Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Lundbeck/CFO: Følger planerne i USA

09-11-11 kl. 9/11 2011 09:45 | Lundbeck 371,10 (-2,24%)

Lundbeck følger planerne for udvidelsen af selskabets eget salgskorps på det amerikanske marked. Selskabet lancerer som tidligere meddelt lægemidlet Onfi i januar til behandling af den sjældne epilepsiform Lennox-Gastaut syndrom. Dermed vil Lundbeck Inc få tre trækheste i USA, hvor man i forvejen sælger Huntingtons-medicinen Xenazine og epilepsimedicinen Sabril.

- Vi vil udvide med 60-70 mand nu. Det er vi i gang med. De lægges oven på den eksisterende salgsstyrke, og når vi så lancerer Lu AA21004 (Lundbecks næste antidepressiv, red), så vil vi ansætte omkring 200-250 sælgere mere til at støtte op om lanceringen i USA, siger Lundbecks koncernøkonomidirektør Anders Götzsche.

Han vurderer, at hver sælger koster omkring 1 mio. kr. i gennemsnit.

- Men det er slet ikke afgørende. Det afgørende er, at Onfi har et salgspotentiale på mere end 1 mia. kr. De omkostninger, vi har til at lancere produktet, er minimale, og vi har meget lave promoveringsomkostninger. Så det vil give et væsentligt værdibidrag til Lundbeck i de kommende år.

Lundbecks amerikanske datterselskab øgede omsætningen med 23 pct. i tredje kvartal til 411 mio. kr. fra 335 mio. kr. i samme periode sidste år.

Indtægterne fra partneren Forest Laboratories salg af antidepressivet Lexapro faldt derimod 12 pct. til 498 mio. kr., da Forest nedbragte lagrene forud for patentudløbet i marts 2012.

Administrerende direktør i Lundbeck Ulf Wiinberg er onsdag citeret i Jyllands-Posten for, at han gerne ser vækst i USA.

- Vi har hele tiden arbejdet på at opbygge et liv efter Lexapro. Vi han se, at det amerikanske lægemiddelmarked udgør 40-45 pct. af det globale marked, og hvis vi skal have en tilsvarende geografisk fordeling i vores omsætning, skal vi øge salget i USA, siger Ulf Wiinberg til Jyllands-Posten.

Antidepressivet Lu AA21004 er udset som en af fremtidens helt store trækheste. Ifølge regnskabet for tredje kvartal ventes det sidste fase 3 studie afsluttet i første halvår 2012, hvilket betyder, at midlet, hvis alt ellers klapper, vil kunne lanceres i 2013.

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Lundbeck

PRIS 371,10
ÆNDRING -8,50 (-2,24%)
ÅBEN 374,00
SIDSTE LUK 379,60
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER