Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

SAS og fremtiden


80011 Match 9/12 2019 17:14
10
Oversigt

For en gangs skyld har jeg måttet konstatere, at en aktieinvestering ikke gik som forventet. På baggrund af udsigterne for fremgang til SAS har jeg gennem en længere periode købt en pæn portion aktier i selskabet.

Det burde jeg have ventet med! Kursreaktionen ovenpå en række pessimistiske udmeldinger om de økonomiske resultater i koncernen medførte et ret voldsomt kursfald fra offentliggørelsen af Q4 regnskabet og i hvert fald inklusive i dag, den 8/12.

Den 6/12 fortalte koncerndirektør Simon Pauk Hansen lidt om SAS' strategi ud i den nære fremtid, og bortset fra, at han medgav, at der i en periode frem til efteråret 2020 ville være udfordringer for SAS på det økonomiske område, så fortalte han også om en strategi, der indebærer at SAS på bl.a. klimaområdet og effektiviseringsområdet vil være forude for konkurrenterne. Jeg betragter udtalelserne som værende meget positive for SAS' fremtid.

I dag var det så øverste chef i SAS, Rickard Gustafsson, der i et interview i Børsen Play præsenterede de splinternye Airbus fly, som SAS over en årrække anskaffer 135 stk. af. En investering på ca. 50 mia. kr. som jo skal tjenes hjem. Det mente RG også, at SAS kunne magte.

I et andet indslag på Børsen Play fortæller aktieanalytiker Jakob Pedersen fra Sydbank lidt om SAS set fra investorsynsvinkel. Han er naturligvis lidt forbeholden overfor så stor en investering - om den nu kan lønne sig - men egentlig er han også grundlæggende positiv om SAS' fremtid.

Det er jeg også. Så på trods af en del "skrammer" i de seneste dages kursudvikling for SAS-aktien, tror jeg at reaktionerne er overdrevne. Med den nye flåde af fly bliver SAS meget konkurrencedygtig, der er tiltage på automatiserings- og digitaliseringsområdet, der vil give besparelser, og grundlæggende så kan et flyselskab som SAS aldrig "gå ned". Bliver selskabet truet af økonomiske problemer vil der altid være et andet selskab, der vil være interesseret i en overtagelse. Desuden er SAS så vigtig for den skandinaviske infrastruktur, at selv svensk "flyskam" ikke kan true lønsomheden.

Jeg vil tro, at bunden på aktiekursen på SAS vil blive nået i løbet af denne uge, og så tror jeg faktisk, at aktien kunne blive et godt køb. Men nu kan I jo måle mig på udsagnene ved at tjekke kursen på fredag :−)



10/12 2019 16:21 Match 180028



HSBC Bank har her til formiddag justeret sin holdning til SAS. De skærer godt nok i deres kursmål, men ender med et kursmål på 13,80 kr. hvilket er en noget højere kurs end SAS lige nu handles til.

Desuden fastholder HSBC deres købsanbefaling og noterer, at med kurs 13,80 kr. har SAS stadig en attraktiv værdiansættelse. Det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende dage.



23/12 2019 16:30 Match 080365



Desværre ender 2019 ikke nødvendigvis så positivt, som jeg havde forventet. Det kommende år har SAS markeret som værende udfordrende, men med alle tegn i sol og måne - inkl. Boings store problemer med produktionen af MAX flyene - samtidig med at SAS har en helt ny generation Airbus fly klar i fuldt omfang i 2021, samtidig med en opstrammet strategi, betyder at jeg fastholder min optimisme, selvom kursen er noget grounded - om jeg så må sige.
Under alle omstændigheder: God jul til jer alle derude :−)



TRÅDOVERSIGT