og dage på intensivt afsnit. Samlet set er det vist at gavne både patienten og være økonomisk rentabelt at måle NGAL. Man kan sige, at der er mange PRIMÆRE fordele ved at indføre NGAL målinger ved disse patienter.
Vi har derimod ikke talt så meget om de SEKUNDÆRE fordele. Vi ved, at hurtig behandling nedsætter risikoen for, at det akutte nyresvigt udvikler sig til kronisk nyresvigt. I en ny artikel på Renal Fellow Network diskuteres et nyt studie, hvor man i Cincinnati fulgte knap 3700 diabetes patienter i 5 år. En del blev i forløbet indlagt med AKI, og det viste sig, at af disse udviklede 23% dialyse-krævende nyre svigt mod kun 10% i en kontrolgrupper, der ikke havde haft AKI.
http://renalfellow.blogspot.com/2011/12/aki-in-hospital-what-does-this-mean-for.html
Andre studier har tidligere vist noget tilsvarende. En metaanalyse fra november 2011 viste en 8,8 gange øget risiko for at udvikle CKD, kronisk nyresvigt, hvis man havde haft en episode med AKI. Risikoen for at udvikle dialysekrævende nyresvigt var her 3,1 gange højere.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22113526
Alt tyder altså på, at vi ved at behandle AKI tidligt og effektivt, kan undgå, at patienter udvikler dialyse-krævende kronisk nyresvigt. Og det er vel meget godt, eller hvad??
Kronisk nyresvigt er en svært invaliderende sygdom. Patienterne går typisk til dialyse 3 gange ugentligt på sygehuset. Nogle kan lave dialyse i hjemmet, eksempelvis pose-dialyse, men de er stadig meget afhængige af deres udstyr, og deres livskvalitet er nedsat.
Derudover er dialyse EKSTREMT dyrt for samfundet. I USA alene brugte man i 2006 $33,6 milliarder, mens man i Spanien i 2010 brugte 1,8 milliarder Euro. En enkelt hæmodialyse patient kostede i 2006 Medicare $71.000, altså kr. 400.000 årligt.
http://www.renalbusiness.com/news/2008/09/number-of-u-s-esrd-patients-exceeds-500-000.aspx
http://ndt.oxfordjournals.org/content/26/11/3709.abstract
Hvis man kan undgå at blot én patient udvikler kronisk nyresvigt efter AKI har man altså vundet flere millioner kroner. I et land som USA er der altså gigantiske gevinster at hente, hvis man kan behandle AKI hurtigere og mere effektivt. Og det er her NGAL kommer ind i billedet...
Spørgsmålet er, om der samfundsmæssigt kan hentes flere penge SEKUNDÆRT end PRIMÆRT, altså om man ikke sparer mere ved at undgå udviklingen til CKD end ved at undgå nogle få indlæggelsesdage. Under alle omstændigheder er det en faktor, man ikke bør se bort fra, når man overvejer, om NGAL har en plads i rutinediagnostikken.
Mvh Doctor.
Vi har derimod ikke talt så meget om de SEKUNDÆRE fordele. Vi ved, at hurtig behandling nedsætter risikoen for, at det akutte nyresvigt udvikler sig til kronisk nyresvigt. I en ny artikel på Renal Fellow Network diskuteres et nyt studie, hvor man i Cincinnati fulgte knap 3700 diabetes patienter i 5 år. En del blev i forløbet indlagt med AKI, og det viste sig, at af disse udviklede 23% dialyse-krævende nyre svigt mod kun 10% i en kontrolgrupper, der ikke havde haft AKI.
http://renalfellow.blogspot.com/2011/12/aki-in-hospital-what-does-this-mean-for.html
Andre studier har tidligere vist noget tilsvarende. En metaanalyse fra november 2011 viste en 8,8 gange øget risiko for at udvikle CKD, kronisk nyresvigt, hvis man havde haft en episode med AKI. Risikoen for at udvikle dialysekrævende nyresvigt var her 3,1 gange højere.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22113526
Alt tyder altså på, at vi ved at behandle AKI tidligt og effektivt, kan undgå, at patienter udvikler dialyse-krævende kronisk nyresvigt. Og det er vel meget godt, eller hvad??
Kronisk nyresvigt er en svært invaliderende sygdom. Patienterne går typisk til dialyse 3 gange ugentligt på sygehuset. Nogle kan lave dialyse i hjemmet, eksempelvis pose-dialyse, men de er stadig meget afhængige af deres udstyr, og deres livskvalitet er nedsat.
Derudover er dialyse EKSTREMT dyrt for samfundet. I USA alene brugte man i 2006 $33,6 milliarder, mens man i Spanien i 2010 brugte 1,8 milliarder Euro. En enkelt hæmodialyse patient kostede i 2006 Medicare $71.000, altså kr. 400.000 årligt.
http://www.renalbusiness.com/news/2008/09/number-of-u-s-esrd-patients-exceeds-500-000.aspx
http://ndt.oxfordjournals.org/content/26/11/3709.abstract
Hvis man kan undgå at blot én patient udvikler kronisk nyresvigt efter AKI har man altså vundet flere millioner kroner. I et land som USA er der altså gigantiske gevinster at hente, hvis man kan behandle AKI hurtigere og mere effektivt. Og det er her NGAL kommer ind i billedet...
Spørgsmålet er, om der samfundsmæssigt kan hentes flere penge SEKUNDÆRT end PRIMÆRT, altså om man ikke sparer mere ved at undgå udviklingen til CKD end ved at undgå nogle få indlæggelsesdage. Under alle omstændigheder er det en faktor, man ikke bør se bort fra, når man overvejer, om NGAL har en plads i rutinediagnostikken.
Mvh Doctor.
20/12 2011 22:06 ToxicAss 0
50186 Godt og kompetent indlæg!
Ved du om der er alternative produkter til NGAL? Her tænker jeg ikke prismæssigt, men på en ren lægefaglig vurdering af NGAL og dets anvendelsesområder.
MVH Toxic
Ved du om der er alternative produkter til NGAL? Her tænker jeg ikke prismæssigt, men på en ren lægefaglig vurdering af NGAL og dets anvendelsesområder.
MVH Toxic
Hej ToxicAss.
Den eneste aktuelle konkurrent er creatinin, som har været brugt i generationer. Creatinin har mange begrænsninger, hvorfor man leder efter alternativer. NGAL er den eneste "nye" markør på markedet. Der er andre nyre-markører under udvikling, fx Cystatin C, KIM-1, IL-18 og L-FABP, men der findes ingen fuldautomatiske test færdigudviklede, og NGAL ser i øvrigt ud til at være bedre end dem i de fleste tilfælde. Så i øjeblikket er der ingen reelle konkurrenter.
Mvh Doctor.
Den eneste aktuelle konkurrent er creatinin, som har været brugt i generationer. Creatinin har mange begrænsninger, hvorfor man leder efter alternativer. NGAL er den eneste "nye" markør på markedet. Der er andre nyre-markører under udvikling, fx Cystatin C, KIM-1, IL-18 og L-FABP, men der findes ingen fuldautomatiske test færdigudviklede, og NGAL ser i øvrigt ud til at være bedre end dem i de fleste tilfælde. Så i øjeblikket er der ingen reelle konkurrenter.
Mvh Doctor.
20/12 2011 22:45 Blackstarr 050189 Skide godt indlæg doc. Jeg håber at de forskelige sygehuse/sundhedsministerier kigger på det økonomiske så de kan se hvor meget der kan spares ved at bruge NGAL......
20/12 2011 23:38 troldmanden 050194 Tak for et rigtig godt indlæg doctor
Bemærker du om der er ved at ske et skred herhjemme for ønsket om at bruge Ngal på sygehusene? Eller hænger MTV udvalget stadigt i bremsen og f.eks vil se flers års data fra udlandet i reel praksis og/eller vil afvente reelle guidelines for hvad lægen skal gøre efter opdagelse af et tidlige stadie a AKI??
Bemærker du om der er ved at ske et skred herhjemme for ønsket om at bruge Ngal på sygehusene? Eller hænger MTV udvalget stadigt i bremsen og f.eks vil se flers års data fra udlandet i reel praksis og/eller vil afvente reelle guidelines for hvad lægen skal gøre efter opdagelse af et tidlige stadie a AKI??
21/12 2011 00:00 Doctor 050196 Hej T.
Jeg har endnu ikke set eller hørt danske sygehuse bruge NGAL, men ved, at både anæstæsiologer og nefrologer følger med i forskningen og udmeldingerne fra KDIGO, ERA-EDTA og The Renal Association. Min egen forventning er, at NGAL først for alvor vil slå igennem, når én af de store guidelines anbefaler brugen af det. Jeg vil blive meget overrasket, hvis KDIGO anbefaler det i de nye guidelines, der er på vej. Det bliver nok først ved næste opdatering af guidelines fra KDIGO eller renal.org.
MTV-udvalgets rolle kender jeg ikke i detaljer. Min fornemmelse er, at de lytter på fagekspertene, og afventer indtil videre.
Mvh Doctor.
Jeg har endnu ikke set eller hørt danske sygehuse bruge NGAL, men ved, at både anæstæsiologer og nefrologer følger med i forskningen og udmeldingerne fra KDIGO, ERA-EDTA og The Renal Association. Min egen forventning er, at NGAL først for alvor vil slå igennem, når én af de store guidelines anbefaler brugen af det. Jeg vil blive meget overrasket, hvis KDIGO anbefaler det i de nye guidelines, der er på vej. Det bliver nok først ved næste opdatering af guidelines fra KDIGO eller renal.org.
MTV-udvalgets rolle kender jeg ikke i detaljer. Min fornemmelse er, at de lytter på fagekspertene, og afventer indtil videre.
Mvh Doctor.
21/12 2011 02:13 troldmanden 150198 Er det rigtig opfattet at KDIGO typisk kommer med en ny opdatering hver 2. år og den næste forventes primo 2012? Og at du forventer vi skal endnu en opdatering frem før Ngal inkluderes. Altså primo 2014?
Det kendksab jeg har til MTV udvalget er at de er meget konservative. Selvom der forligger en masse positive publikationer så er de ikke sådan lige at begejstre. Det er i hvert fald hvad vi oplevede for nogle år siden med et unoteret biotech selskab jeg havde en stake i. Men man må da formode de vil følge trop hvis KDIGO først putter det i guidelines
Det kendksab jeg har til MTV udvalget er at de er meget konservative. Selvom der forligger en masse positive publikationer så er de ikke sådan lige at begejstre. Det er i hvert fald hvad vi oplevede for nogle år siden med et unoteret biotech selskab jeg havde en stake i. Men man må da formode de vil følge trop hvis KDIGO først putter det i guidelines
Der foreligger normalt en international guideline til almene medicinske tilstande. AKI er lidt speciel, da der indtil for nylig faktisk aldrig var lavet en konsensus-guideline overhovedet. Det var en af grundende til, KDIGO blev dannet. Den første større AKI guideline blev publiceret af The Renal Association i foråret. Jeg forventer, KDIGOs første AKI guideline udkommer snart (faktisk inden nytår), men da den skal skrives fra bunden har den været lidt længe undervejs. Renal.org´s guideline skal efter planen revideres igen i 2014. KDIGO opdateringer ved jeg ikke, hvornår finder sted, men alt efter NGALs udvikling og erfaringerne fra fx Tjekkiet kan den godt komme med næste gang. Om det bliver om 2,3 eller 4 år tør jeg ikke sige...
Mvh Doctor.
Mvh Doctor.
21/12 2011 11:38 troldmanden 050208 Ok tak for svar.
Så 2014 er et godt bud på hvor der sådan for alvor kan begynde at ske noget. Også i forhold til The Renal Association opdatering hvor vi må formode ngal vil blive nævnt
Så 2014 er et godt bud på hvor der sådan for alvor kan begynde at ske noget. Også i forhold til The Renal Association opdatering hvor vi må formode ngal vil blive nævnt
21/12 2011 11:46 Doctor 050209 Der skal nok ske noget inden 2014, fx med Tjekkiet nu, og Frankrig og Kina har vist også været nævnt. Men i det øjeblik, NGAL anbefales i fx KDIGO, bør alle lande i princippet følge rådet. Og SÅ kan det gå stærkt.
21/12 2011 12:19 troldmanden 050211 Ja specielt Tjekkiet begynder at starte op fra 2012. Men det bliver næppe i 2012 de indføre ngal i rutine diag. på tværs af alle sygehuse og simultant. Mon ikke det kommer til at ske lidt i bølger
