Amagerbankens tidligere bestyrelse slår tilbage
15-02-11 kl. 15/2 2011 06:56 | Amagerbanken 5,00 (+3,52%)
Staten har via Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet siden foråret og sommeren 2010 haft adgang til information om de forhold i Amagerbanken, som i forrige uge førte til pludselige milliardnedskrivninger og efterfølgende krak. Sådan lyder forsvaret fra den tidligere bestyrelse med formand N. E. Nielsen i spidsen i et brev til økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen.
- Hvorfor standsede Finansiel Stabilitet og selskabets medlemmer i Amagerbankens bestyrelse ikke kapitaltilførslen og statsgarantien, når de siden april 2010, respektive juli 2010 har haft detaljeret viden og al information, hedder det i brevet.
Den tidligere bestyrelse ønsker en "objektiv, saglig og uafhængig" undersøgelse af sagens forløb. Den understreger, at en undersøgelse bestilt Finansiel Stabilitet ikke kan siges at leve op til de kriterier, da det statslige oprydningsselskab har været blandet ind i sagen.
Amagerbankens nye bestyrelse med den af Finansiel Stabilitet-udpegede formand Steen Hove i spidsen skal forklare sig på et stormøde med bankens aktionærer i Falkoner Centret tirsdag fra klokken 10.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Amagerbanken



