NeuroSearch/CEO: Fornuftige muligheder for frasalg
27-09-11 kl. 27/9 2011 09:39 | NeuroSearch 3,50 (-0,28%)
Neurosearch ser fornuftige muligheder for at nogle af selskabets forsknings- og udviklingsaktiviteter kan fortsætte under nyt ejerskab. Det kom frem på telekonferencen tirsdag, hvor ledelsen præsenterede sin beslutning om at satse stort set hele butikken på Huntingtons-medicinen Huntexil.
- Vi har oplevet stærk interesse for projekter i NsDiscovery og fortsætter med at tro på, at der hersker nogle muligheder for, at enten hele NsDiscovery genopstår under nyt ejerskab, eller at væsentlige aktiver startes op i under nyt ejerskab. Vi vil arbejde målrettet med disse opgaver de næste fem til seks måneder, sagde administrerende direktør Patrik Dahlen tirsdag på en telekonference.
Blandt Neurosearchs væsentligste aktiver, der nu er sat til salg, er vægttabsmidlet Tesofensine. Det er succesrigt igennem udviklingsfase 2, men det er ikke lykkedes selskabet at finde en partner til fase 3, selv om søgeprocessen er flere år gammel.
Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om NeuroSearch



