Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Amagerbanken/fmd: Brændstrup havde for mange kasketter

15-02-11 kl. 15/2 2011 10:06 | Amagerbanken 5,00 (+3,52%)

Bestyrelsesformand Niels Heering lader skeletterne rasle ud af skabet på tirsdagens møde for aktionærer i den fallerede Amagerbank. Bestyrelsesformanden tegner et billede af en bank præget af dårligt kredithåndværk, hvor administration af ejendomme, pantebreve og leasede biler mildt sagt har sejlet.

Og bestyrelsesformanden er ikke i tvivl om, at en stor del af skylden skal findes i en organisering, hvor tidligere direktør Jørgen Brændstrup havde alt for mange poster i banken.

- Selvom han tiltrådte som administrerende direktør, var han stadig chef for erhvervsafdelingen. Hele opbygningen af en organisation i en bank er jo for at få forskellige indstillinger til kreditterne. Det er en måde, der har været gældende siden 2002, hvor Brændsrup kom ind i direktionen og fortsat var erhvervskundechef, siger Niels Heering, der blandt andet fremlægger dokumenter, hvor Brændstrup har skrevet konkrete indstillinger om kreditter, som han selv har godkendt.

Den nye bestyrelse har blandt andet fundet ikke-tinglyste pantebreve for 1 mia kr., der har været anvendt som sikkerhed.

- Der har stået pant i ditten og pant i datten, men for 1 mia. kr. har man ikke tinglyst, lyder det fra Heering.

Og 300 biler er forsvundet fra et leasingengagement, fordi banken ikke havde styr på, hvor registreringspapirerne befandt sig. Endelig har en række af bankens sikkerheder bygget på "forhåbninger", oplyser Heering.

- Det betyder på dansk, at der lå en tom grund, hvor man hverken havde byggetilladelse eller var i nærheden af at finde ud af hvad det var værd, siger Heering.

Han oplyser desuden, at banken har forsøgt at sælge sig selv i både Danmark og udlandet, men der har ikke været interesse.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Amagerbanken

PRIS 5,00
ÆNDRING +0,17 (+3,52%)
ÅBEN 4,95
SIDSTE LUK 4,83
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER