Lundbeck/CEO: Håber på positiv reaktion fra aktiemarkedet
11-11-11 kl. 11/11 2011 08:01 | Lundbeck 371,10 (-2,24%)
Lundbecks administrerende direktør, Ulf Wiinberg, håber, at hans største handel nogensinde også falder i god jord på aktiemarkedet.
- Jeg har aldrig været god til at forudse, hvordan markedet reagerer. Men jeg håber. Jeg tror, at det vil reagere positivt. For det er vældig positiv aftale for os, siger Wiinberg til Ritzau Finans.
Det samlede akkumulerede salgpotentiale for de to lægemidler, Lundbeck indlicenserer fra Otsuka vurderes at være over 50 mia. kr.
- Vi er rigtigt glade for, at Otsuka Pharmaceuticals har valgt Lundbeck. Jeg ser det som en stor mulighed. Hvis udviklingen af de her produkter falder godt ud, så vil vi gøre en masse patienter glade og samtidig øger vi vores muligheder for at løfte Lundbeck til et helt andet niveau, end vi er i dag, siger Ulf Wiinberg.
Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Lundbeck



