Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/middag: Vestas tager uforklarligt kursspring

25-10-11 kl. 25/10 2011 11:11 | William Demant Holding 183,10 (-0,65%) | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%) | GN Store Nord 211,10 (-0,09%) | Jyske Bank 359,00 (-0,55%) | Sydbank 252,00 (+1,12%) | DSV 495,60 (+0,32%)

Vestas er tirsdag middag fortsat særdeles ombejlet og medvirker til at holde det danske C20-indeks oven vande på en ellers blandet aktiedag i resten af Europa.

C20-indekset ligger ved 12.50-tiden 1 pct. højere 357,84 og har kurs mod den tredje plusdag på stribe.

Det amerikanske børshus Morgan Stanley kanonerede Vestas-aktien i vejret fra åbningen. Inden for den første halve times handel steg Vestas-aktien således med over 10 pct., uden at der umiddelbart var nyt ude om selskabet. Status ved middagstid er, at Morgan Stanley fortsat spiller en hovedrolle i Vestas' kursfremgang. En oversigt over dagens handler viser, at kunder hos Morgan Stanley foreløbigt står som nettokøber af mere end hver femte Vestas-aktie for et beløb på 50 mio. kr. Også SEB Enskilda og Pareto Securities er store aftagere af Vestas-aktien, mens Carnegie står som sælger af knap hver tredje aktie.

Vestas-aktien stiger 7,5 pct. til kurs 104,30 i øvrigt efter en gevinst på 5,7 pct. mandag. Ifølge senioranalytiker i Sydbank, Jacob Pedersen, kan den positive stemning om aktien skyldes, at nogle er nået til den erkendelse, at Vestas er stærkt undervurderet henset til de vækstmuligheder, der tegner sig i horisonten.

- Jeg regner helt sikkert med, at vi får en stærk ordreindgang at se. Når man ser på de aftaler, som de allerede har bekræftet er på vej, men som endnu ikke er faste og ubetingede, og man tillægger uannoncerede ordrer i tredje og fjerde kvartal, så mangler de pludselig ikke så meget i at nå deres prognose for hele året, siger Jacob Pedersen til Ritzau Finans.

Stigningen i Vestas-aktien kan endvidere skyldes genopblussede opkøbsspekulationer. Analytikerne hos Société Générale ser Vestas som et muligt opkøbsmål, om end timingen for en transaktion måske ikke er ideel, da potentielle bydere vil vente på bedre sigtbarhed. Banken gentager en

"hold"-anbefaling på aktien, skriver Bloomberg News.

- Der er ikke nogen forklaring på stigningen som sådan. Der kører en masse spekulationer omkring alt fra overtagelsesrygter til short covering. Så der kører en masse historier, men der er ikke noget faktuelt bag stigningen, konstaterer en handler fra et større finanshus.

Blandt de øvrige C20-aktier falder Sydbank efter et skuffende regnskab for i tredje kvartal. Ledelsen har måttet skære i den øvre ende af forventningerne, så der nu ventes et basisresultat før nedskrivninger på 1700-1850 mio. kr. mod tidligere 1700-2000 mio. kr., og det kostede umiddelbart et kursfald på et par pct. Aktien har dog hurtigt fundet tilbage til udgangspunktet kort før regnskabet og handler 0,6 pct. lavere kurs 96. Jyske Bank, hvis kvartalsregnskab skuffede mandag, falder yderligere 1,5 pct. til kurs 151. Det er syvende børsdag på stribe, at Jyske Bank slår bak.

Tilbage i C20 stiger GN Store efter en opjustering til "køb" fra Jefferies. Aktien i GN Store Nord ligger 2,9 pct. højere i kurs 40,1, mens konkurrenten på høreapparatmarkedet William Demant falder 0,3 pct. til 415,6. Jefferies har hævet kursmålet for aktien med 30 kr. til 430. Det berettiger dog stadig kun til en "hold"-anbefaling.

Blandt dagens andre vindere finder man A.P. Møller - Mærsk, der stiger 2,6 pct. til kurs 37.800. Maersk Drilling har underskrevet en milliardkontrakt med BP, der for 4,3 mia. kr. har hyret boreriggen Maersk Discoverer i fire år. BP har desuden option på at leje riggen i yderligere et år.

DSV, der kommer med kvartalsregnskab onsdag, stiger 2,3 pct. til kurs 105,5. Analytikere ser ifølge SME Direkt risiko for, at DSV må skære i den øvre ende af forventningsintervallet om en omsætning på 44-47 mia. kr. og et driftsresultat før goodwillnedskrivninger på 2,4-2,55 mia. kr. Derimod ventes den nedre ende fortsat at kunne nås.

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - William Demant Holding

PRIS 183,10
ÆNDRING -1,20 (-0,65%)
ÅBEN 184,80
SIDSTE LUK 184,30
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER