Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

KBHL: Overskuddet skåret til i første kvartal (NY)

26-04-11 kl. 26/4 2011 14:29 | Københavns Lufthavne 5.680 (+0,35%)

Københavns Lufthavne kom ud af første kvartal af 2011 med et resultat før skat på 158 mio. mod 171 mio. kr. i samme periode sidste år.

Resultatet af primær drift (EBIT) steg til 219 mio. kr. fra 218 mio. kr. i 2010. Nettooverskuddet i første kvartal 2010 faldt til 117 mio. kr. fra 129 mio. kr. i samme periode sidste år.

- Faldet skyldes primært salget af CPH's ejerandel i en række mexicanske lufthavne (ITA), ophør af langsigtet lejekontrakt med SAS Cargo i 2010 samt højere nettofinansieringsomkostninger, skriver selskabet i regnskabet.

Omsætningen landede på 721 mio. kr. mod 704 mio. kr. i det første kvartal sidste år. Årsagen til fremgangen skal findes i, at antallet af passagerer i første kvartal steg 4,3 pct. i perioden. Samtidig bruger hver enkelt passager nu flere penge i lufthavnens butikker.

- Den stigning er ikke mindst sket efter gennemførslen af CPH's nye strategi for shoppingcentret, hvor udbuddet af butikker er udvidet i flere prissegmenter, begrunder selskabet.

Københavns Lufthavne venter fortsat en stigning i det samlede antal passagerer resten af året, mens der ventes et resultat før skat på niveau med 2010.

Peder Poulsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Københavns Lufthavne

PRIS 5.680
ÆNDRING +20,00 (+0,35%)
ÅBEN 5.680
SIDSTE LUK 5.660
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER