Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Arbejdernes Landsbank/CEO: Amagerbanken ikke den sidste

15-02-11 kl. 15/2 2011 15:45 | Amagerbanken 5,00 (+3,52%)

Amagerbankens krak bliver dyrt for Arbejdernes Landsbank og koster også på bankernes image i befolkningen. Det siger ordførende direktør i banken Gert R. Jonassen til RB-Børsen.

- Jeg skal betale en regning på 35-40 mio. kr. til Indskydergarantifonden. Samtidig render kunderne rundt og siger, bankerne er nogle underlige nogle. Det kunne vi godt have været foruden, siger han.

Amagerbanken bliver dog næppe den sidste bank, der må bide i gulvtæppet, lyder vurderingen i Arbejdernes Landsbank.

- Jeg tror desværre ikke, at Amagerbanken bliver den sidste. Men forhåbentligt den sidste, hvor senior gæld bliver ramt - det vil sige indlån og almindelig funding. Det er ikke sundt med den måde, det er blevet kappet på derude på Amager, siger direktøren.

Arbejdernes Landsbank har som også Danske Bank indkaldt ekstra mandskab i forventningen om at få kunder fra Amagerbanken.

- Vi har indkaldt ekstramandskab i tre centrale filialer, hvor alle desuden er på fuld tid, siger direktøren og fremhæver:

- Der er mange henvendelser fra kunder, der har været loyale i mange år, som vi får glæde af nu. Vi får lidt hjem af de 35-40 mio. kr., vi skal betale, kan man sige.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Amagerbanken

PRIS 5,00
ÆNDRING +0,17 (+3,52%)
ÅBEN 4,95
SIDSTE LUK 4,83
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER