Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Amagerbanken/fmd.: Værdisættelse var rene gætterier

15-02-11 kl. 15/2 2011 09:39 | Amagerbanken 5,00 (+3,52%)

Amagerbankens værdiansættelse af sine ejendomme var baseret på "gætterier". Så kontant lyder meldingen fra bestyrelsesformand, Niels Heering, på et møde for aktionærer i den fallerede bank tirsdag. Niels Heering kom med et konkret eksempel på et engagement, hvor Amagerbanken helt usædvanligt har haft en tidshorisont helt frem til 2024. Det har betydet, at engagementet har set positivt ud, selvom der de kommende år var ventet tab.

- Man har fastsat en pris på, hvad en ejendom kan sælges til i 2024. Og hvis man lægger den forudsærtning ind, så opnår man en positiv værdi på engagementet, og så slipper man for nedskrivninger, siger Niels Heering

Det er den fremgangsmetode, hvorom Heering gentagne gange bruger udtrykket "gætterier". Den nye bestyrelse, der trådte til i november, har siden gennemgået bankens engagementer over 15 mio. kr. Det er den gennemgang, der har været sidste pind til bankens ligkiste, idet den viste behov for nedskrivninger for over 3 mia. kr., hvilket har sendt egenkapitaleni minus og banken i konkurs.

- En del af dem var rigtig store engagementer, også for store set i forhold til Amagerbankens størrelse, konstaterer bestyrelsesformanden.

Aktionærmødet i Amagerbanken er et lovpligtigt informationsmøde, hvor der ikke skal træffes beslutninger. Falconersalen, som danner ramme om mødet, er cirka halvtfyldt, og til stede er blandt mange andre Amagerbankens største aktionær, Karsten Ree, der har tabt mere end en halv mia. kr. på banken.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Amagerbanken

PRIS 5,00
ÆNDRING +0,17 (+3,52%)
ÅBEN 4,95
SIDSTE LUK 4,83
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER