Kl. 05.16 dansk tid kunne CBS afbryde alle spekulationerne om Mitch Romneys chancer for at vinde præsidentembedet. Chancerne var kort forinden indskrænket fra 8 mulige "paths" til 3 paths og til sidst 1 eneste mulig path, hvilket udtryk dækker over de mulige kombinationer af svingstater, der kunne sikre Romney de nødvendige 270 valgmænd. Da Ohio, som tidligt var blevet udnævnt til nøgle-svingstaten, som Romney absolut måtte vinde, på dette tidspunkt blev vundet af den siddende præsident Barack Obama, løb republikanerne ud for chancer: Obama var genvalgt. Og det med en jordskredslignende sejr, hvor hovedparten af de tvivlsomme svingstater faldt på den demokratiske side af hegnet. Sammenlagt ligger Romney dog i skrivende stund til som trøstpræmie at få flest af de afgivne stemmer, selvom Obama dog haler kraftigt ind.
Som udviklingen af valgnatten viste, så blev Obamas bail-out af bilindustrien i hans første valgperiode sandsynligvis afgørende for Ohio-sejren. Omend knap så meget for den samlede sejr, som skulle vise sig overbevisende. 7 ud af 10 arbejdere i Ohio er tilknyttet bilindustrien i Ohio, og her blev der kvitteret for bail-outen ved kasse 1.
Hvad der peger videre ind i den politiske fremtid for USA. eller "forward", som var demokraternes slogan i valgkampen, er udviklingen i nøglesegmenter i vælgerbefolkningen: De unge vælgere hældte markant mod præsidenten. I Ohio faldt eksempelvis 67% af de unge stemmer til Obama i en ellers tæt afgørelse. Blandt farvede og spansktalende var der også en generel fremgang i tilslutningen til Præsident Obama, hvilket fortæller om en fremgang blandt disse to grupper i antallet af registrerede vælgere. At unge, farvede og spansktalende vælgere viser så markant fremgang til fordel for demokraterne på bekostning af den uddøende ældre hvide vælger, der stod for den gamle demokratisk-republikanske balance, må siges entydigt at pege frem mod et USA, der i mange år fremover ser ud til at blive politisk "Democratic Party" minded.
Oveni successen med den ændrede demografi kan demokraterne samtidig klappe sig selv på skulderen over et kampagneforløb, hvor man på det nærmeste kunne fodre den enkelte vælger med kampagnepåvirkning, hvor man i endnu højere grad end for fire år siden kunne tage udgangspunkt i netop hans/hendes særlige personlige kendetegn i form af etnisk tilhørsforhold, indkomst, forbrugspræferencer etc. Et demokratisk speciale som også blev berømmet blandt danske valgeksperter og politikere.
Som fremtiden lige nu tegner sig - og vi tager lige forbehold for, at en Monica Lewinsky-lignende demokratisk katastrofe ikke dukker op igen - så kan demokraterne vel kun tabe ved at sejre sig til døde. Nemlig ved på god dansk socialdemokratisk vis at skabe en middelklasse, der får så gode vilkår, at den ser fordel i at tænke republikansk, dvs. "vi" behøver ikke længere den centrale føderale styring af politikken ude i de enkelte delstater, og "vi" behøver ikke længere fællesskabets styrke, for nu kan "vi" selv. Og hvornår skulle det ske med udgangspunkt i den igangværende krise, som bestemt ikke just har vist sig at generere republikanske stemmer, med en ungdom, der synes etableret i den demokratiske lejr, og med etniske grupper, som nu er begyndt at registrere sig som vælgere, med entydig interesse i at stemme demokratisk.
Det sidste er ikke uvæsentligt, da man skal registrere sig i god tid inden valg på tidspunkter, hvor fattige amerikanere har andre problemer inde på livet end at få fri fra arbejde, hvis de har et, til at komme afsted med et eller andet transportmiddel, som det koster penge at komme med, hen til registreringskontoret i en anden ende af byen eller måske ligefrem af staten. Noget der har været nemmere for de økonomisk mere privilegerede, som republikanerne traditionelt appellerer mere til. Nu har de fattige grupper fundet motivationen til at deltage i valgprocessen, det nytter jo noget, hvilket på sigt ikke kan undgå at sætte sig til en tradition, der sikrer. at den udvikling ikke går baglæns igen.
Præsidentvalget var hyperspændende. Og spændende bliver det også at følge afsmitningen ved kommende danske og europæiske valg. Måske det ligefrem bliver den kattelem, som den siddende danske regering har håbet på, skulle dukke op midt i al redeligheden. Almindeligvis siger man, at udviklingen i USA bliver fulgt af "os andre" med en til to valgperioders forsinkelse, så måske er det lidt for tidligt for socialdemokrater og SF'ere at vejre morgenluft. Men måske alligevel ikke.
Som udviklingen af valgnatten viste, så blev Obamas bail-out af bilindustrien i hans første valgperiode sandsynligvis afgørende for Ohio-sejren. Omend knap så meget for den samlede sejr, som skulle vise sig overbevisende. 7 ud af 10 arbejdere i Ohio er tilknyttet bilindustrien i Ohio, og her blev der kvitteret for bail-outen ved kasse 1.
Hvad der peger videre ind i den politiske fremtid for USA. eller "forward", som var demokraternes slogan i valgkampen, er udviklingen i nøglesegmenter i vælgerbefolkningen: De unge vælgere hældte markant mod præsidenten. I Ohio faldt eksempelvis 67% af de unge stemmer til Obama i en ellers tæt afgørelse. Blandt farvede og spansktalende var der også en generel fremgang i tilslutningen til Præsident Obama, hvilket fortæller om en fremgang blandt disse to grupper i antallet af registrerede vælgere. At unge, farvede og spansktalende vælgere viser så markant fremgang til fordel for demokraterne på bekostning af den uddøende ældre hvide vælger, der stod for den gamle demokratisk-republikanske balance, må siges entydigt at pege frem mod et USA, der i mange år fremover ser ud til at blive politisk "Democratic Party" minded.
Oveni successen med den ændrede demografi kan demokraterne samtidig klappe sig selv på skulderen over et kampagneforløb, hvor man på det nærmeste kunne fodre den enkelte vælger med kampagnepåvirkning, hvor man i endnu højere grad end for fire år siden kunne tage udgangspunkt i netop hans/hendes særlige personlige kendetegn i form af etnisk tilhørsforhold, indkomst, forbrugspræferencer etc. Et demokratisk speciale som også blev berømmet blandt danske valgeksperter og politikere.
Som fremtiden lige nu tegner sig - og vi tager lige forbehold for, at en Monica Lewinsky-lignende demokratisk katastrofe ikke dukker op igen - så kan demokraterne vel kun tabe ved at sejre sig til døde. Nemlig ved på god dansk socialdemokratisk vis at skabe en middelklasse, der får så gode vilkår, at den ser fordel i at tænke republikansk, dvs. "vi" behøver ikke længere den centrale føderale styring af politikken ude i de enkelte delstater, og "vi" behøver ikke længere fællesskabets styrke, for nu kan "vi" selv. Og hvornår skulle det ske med udgangspunkt i den igangværende krise, som bestemt ikke just har vist sig at generere republikanske stemmer, med en ungdom, der synes etableret i den demokratiske lejr, og med etniske grupper, som nu er begyndt at registrere sig som vælgere, med entydig interesse i at stemme demokratisk.
Det sidste er ikke uvæsentligt, da man skal registrere sig i god tid inden valg på tidspunkter, hvor fattige amerikanere har andre problemer inde på livet end at få fri fra arbejde, hvis de har et, til at komme afsted med et eller andet transportmiddel, som det koster penge at komme med, hen til registreringskontoret i en anden ende af byen eller måske ligefrem af staten. Noget der har været nemmere for de økonomisk mere privilegerede, som republikanerne traditionelt appellerer mere til. Nu har de fattige grupper fundet motivationen til at deltage i valgprocessen, det nytter jo noget, hvilket på sigt ikke kan undgå at sætte sig til en tradition, der sikrer. at den udvikling ikke går baglæns igen.
Præsidentvalget var hyperspændende. Og spændende bliver det også at følge afsmitningen ved kommende danske og europæiske valg. Måske det ligefrem bliver den kattelem, som den siddende danske regering har håbet på, skulle dukke op midt i al redeligheden. Almindeligvis siger man, at udviklingen i USA bliver fulgt af "os andre" med en til to valgperioders forsinkelse, så måske er det lidt for tidligt for socialdemokrater og SF'ere at vejre morgenluft. Men måske alligevel ikke.
7/11 2012 10:32 vingeman 0
62007 Hvad skal republikanerne dog stille op ovenpå et præsidentvalg, der gav jordskredssejr til demokraterne? Nederlaget signalerer ovenikøbet indgangen af nye, smalle tider for republikanerne med en ungdom, der hælder til demokraternes side, farvede og spansktalende, der nu udgør en tiltagende vægtig vælgergruppe, som hovedsageligt stemmer demokratisk. Desuden havde Obama overvejende kvinderne og de fattige hvide på sin side.
I første omgang bør republikanerne overveje, om de fortsat vil sidde med hænderne passivt i skødet med et arrogant udtryk i øjnene, når præsidenten henvender sig til kongressen med tilbud om samarbejde. Med endnu en valgperiode med den 'strategi' vil republikanerne kun støde endnu flere vælgere fra sig. Vælgerne har tilsyneladende gennemskuet, hvad der er foregået i Obamas første periode, så de vil ikke reagere med den generelle politikerlede på en passiv kongres, som måske er det, som ærkekonservative republikanere ønsker sig. Nej, vælgerne vil møde frem til valgurnerne, men vende ryggen til den part, der obstruerer.
En anden ting er, at Obama nu går ind i sin sidste periode som præsident. Så republikanerne risikerer ikke, at netop Obama scorer vælgernes velvilje på sine kongresafhængige politiske resultater. Det bliver en ny demokratisk præsidentkandidat, der skal forsøge at opnå den velvilje. Så dermed kommer Obamas resultater ikke automatisk den nye demokratiske præsidentkandidat til gode.
Men hvad stiller republikanerne så - med den ændrede demografiske sammensætning af vælgerkorpset - op ved præsidentvalget om fire år? Det bliver problematisk. I den her omgang stillede de med en kandidat i Romney, som næsten ikke kunne fremstå mere som kopi af Obama. En sympatisk mand, der som guvernør indførte en sundhedsreform i Massachusetts, der ligner den, Obama har ambition om på føderalt niveau. Men med en bleg republikansk kopi af en demokrat som alternativ, så foretrak vælgerne altså den ægte vare.
Med et teaparty-segment som bestemmende bagland, så tegner udsigterne umiddelbart mørke for det republikanske parti. Der er ikke noget, der tyder på at teapartyisterne formår at aflæse det nye politiske landskab, som jordskredet har afdækket. Dertil er de for indfanget i deres fornuftsfjerne, nærmest vanvittige, religiøse verdensbillede. Så muligvis vil republikanernes 'løsning' om fire år blive, at man stiller med en teaparty-kandidat, der danner en bipolar modsætning til den demokratiske kandidat. Måske Sarah Palin.
I første omgang bør republikanerne overveje, om de fortsat vil sidde med hænderne passivt i skødet med et arrogant udtryk i øjnene, når præsidenten henvender sig til kongressen med tilbud om samarbejde. Med endnu en valgperiode med den 'strategi' vil republikanerne kun støde endnu flere vælgere fra sig. Vælgerne har tilsyneladende gennemskuet, hvad der er foregået i Obamas første periode, så de vil ikke reagere med den generelle politikerlede på en passiv kongres, som måske er det, som ærkekonservative republikanere ønsker sig. Nej, vælgerne vil møde frem til valgurnerne, men vende ryggen til den part, der obstruerer.
En anden ting er, at Obama nu går ind i sin sidste periode som præsident. Så republikanerne risikerer ikke, at netop Obama scorer vælgernes velvilje på sine kongresafhængige politiske resultater. Det bliver en ny demokratisk præsidentkandidat, der skal forsøge at opnå den velvilje. Så dermed kommer Obamas resultater ikke automatisk den nye demokratiske præsidentkandidat til gode.
Men hvad stiller republikanerne så - med den ændrede demografiske sammensætning af vælgerkorpset - op ved præsidentvalget om fire år? Det bliver problematisk. I den her omgang stillede de med en kandidat i Romney, som næsten ikke kunne fremstå mere som kopi af Obama. En sympatisk mand, der som guvernør indførte en sundhedsreform i Massachusetts, der ligner den, Obama har ambition om på føderalt niveau. Men med en bleg republikansk kopi af en demokrat som alternativ, så foretrak vælgerne altså den ægte vare.
Med et teaparty-segment som bestemmende bagland, så tegner udsigterne umiddelbart mørke for det republikanske parti. Der er ikke noget, der tyder på at teapartyisterne formår at aflæse det nye politiske landskab, som jordskredet har afdækket. Dertil er de for indfanget i deres fornuftsfjerne, nærmest vanvittige, religiøse verdensbillede. Så muligvis vil republikanernes 'løsning' om fire år blive, at man stiller med en teaparty-kandidat, der danner en bipolar modsætning til den demokratiske kandidat. Måske Sarah Palin.
Intet er ændret i USA. Du er vist blevet revet med af det farverige nyhedscirkus og alle flosklerne og "talking heads".
Elizabeth Warren blev ny senator i Massachusets, det var lyspunktet for mig.
Elizabeth Warren blev ny senator i Massachusets, det var lyspunktet for mig.
7/11 2012 11:18 vingeman 062009 Du tager fuldstændig fejl, netty: Jeg lader mig aldrig rive med. Jeg har gjort mig mine egne reflektioner, ikke på baggrund af snakkehoveders begejstring, kun saglig information.
Sarah Palin? Du er meget farverig, og meget lidt realistisk. Der er mere information i at klistre tilfældige sætninger sammen.
7/11 2012 20:33 vingeman 062028 Ja, så ved vi vist allesammen, hvad slags "debattør" , du er: En forbandet netmobber! Det værste krapyl, der findes. Og lad da bare de applaudere dine talrige små nemme synspunkter, som vil det. Ordentlige folk ville i det mindste nok gi' kredit for indsatsen, om ikke andet. Er her nogen?
7/11 2012 23:18 nethinde 062032 Jeg er ingen netmobber, og jeg undskylder oprigtigt at have såret dig. Du skriver fint, det er bare for overfladisk og dramatiserende i forhold til min personlige smag, og hvad du mener med saglig ved jeg ikke. Du er selv med til at skærpe tonen ved at være nærtagende.
netty!
Jeg vil gerne forsøge at forstå dig i den kontekst, som du påstår at se dig selv i: At du er en saglig person, absolut ikke en mobber, men som blot ser noget overfladisk i mit indlæg, som du vil påpege. Din påståede baggrund for det er, at du skulle være cand. polit. Så man bør altså kunne tillægge dig evne og indsigt til at kunne argumentere nogenlunde sammenhængende for dine 'synspunkter' i forhold til mit indlægs emne.
Jeg ser, at grundighed i øvrigt ikke er en 'metode', du ellers benytter dig af i dine indlæg, så lidt pudsigt at du kræver 'så meget' fra andre i dette forum, befolket af hovedsageligt hjemmestrikkede eksperter.
Og pudsigt, når vi nu befinder os på dit uddannelsesområde, at de eneste 'synspunkter', du er i stand til at 'klistre sammen' mod mine to indlæg, er, at Massachusetts nye guvernør, uargumenteret, er langt mere interessant end et præsidentvalg i USA, hvor "intet er ændret", men som dog ellers viser en konsekvensfuld ændring af vælgerdemografien; at jeg nævner (skrækeksemplet) Sarah Palin (som et sidste slag med fiskehalen); og så den der diffuse og billige påstand med drama og overfladiskhed - altså overfladisk i forhold til hvad?
Man fristes jo til at foreslå, at du (i din egen tråd) viser os andre, i hvilket omfang du kan bruge din uddannelse til at gøre os lidt klogere på dit felt. Du er jo 'ekspert', i modsætning til os andre glade, men begavede amatører. Så er det ikke en idé at vise dét, i stedet for at du er en idiot, som jo er det eneste, jeg indtil nu har fattet med din meningsløse og usammenhængende kritik. Da hellere det, end at du spiller dumsmart med bemærkninger som, at "du er vist blevet revet med af..." Men man skal selvfølgelig nok ikke forvente for meget.
Jeg anerkender din kritik af mig som nærtagende. Det er en menneskelig brist, jeg må slæbe rundt med.
Venlig hilsen
vingeman
Jeg vil gerne forsøge at forstå dig i den kontekst, som du påstår at se dig selv i: At du er en saglig person, absolut ikke en mobber, men som blot ser noget overfladisk i mit indlæg, som du vil påpege. Din påståede baggrund for det er, at du skulle være cand. polit. Så man bør altså kunne tillægge dig evne og indsigt til at kunne argumentere nogenlunde sammenhængende for dine 'synspunkter' i forhold til mit indlægs emne.
Jeg ser, at grundighed i øvrigt ikke er en 'metode', du ellers benytter dig af i dine indlæg, så lidt pudsigt at du kræver 'så meget' fra andre i dette forum, befolket af hovedsageligt hjemmestrikkede eksperter.
Og pudsigt, når vi nu befinder os på dit uddannelsesområde, at de eneste 'synspunkter', du er i stand til at 'klistre sammen' mod mine to indlæg, er, at Massachusetts nye guvernør, uargumenteret, er langt mere interessant end et præsidentvalg i USA, hvor "intet er ændret", men som dog ellers viser en konsekvensfuld ændring af vælgerdemografien; at jeg nævner (skrækeksemplet) Sarah Palin (som et sidste slag med fiskehalen); og så den der diffuse og billige påstand med drama og overfladiskhed - altså overfladisk i forhold til hvad?
Man fristes jo til at foreslå, at du (i din egen tråd) viser os andre, i hvilket omfang du kan bruge din uddannelse til at gøre os lidt klogere på dit felt. Du er jo 'ekspert', i modsætning til os andre glade, men begavede amatører. Så er det ikke en idé at vise dét, i stedet for at du er en idiot, som jo er det eneste, jeg indtil nu har fattet med din meningsløse og usammenhængende kritik. Da hellere det, end at du spiller dumsmart med bemærkninger som, at "du er vist blevet revet med af..." Men man skal selvfølgelig nok ikke forvente for meget.
Jeg anerkender din kritik af mig som nærtagende. Det er en menneskelig brist, jeg må slæbe rundt med.
Venlig hilsen
vingeman
8/11 2012 20:33 nethinde 062052 Vingeman, her er en af de blogge som jeg følger omkring international politik, og som også har en analyse af valget. Måske kan du lære at skrive lige så godt en dag, men som sagt er du lige p.t. på Sarah Palin og "Mitch" Romney stadiet.
Ikke for at fornærme dig, det er konstruktiv kritik, du virker ung, og har tiden foran dig, bare klø på hvis du har en journalist i maven.
http://richardfalk.wordpress.com/2012/11/08/obamas-victory-romneys-defeat/
Ikke for at fornærme dig, det er konstruktiv kritik, du virker ung, og har tiden foran dig, bare klø på hvis du har en journalist i maven.
http://richardfalk.wordpress.com/2012/11/08/obamas-victory-romneys-defeat/
9/11 2012 07:01 vingeman 062078 Ja, han er vist ret gammel i forhold til mig, ham der. Men henvisningen og sammenligningen bekræfter jo atter engang, at du forlanger meget af andre, hvis man skal slippe for dine ustyrligheder (nå ja, nogen slipper dog), og samtidig yderst lidt af dig selv. Det er jo lidt ligesom historien om musen og elefanten, der er ude at spadsere sammen. De kommer ud på en træbro, og musen siger til elefanten: "Hør elefant, hvor vi to kan gungre!" Og elefanten svarer: "Hør, kan du så se at træde ned fra mine tæer!" Og musen svarer: "Helst ikke, for så kravler du jo nok bare op på mine i stedet." Og elefanten svarer: "Bare rolig, jeg skal nok træde forsigtigt!" Og musen svarer: "Ja, det må du hellere, for ellers skal jeg sat'me brække alle fire ben på dig i blot ét karatehug!" Og musen fortsætter: "Og bagefter hakke snabelen..." Og elefanten tager over: "...i salamiskiver på fem sekunder max!" Og elefanten fortsætter: "Ja, det plejer du jo at sige." Og musen svarer: "Du kender mig sgu for godt, elefant!" Og elefanten svarer: "Ja, men sgu ikke for noget godt!" Og elefanten lemper musen ud over brokanten og lunter videre, mens den nyder det dejlige vejr. Og elefanten mumler, lidt nasalt, for sig selv: "Jeg blev sgu lidt træt af den blærerøv!"
