Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/middag: Jyske Bank trodser generelt positivt marked

24-10-11 kl. 24/10 2011 10:42 | Novozymes B 357,00 (+1,19%) | NKT Holding 274,80 (+0,40%) | Jyske Bank 359,00 (-0,55%) | Sydbank 252,00 (+1,12%)

Håbet om, at det vil lykkes de europæiske politikere at blive enige om en plan for en løsning af gældskrisen, er mandag med til at understøtte aktiebørserne i Europa. I København ligger C20-indekset ved 12.30-tiden 0,5 pct. højere i niveau 351,19, og et tilsvarende billede præger børserne i London, Paris og Frankfurt.

På det danske marked er der fokus på Jyske Bank, som forud for åbningen leverede et skuffende regnskab for tredje kvartal. Bankens nettoresultat landede i kvartalet på 82 mio. kr., hvor analytikerne ifølge SME Direkt havde estimeret 180 mio. kr.

- Jeg havde håbet på en større stigning i bankens renteindtægter, og deres kursreguleringer er meget negativt

påvirket af den finansielle uro, siger aktieanalytiker Mads Thinggaard fra Nykredit Markets til Ritzau Finans.

Jyske Banks nettorente- og gebyrindtægter er faldet til 4392 mio. kr. i årets første ni måneder fra 4472 mio. kr. i samme periode sidste år. Bankens ledelse er da heller ikke selv tilfreds med regnskabet, og henviser netop til den manglende vækst på de øverste linjer i bankens regnskab.

- Når jeg ser på bundlinjen, så er Jyske Banks resultat ikke tilfredsstillende. Vi har satset på at få en voksende toplinje. Det har vi ikke kunnet, selvom vi har fået mange nye kunder ind. Når man indser, at de samfundskonjunkturelle forhold ikke forbedrer sig, så er man nødt til at gribe ind, erkender Anders Dam, der dog ikke har flere sparetiltag i støbeskeen ud over dem, der allerede er blevet annonceret.

Jyske Bank-aktier falder 1,7 pct. til kurs 154,4, mens der generelt kan spores en positiv tendens blandt de øvrige bankaktier. Danske Bank stiger 2,3 pct. til kurs 74,5, og Sydbank kan notere et plus på 1,0 pct. til kurs 101,90. Sydbank kommer i øvrigt med sit regnskab for tredje kvartal tirsdag.

I C20 topper NKT med et plus på 2,6 pct. til kurs 202,3 listen over største stigninger, mens Novozymes i bunden ligger til et fald på 0,5 pct. til kurs 839,5.

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Novozymes B

PRIS 357,00
ÆNDRING +4,20 (+1,19%)
ÅBEN 353,80
SIDSTE LUK 352,80
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER