Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens aktier: Stærk eftermiddag anført af Vestas og NKT

24-10-11 kl. 24/10 2011 15:20 | FLSmidth & Co. 438,00 (0,00%) | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%) | NKT Holding 274,80 (+0,40%) | Jyske Bank 359,00 (-0,55%) | Sydbank 252,00 (+1,12%)

Det danske aktiemarked fik en positiv start på den nye uge, da investorerne nærede forhåbninger om, at politikerne i Europa vil kunne finde sammen om en løsning, der kan dæmme op for regionens gældskrise. Mens opløftende nøgletal fra Kina understøttede de cykliske aktier, så faldt Jyske Bank på et skuffende regnskab for tredje kvartal.

Herhjemme endte C20-indekset 1,4 pct. højere i niveau 354,35, efter at det i løbet af dagen fire gange var nede at vende i negativt terræn. Fra dagens begyndelse var markedet i høj grad desuden drevet af efterdønningerne af weekendens EU-topmøde, og fokuspunktet er nu næste møde mellem de europæiske toppolitikere onsdag.

- I øjeblikket sætter markedet sin lid til, at politikerne vil komme med et bud på en løsning af gældskrisen i Europa. Det er det, som stadigvæk er det overordnede tema i markedet, og der må forventes en høj usikkerhed frem mod onsdag, hvor politikerne vil melde ud, sige rådgiver Jesper Bamberger fra Nordea til Ritzau Finans.

De positive erhvervstillidstal fra Kina var med til at understøtte de cykliske aktier, herunder FLSmidth, der steg 5,5 pct. til kurs 350,1.

NKT kunne med en stigning på 6,5 pct. til kurs 210 dog notere den største stigning blandt C20-aktierne. Det skete uden selskabsspecifikke nyheder.

- Vi kan ikke umiddelbart se noget på aktien, så der kan være gang i rygtebørsen et eller andet sted, siger chefhandler hos Jyske Bank Martin Munk til Ritzau Finans.

Største nettokøbere i aktien var Deutsche Bank og svenske Enskilda. Vestas steg desuden 5,7 pct. til kurs 97, selvom Danske Bank og finanshuset Bryan Garnier sænkede deres kursmål på aktien til henholdsvis kurs 80 og 145 kr.

Uden for C20 faldt Jyske Bank 2,3 pct. til kurs 153,4 efter et skuffende regnskab for tredje kvartal.

- Skuffelsen ligger i højere tab på udlån og svagere handelsindtægter. Det forventes nu, at analytikerne må ud at sænke deres estimater for Jyske Banks indtjening for i år. Kursreaktionen er dog ikke voldsom, fordi det i forvejen lå lidt i kortene, at analytikerne nok generelt lå for højt med deres estimater, siger Jesper Bamberger.

Jyske Banks aktie er dermed faldet ni ud af de seneste 10 børsdage, fra kurs 184 for to uger siden - et samlet fald på knap 17 pct. Sydbank steg derimod 0,7 pct. til kurs 96,6 forud for sit regnskab for tredje kvartal tirsdag, og Danske Bank fulgte ligeledes den generelt positive stemning i markedet med en stigning på 3,0 pct. til kurs 75,05.

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - FLSmidth & Co.

PRIS 438,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 438,00
SIDSTE LUK 438,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER