Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NeuroSearch ser lavere underskud i 2011 (NY)

25-08-11 kl. 25/8 2011 07:36 | NeuroSearch 3,50 (-0,28%)

NeuroSearch kommer ikke til at brænde helt så mange penge af i 2011 som oprindeligt forudsat. Selskabet venter nu et underskud af den primære drift i størrelsesordenen 300 mio. kr. Tidligere var der ventet et underskud på 325 mio. kr.

Baggrunden er hovedsageligt lavere omkostningerne til udviklingen af Huntingtons-medicinen Huntexil. De amerikanske og europæiske lægemiddelmyndigheder afgjorde tidligere i år, at der skal gennemføres et nyt klinisk fase 3 studie med Huntexil, før en godkendelse kan komme på tale.

Detaljer om udviklingsprogrammet vil blive fastlagt senere i tredje kvartal. Lægemiddelmyndighederne har dog støttet valget af den totale motorscore, eller helhedsbilledet af effekten på de Huntington-patienternes motoriske funktioner, som primært effektmål. Det var netop den skala, som de foreløbige fase 2b og 3-studier viste en signifikant forbedring af, oplyser Neurosearch i regnskabet.

Biotekselskabet omsatte i andet kvartal for 18,4 mio. kr., og fik et driftsunderskud på 60,5 mio. kr. Bundlinjen viste et underskud på 54,8 mio. kr.

De likvide beholdninger udgjorde ved udgangen af juni 352 mio. kr. Regnskabet indeholder ikke oplysninger om, hvorledes Neurosearch vil rejse de nødvendige penge til nye fase 3 studier med Huntexil.

Tal for regnskabet for andet kvartal 2011 fra NeuroSearch:

#

Mio kr Q2 2011 Q2 2010 FY 2010

==============================================================

Omsætning 18,4 17,3 69,3

--------------------------------------------------------------

Driftsresultat -60,5 -87,6 -328,0

--------------------------------------------------------------

Nettoresultat -54,8 -63,3 -259,0

==============================================================

Forventninger 2011: Q1 2011 Q2 2011

Mio kr

--------------------------------------------------------------

Driftsresultat -325 -300

--------------------------------------------------------------

==============================================================

#

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - NeuroSearch

PRIS 3,50
ÆNDRING -0,01 (-0,28%)
ÅBEN 3,57
SIDSTE LUK 3,51
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER