Jeg har et Ratepensions depot hvor der pt. står 350.000 kr. Der bliver de næste 8 år, indsat 50.000 kr årligt. Har i et bud på , hvordan jeg skal placerer mine penge, Jeg vil ikke spille lotto med pengene, men vil på den anden side godt påtage mig en fornuftig risiko, i håb om et fornuftigt afkast...
sparinvest index foreninger. blandt danmarks laveste åop, med mindre du tæller etf, i hvilket tilfælde du skal være villig til at beskattes med lagerprincippet.
da disse følger et index som f.eks. C20 kan du være sikker på du ikke påtager dig større risiko end markedsgennemsnittet for indexet.
hvis du vil have pengene i individuelle aktier, så er der en længere stribe selskaber som kan nævnes. gå efter hvad du kender som laver eller giver et godt produkt. f.eks. coca cola, pepsi, disney, nestle, novo nordisk og den slags kendte navne.
da disse følger et index som f.eks. C20 kan du være sikker på du ikke påtager dig større risiko end markedsgennemsnittet for indexet.
hvis du vil have pengene i individuelle aktier, så er der en længere stribe selskaber som kan nævnes. gå efter hvad du kender som laver eller giver et godt produkt. f.eks. coca cola, pepsi, disney, nestle, novo nordisk og den slags kendte navne.
Helt klart en indeksforening, hvis du vil være i aktier på nuværende tidspunkt (timingen kan debateres). Mit bud vil være Nordnets 0% superfonder https://www.nordnet.se/superfonderna?cmpi=storbanner-superfonderna
Jeg ville anbefale at skele til Thorleif Jacksons portefølje på nordnet og hans indlæg på nordnetbloggen.dk.
Din bank vil sikkert pr default fortælle, at du bør have flest danske aktier (og selvfølgelig obligationer). Dette ville jeg dog passe meget på med, da de danske aktier er blandt verdens dyreste (målt på PE), så hvis jeg skulle vælge en investeringsforening ville jeg undgå dem med danske aktier. Men f.eks. Skagen Global og Skagen Kon-tiki ville være fremragende valg, hvis man ikke vil sidde og vælge enkelt-aktier. :o)
Din bank vil sikkert pr default fortælle, at du bør have flest danske aktier (og selvfølgelig obligationer). Dette ville jeg dog passe meget på med, da de danske aktier er blandt verdens dyreste (målt på PE), så hvis jeg skulle vælge en investeringsforening ville jeg undgå dem med danske aktier. Men f.eks. Skagen Global og Skagen Kon-tiki ville være fremragende valg, hvis man ikke vil sidde og vælge enkelt-aktier. :o)
Bankerne kan man ikke stole på, hvad angår investeringsrådgivning.
Tidligere i år gik jeg i banken for at høre hvordan de ville rådgive. Mere fordi jeg var nysgerrig end fordi jeg regnede med at følge deres råd. Jeg havde en kvart million på min lønkonto, da jeg bad om at tale med min "bankrådgiver".
Min bank kendte mig ikke særligt godt, selvom jeg havde været kunde i mange år: Jeg havde en lille kassekredit jeg næsten aldrig brugte af, og en lønkonto med en god indtægt. Engang i mellem blev der kortvarigt sendt større beløb via min bankkonto (investeringer, som min bank ikke vidste noget om).
Og det var ikke særligt godt, hvad banken foreslog mig. Der kom en række forslag, som jeg alle takkede nej tak til fordi jeg allerede havde sat mig ind i sagerne, og kunne se at forslagene mere var møntet på at give indtægt til banken end at give indtægt til mig.
Specielt irriterer det mig, at jeg blev rådet til (efter først at have afvist to endnu værre råd) at investere i dyre aktivt forvaltede investeringsforeninger der performede dårligere end markedet - fordi de hvert år skulle betale 0,5-1% af den investerede kapital i returkommission ("henvisningskommission" kaldes det, så det ikke lyder så grimt) til banken. Det burde være ulovligt at give den slags råd uden i det mindste at oplyse om returkommissionen.
Desværre er det alt for almindeligt. Jeg læste for nyligt en analyse, som viste, at de returkommissioner bankerne får fra dyre aktivt forvaltede investeringsforeninger er nok til at lønne 7000 medarbejdere på fuld tid. Men så meget tid bruger bankerne næppe på investeringsrådgivning. Det mest almindelige er nok 10-15 minutter hvert andet år for den gennemsnitlige investeringskunde.
Sjovt nok påvirkede dette møde ikke mit forhold til banken negativt, selvom jeg takkede nej til deres råd. Tværtimod føler jeg i dag endnu mere respekt fra bankens side. Det er måske fordi de fandt ud af, at jeg ikke bare var endnu et får der skulle klippes, men en der passer på sine penge.
Tidligere i år gik jeg i banken for at høre hvordan de ville rådgive. Mere fordi jeg var nysgerrig end fordi jeg regnede med at følge deres råd. Jeg havde en kvart million på min lønkonto, da jeg bad om at tale med min "bankrådgiver".
Min bank kendte mig ikke særligt godt, selvom jeg havde været kunde i mange år: Jeg havde en lille kassekredit jeg næsten aldrig brugte af, og en lønkonto med en god indtægt. Engang i mellem blev der kortvarigt sendt større beløb via min bankkonto (investeringer, som min bank ikke vidste noget om).
Og det var ikke særligt godt, hvad banken foreslog mig. Der kom en række forslag, som jeg alle takkede nej tak til fordi jeg allerede havde sat mig ind i sagerne, og kunne se at forslagene mere var møntet på at give indtægt til banken end at give indtægt til mig.
Specielt irriterer det mig, at jeg blev rådet til (efter først at have afvist to endnu værre råd) at investere i dyre aktivt forvaltede investeringsforeninger der performede dårligere end markedet - fordi de hvert år skulle betale 0,5-1% af den investerede kapital i returkommission ("henvisningskommission" kaldes det, så det ikke lyder så grimt) til banken. Det burde være ulovligt at give den slags råd uden i det mindste at oplyse om returkommissionen.
Desværre er det alt for almindeligt. Jeg læste for nyligt en analyse, som viste, at de returkommissioner bankerne får fra dyre aktivt forvaltede investeringsforeninger er nok til at lønne 7000 medarbejdere på fuld tid. Men så meget tid bruger bankerne næppe på investeringsrådgivning. Det mest almindelige er nok 10-15 minutter hvert andet år for den gennemsnitlige investeringskunde.
Sjovt nok påvirkede dette møde ikke mit forhold til banken negativt, selvom jeg takkede nej til deres råd. Tværtimod føler jeg i dag endnu mere respekt fra bankens side. Det er måske fordi de fandt ud af, at jeg ikke bare var endnu et får der skulle klippes, men en der passer på sine penge.
26/6 2014 08:58 TeamGarlic 1
69345 Hey Pirate!
til et møde i Dansk Aktionærforening i Odense stillede Maj Invest op til gevaldige øretæver. De ville gerne fortælle om foreningen og deres fortræffeligheder, men investorerne ville kun høre om henvisningsprovision m.v. Repræsentanten var under kraftig beskydning. Ingen troede jo på eller havde oplevet, at banken kontaktede dem i år2 for at rådgive og hvorfor skulle de så fortsat have penge ?
Vi snakker om et mega-stort beløb for bankerne.
til et møde i Dansk Aktionærforening i Odense stillede Maj Invest op til gevaldige øretæver. De ville gerne fortælle om foreningen og deres fortræffeligheder, men investorerne ville kun høre om henvisningsprovision m.v. Repræsentanten var under kraftig beskydning. Ingen troede jo på eller havde oplevet, at banken kontaktede dem i år2 for at rådgive og hvorfor skulle de så fortsat have penge ?
Vi snakker om et mega-stort beløb for bankerne.
Det er svært for mig at råde dig. Dels fordi ingen helt kan forudsige markederne, og rådgivningen derfor senere kan vise sig at have været dårlig. Og dels fordi jeg ikke kender din samlede økonomi, hvor lang tid du har til pensionsalderen, eller hvor risikovillig du er.
Men jeg vil alligevel gerne dele et par tanker:
Først ville jeg sørge for ikke at have gæld. Især ikke dyr gæld. At betale sin gæld ned er risikofrit; investeringer er aldrig fri for risiko. Har du dyr gæld, og kan reducere din pensionsindbetaling for at betale gælden af, så gør det først. Et billigt lån i huset er lidt anderledes, og hvis det er fastforrentet til en god rente ville jeg beholde det.
Hvis gældsspørgsmålet er afklaret kommer næste spørgsmål: Hvem skal man spørge til råds om hvor pengene skal placeres? Her kan man ikke stole på bankerne, som jeg skrev i et andet indlæg her i tråden. Og jeg ville også være temmelig skeptisk overfor investeringsrådgivere eller virksomheder der annoncerer med "gode" investeringer. Hvad er deres motiv, hvis ikke at tjene penge til sig selv på din bekostning?
Det bedste efter min mening er selv at sætte sig lidt ind i tingene.
Aktier regnes generelt for den bedste investering, men også den mest risikable. på grund af de store stigninger vi har set i aktiemarkederne de seneste år, er de måske lidt mere risikable: Aktierne går op og ned, og lige nu er de langt oppe. Alligevel ville jeg sætte en pæn del af pensionspengene i aktier. Hvor meget kommer an på din risikovillighed: Jo mere villig du er til at tage risiko for at en del af din investering går tabt, jo mere bør du sætte i aktier. Uden at kende din situation ville jeg gætte på, at det bedste for dig ville være at placere mindst halvdelen af din kapital i aktier.
En alternativ aktivklasse til aktier anbefales ofte til en del af ens investeringer. På den måde reducerer man sin risiko for tab mere end man reducerer afkastet af sin kapital.
Her er Obligationer det, som oftest anbefales. Selv synes jeg ikke Obligationer er så interessante lige nu. De lange Obligationer vil falde i værdi, hvis renten stiger. Og de korte Obligationer giver ikke afkast nok til at dække inflationen, medmindre man går ud i de mere risikable Obligationer.
Men Obligationer er gæld - penge du låner andre, på samme måde som hvis du sætter penge i banken. Så et alternativ til Obligationer - specielt når din kapital ikke er større - kunne være at placere en del af din pension på en højrentekonto. Men pas på: De banker der har de største problemer giver ofte de højeste renter fordi de mangler pengene. Hold dig evt. til under 750.000 kr. per bank for at indskydergarantifonden dækker.
Hvad aktierne angår mangler jeg stadig at svare på spørgsmålet: Hvilke aktier? Det er et spørgsmål, som ingen reelt kan svare på. Det er svært at forudsige fremtiden, og alle i aktiemarkedet forsøger hele tiden, og prissætter aktierne i forhold til forventningerne.
Hvis man er god til at læse regnskaber og vurdere selskabers værdi, er det bedste og billigste nok selv at finde en række selskaber, og købe deres aktier direkte. Her bør man sprede sig på flere forskellige selskaber for at reducere sin risiko for tab.
Ellers er en passiv investeringsforening - som andre her har anbefalet - en rigtig god ide. De spreder risikoen for dig, og tager en lav pris for det.
Men jeg vil alligevel gerne dele et par tanker:
Først ville jeg sørge for ikke at have gæld. Især ikke dyr gæld. At betale sin gæld ned er risikofrit; investeringer er aldrig fri for risiko. Har du dyr gæld, og kan reducere din pensionsindbetaling for at betale gælden af, så gør det først. Et billigt lån i huset er lidt anderledes, og hvis det er fastforrentet til en god rente ville jeg beholde det.
Hvis gældsspørgsmålet er afklaret kommer næste spørgsmål: Hvem skal man spørge til råds om hvor pengene skal placeres? Her kan man ikke stole på bankerne, som jeg skrev i et andet indlæg her i tråden. Og jeg ville også være temmelig skeptisk overfor investeringsrådgivere eller virksomheder der annoncerer med "gode" investeringer. Hvad er deres motiv, hvis ikke at tjene penge til sig selv på din bekostning?
Det bedste efter min mening er selv at sætte sig lidt ind i tingene.
Aktier regnes generelt for den bedste investering, men også den mest risikable. på grund af de store stigninger vi har set i aktiemarkederne de seneste år, er de måske lidt mere risikable: Aktierne går op og ned, og lige nu er de langt oppe. Alligevel ville jeg sætte en pæn del af pensionspengene i aktier. Hvor meget kommer an på din risikovillighed: Jo mere villig du er til at tage risiko for at en del af din investering går tabt, jo mere bør du sætte i aktier. Uden at kende din situation ville jeg gætte på, at det bedste for dig ville være at placere mindst halvdelen af din kapital i aktier.
En alternativ aktivklasse til aktier anbefales ofte til en del af ens investeringer. På den måde reducerer man sin risiko for tab mere end man reducerer afkastet af sin kapital.
Her er Obligationer det, som oftest anbefales. Selv synes jeg ikke Obligationer er så interessante lige nu. De lange Obligationer vil falde i værdi, hvis renten stiger. Og de korte Obligationer giver ikke afkast nok til at dække inflationen, medmindre man går ud i de mere risikable Obligationer.
Men Obligationer er gæld - penge du låner andre, på samme måde som hvis du sætter penge i banken. Så et alternativ til Obligationer - specielt når din kapital ikke er større - kunne være at placere en del af din pension på en højrentekonto. Men pas på: De banker der har de største problemer giver ofte de højeste renter fordi de mangler pengene. Hold dig evt. til under 750.000 kr. per bank for at indskydergarantifonden dækker.
Hvad aktierne angår mangler jeg stadig at svare på spørgsmålet: Hvilke aktier? Det er et spørgsmål, som ingen reelt kan svare på. Det er svært at forudsige fremtiden, og alle i aktiemarkedet forsøger hele tiden, og prissætter aktierne i forhold til forventningerne.
Hvis man er god til at læse regnskaber og vurdere selskabers værdi, er det bedste og billigste nok selv at finde en række selskaber, og købe deres aktier direkte. Her bør man sprede sig på flere forskellige selskaber for at reducere sin risiko for tab.
Ellers er en passiv investeringsforening - som andre her har anbefalet - en rigtig god ide. De spreder risikoen for dig, og tager en lav pris for det.
Det er naturligvis svært at give dig et klart råd.
Du kan selvfølgelig bare vælge en index-forening eller en ETF. Men hvorfor ikke prøve at slå markedet?
Jeg synes, i modsætning til de andre, at det kan være en god ide med et møde i banken. På den måde kan du oven i købet få lavet en risikoprofil. Denne kan du evt. koble op på en beta-strategi. Så er det bare, at finde dit referencemarked.
Det er klart, at investeringsforeningerne tager sig betalt for forvaltningen, da de jo prøver at slå markedet - i hvert fald nogle af dem!
Umiddelbart vil jeg anbefale en aktiv forvaltning, i stedet for en passiv. Så jeg vil ikke anbe-fale bare at investere i ETF'er eller index, hvis ikke du går ud og ind en gang i mellem.
Du kan selvfølgelig bare vælge en index-forening eller en ETF. Men hvorfor ikke prøve at slå markedet?
Jeg synes, i modsætning til de andre, at det kan være en god ide med et møde i banken. På den måde kan du oven i købet få lavet en risikoprofil. Denne kan du evt. koble op på en beta-strategi. Så er det bare, at finde dit referencemarked.
Det er klart, at investeringsforeningerne tager sig betalt for forvaltningen, da de jo prøver at slå markedet - i hvert fald nogle af dem!
Umiddelbart vil jeg anbefale en aktiv forvaltning, i stedet for en passiv. Så jeg vil ikke anbe-fale bare at investere i ETF'er eller index, hvis ikke du går ud og ind en gang i mellem.
At slå markedet kræver hårdt arbejde. Der er ikke noget i mikkels indlæg der indikerer, at det er den vej, han har lyst til at gå.
Hvad er grunden til at du anbefaler aktivt forvaltede fonde, JesperDR? Alle undersøgelser viser at de passive slår de aktive.
Hvad er grunden til at du anbefaler aktivt forvaltede fonde, JesperDR? Alle undersøgelser viser at de passive slår de aktive.
at råde en nybegynder til at prøve at slå markedet er simpelthen ikke ok.
at slå markedet betyder at gøre det bedre end halvdelen af alle alle. dette inkluderer amatører, som har været i gang i årevis og professionelle, hvis job det er at kende til markedet og firmaer i det.
du kan ikke forvente at gøre det bedre end gennemsnittet, hvis ikke du er villig til at bruge tiden dette vil kræve, og selv da er det svært - for hver person som slår markedet må der nødvendigvis være en som ikke gør.
at slå markedet betyder at gøre det bedre end halvdelen af alle alle. dette inkluderer amatører, som har været i gang i årevis og professionelle, hvis job det er at kende til markedet og firmaer i det.
du kan ikke forvente at gøre det bedre end gennemsnittet, hvis ikke du er villig til at bruge tiden dette vil kræve, og selv da er det svært - for hver person som slår markedet må der nødvendigvis være en som ikke gør.
