Torsdagens aktier: WDH trodsede fald - Bavarian banket i bund
10-03-11 kl. 10/3 2011 16:16 | Carlsberg A 705,00 (+0,43%) | Rockwool Int. A 1.615 (+1,96%) | Rockwool Int. B 1.746 (+0,63%) | William Demant Holding 183,10 (-0,65%) | Novozymes B 357,00 (+1,19%) | Bavarian Nordic 258,00 (-0,39%) | Group 4 Securicor 24,50 (+1,24%)
Torsdagens aktiehandel i Danmark var trykket af en negativ nyhedsstrøm fra de internationale finansmarkeder, efter at Kina overraskede med en negativ handelsbalance, og Spanien fik sænket sin kreditvurdering først på dagen. William Demant-aktien trodsede torsdagens negative udvikling, hvor C20-indekset lukkede 0,83 pct. lavere 466,68. Udenfor C20 var der flere regnskabspræsentationer, mens der blev solgt voldsomt ud i Bavarian Nordic-aktien med ordentlige kurssmæk som resultat.
William Demant fik torsdagens største C20-stigning på 1,6 pct. til kurs 445,3, efter en række finanshuse justerede synet på aktien i kølvandet af onsdagens regnskab. Finanshuset Kepler hævede sin anbefaling til "hold" fra "reducer", mens kursmålet blev løftet til 450 kr. Danske Markets hævede sit kursmål til 500 kr. fra 450 kr.
Bavarian Nordic fik barberet 39,7 pct. af kursen til 156,0. Kursdykket kommer efter, at biotekselskabet overvejer selv at rejse kapital ved en fortegningsemission til at udvikle prostatacancervaccinen Prostvac. Bavarian Nordic, der hidtil har søgt en partner til udviklingen af Prostvac, holder dog stadigvæk døren på klem for en potentiel partner. Jyske Bank nedjusterede i forbindelse med meddelelsen sit kursmål på aktien til 300 kr. fra 350 kr. men fastholdt sin købsanbefaling.
Isoleringskoncernen Rockwool faldt 4,5 pct. til kurs 635, efter at selskabet aflagde årsregnskab, hvor især overskudsprognoserne for 2011 var svagere end ventet. Rockwools omsætning steg 5,1 pct. til 11,7 mia. kr., hvilket var en anelse under forventningerne på 1,18 mia. kr., mens overskuddet efter skat steg 59 pct. til 512 mio. kr., og var på linje med forventningerne.
Carlsberg faldt 1,4 pct. til kurs 571,0. Berenberg Bank indledte dækning af Carlsberg-aktien med anbefalingen "køb" og et kursmål på 720 kr. Finanshuset Goldman Sachs sænkede kursmålet på Carlsberg-aktien til 557 kr. fra 595 kr. med en fastholdelse af anbefalingen "sælg".
Torm dykkede 19 pct. til kurs 30,8. Tankrederiet fremlagde årsregnskab, hvor forventningerne til 2011 så svage ud grundet udsigt til endnu et voldsomt tab.
- Regnskabet er markant svagere end ventet. Udsigten til et større end ventet tab i 2011 presser efter vores vurdering Torms kapitalstruktur yderligere, skrev Sydbank analytiker Jacob Pedersen i en kommentar.
Novozymes faldt 1,1 pct. til kurs 677,5, til trods for at den norske storbank DnBNor begyndte dækning af aktien med en købsanbefaling og et kursmål på 880 kr.
Novo Nordisk faldt 1 pct. til kurs 677,5. Eli Lilly og partnerne Alkernes og Amylin har fået positive effekt-resultater fra et fase II-studie med en meget langtidsvirkende variant af GLP-1 midlet Bydureon (exenatid).
A.P. Møller - Mærsk lukkede 0,4 pct. lavere i kurs 51.200. Containerrederierne ser ud til at få svært ved at indfri deres målsætning for rateforhøjelser på ruterne over Stillehavet, men dårlige bliver de heller ikke. Det skrev Lloyds List torsdag.
Neurosearch faldt 4,5 pct. til kurs 79,0. Biotekselskabet, der var aktuel med årsregnskab, leverede et underskud fra primær drift på 328 mio. kr. sidste år sammenlignet med et underskud på 356 mio. kr. året før. For 2011 venter Neurosearch et underskud fra primær drift i størrelsesordenen 325 mio. kr.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Carlsberg A



