Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tvillingerne Bioporto og Rovsing


79322 Arne A 18/11 2019 23:18
Oversigt

Tvillingerne Bioporto og Rovsing er i dag kommet med hver deres nedjustering. Og man kan få den tanke, at de børshistorier nu er ved at nå slutningen. Trist egentligt, men trods alt har det været forudsigeligt i en del år.

Den her børshistorie startede i 2004, hvor Bioporto kom på børsen ved en såkaldt indirekte notering af Antibodyshop, der blev indskudt i en eksisterende børsskal. Foregangsmændene for noteringen var Chr. Rovsing og Lasse Lindblad. Os der har nået skelsår og alder kender de personager, I andre må spørge google. De 2 tjente kassen på børsnoteringen, da de kunne love guld, grønne skove og næsten ubeskrivelige vækstmuligheder for Antibodyshops produkter.

I dag har Bioporto ingen omsætning af betydning og har i de mange år aldrig kunne levere andet end underskud. Selskabet har levet af næsten årlige kapitalindskud fra godtroende aktionærer, der igen og igen har købt historier om et enestående produkt, hvor det kommercielle gennembrud er uundgåelig, blot lidt forsinket af et lille undskyldelig tilbageslag. Den samme historie har kørt siden 2006.

Og i 2006 gentog Chr. Rovsing og Lasse Lindblad successen. De børsnoterede Rovsing, der også blev beskrevet med enestående vækstmuligheder i et kæmpe marked. Ikke siden børsnoteringen har selskabet leveret andet end årlige underskud og det store potentiale er udmøntet i at omsætningen nu er lavere end den var i 2006. Selskabet har levet af næsten årlige kapitalindskud fra godtroende aktionærer, der igen og igen har købt historier om enestående fremtidsmuligheder, hvor det kommercielle gennembrud er uundgåeligt, blot forsinket af et lille undskyldelig tilbageslag.

Og i dag har begge tvillinger udmeldt et lille undskyldelig tilbageslag. Ingen af selskaberne skrev det; men det betyder, at nogle aktionærer igen skal til lommen og deltage i emissioner.

Og vil de stadig det? That`s the question.



19/11 2019 00:41 Match 379323



Hej Arne
Ja, tankevækkende historier fra small-cap segmentet. Jeg har gennem mange år haft en tyrkertro på, at Rovsing nok skulle klare det, for i modsætning til BioPorto har de et anerkendt og højteknologisk produkt, som der desværre åbenbart ikke er nogen der vil betale noget for.

En kvartalsomsætning på omkring 5 mio. kr. - vorherre bevares - for en gangs skyld må jeg medgive debattører, der før har sat spørgsmålstegn ved en børsnotering af sådan et selskab. Måske bliver det også næste træk for Rovsing - afnotering og et liv udenfor fondsbørsens selskaber.



19/11 2019 06:29 Makingmoney 279325



Føj for en svindler, og ubehagelig type. Intet af det han har haft gang i er lykkedes, kun er han selv hver gang kommet ud med penge, og ejendom. Behændigt heller ikke gift med sin samlever som flere gange har fået overført værdier inden nedsmeltning. Vil holde mig fra hans eventuelle nye tiltag. Igen er læren at en troværdig ledelse er alfa og omega for os aktionærer.

Tak
Morten



2/12 2019 17:45 tommycarstensen 079761



Jeg er aldrig stoedt paa navnet Lasse Lindblad foer. Jeg kan se, at han har en fortid i Capinordic og er blevet doemt af Retten i Lyngby. Interessant...
https://da.wikipedia.org/wiki/Lasse_Lindblad

Jeg kan genkende nogle af navnene hos Rovsing:
https://www.proff.dk/roller/rovsing-as/skovlunde/internetdesign-og-programmering/GJZSI6I0C2C/

Rovsing og Bioporto maa siges at vaere klassiske zombie-selskaber. Held og lykke til dem, der har aktier.



TRÅDOVERSIGT