Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Arkil forventer et godt 2014


68230 Kristensen 26/3 2014 19:47
Oversigt

Arkil Holding har i dag aflagt regnskab for 2013, hvilket viste sig at være en positiv oplevelse på flere fronter.

Forinden regnskabsmeddelelsen i dag var jeg en smule skeptisk til helårsresultatet, da de første 9 måneder af 2013 havde udviklet sig noget svagere, sammenlignet med 2012. Men et stærkt Q4 gjorde, at man samlet opnåede et nettoresultat, som var en smule bedre end i 2012.


Årsregnskab 2013:
Arkil realiserede i 2013 et mindre omsætningsfald på 3,7% til 2.776 mio. kr. Den udenlandske omsætning har i regnskabsåret været stigende og det er dermed primært på hjemmemarkedet der har været mindre aktivitet. Alligevel har man formået at øge indtjeningen på hjemmemarkedet idet EBIT-marginen er hævet fra 1,7% til 2,1% og EBIT dermed er hævet fra 35,8 mio. kr. til 41,9 mio. kr. Modsat er EBIT-marginen på de udenlandske aktiviteter faldet fra 3,2% til 2,1%, hvilket samlet bevirker at EBIT er faldet fra 24,1 mio. kr. til 16,3 mio. kr. Baggrunden for faldet i EBIT-margin for segment udland, kan tilsyneladende tilskrives lidt problemer med nogle tyske projekter.

Trods en lille omsætningstilbagegang øgede man nettoresultat til 43,2 mio. kr. mod 40,9 mio. kr. i 2012. Nettoresultatet svarer til EPS på kr. 85,6 mod kr. 81 i 2012. Inden regnskabet blev aflagt i dag var kursen ca. kr. 700, svarende til P/E på ca. 8. Indre værdi er i regnskabet opgjort til kurs 1.432, hvilket ved kurs 700, svarer til K/I 0,49.


Forventninger 2014:
Trods et fornuftigt regnskab, skal vi dog nok kigge lidt på forventningerne til 2014, for at finde årsagen til dagens kursstigning på13,64% til kurs 775. Fsva. de indenlandske aktiviteter, forventes der en stigning i anlægsaktiviteterne inden for både vej-, jernbane- og brobygning. Ligeledes ventes lønsomheden forbedret i 2014, men koncernens mål om en EBIT-margin på 3,5%, venter man ikke at nå op på i 2014, bl.a. som følge af øget konkurrence fra udenlandske konkurrenter. I segment udland forventer man en moderat stigning i såvel aktiviteten som lønsomheden.

For helåret 2014 lyder forventningerne således på en omsætning i niveauet 3.000 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 50-80 mio. kr. Regner vi med en selskabskat på 24,5%, medfører dette et nettoresultat i niveauet 38-60 mio. kr. Omregner vi til EPS svarer dette til niveauet kr. 75-120. Trods en stigning i aktiekursen i dag til kurs 775, svarer dette til P/E-2014 på 6,5-10.

Flere ting taler dog for et resultat i den bedste halvdel af intervallet. Dels har man udmeldt en stigende omsætning og dels har man udmeldt en stigende EBIT-margin, som i 2013 var 2,1%. Regner vi med uændrede nettorenteudgifter og en selskabsskat på 24,5%, har jeg beregnet konsekvenserne i vedhæftede tabel. Ved en uændret EBIT-margin på 2,1% (worst-case) har vi EPS på kr. 88. Ved en overskudsgrad på 2,7% er EPS 115.

Med baggrund i ovenstående mener jeg, til trods for dagens stigning, at Arkil fortsat er et fornuftigt køb med en P/E-2014 i niveauet 6,5-9 og K/I 0,55. Risikoen er dog også til at få øje på, da det er en branche med lave marginer, så hurtigt kan påvirke indtjeningen. Jeg synes dog Arkil har bevist at de har god styr på deres projekter.



OBS: Jeg ejer selv aktier i Arkil Holding.

ARKIL B.CO




TRÅDOVERSIGT