Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ALK/CEO: Vores tal har aldrig været flottere

14-11-11 kl. 14/11 2011 08:58 | ALK-Abello 999,00 (-0,05%)

Der hersker stor tilfredshed i ALK-Abelló efter et rekordresultat i årets første tre kvartaler.

- Man skal huske at fejre det, når det går godt, og det her er et rigtigt godt regnskab og flotte ni måneder. Det er som vi havde ventet, og heldigvis for det med den verden, vi har omkring os, siger administrerende direktør i ALK-Abelló, Jens Bager, til Ritzau Finans.

Han kunne i årets første tre kvartaler glæde sig over en vækst i omsætningen på 14 pct. til 1770 mio. kr. samt en fremgang i driftsresultatet før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 77 pct. til 361 mio. kr. Ses isoleret på tredje kvartal var såvel omsætning som driftsindtjening bedre end analytikerne havde sat næsen op efter. Omsætningen blev 512 mio. kr. mod ventet 501 mio. kr., og driftsresultatet, EBIT, var fire gange større end ventet og udgjorde 50 mio. kr.

Det er især bruttomarginen, som har overrasket analytikerne. Den landede på 76 pct. i tredje kvartal mod medianestimatet på 68,4 pct. Der er dog ikke tale om, at den underliggende lønsomhed udvikler sig bedre, end ALK har stillet i udsigt.

- Basisbruttomarginen på vores produktsalg ligger på 70-71 pct. Det, der så giver yderligere marginforbedringer, er de partnerbidrag, vi får. Der skal jeg understrege, at det er en del af vores forretningsmodel. Så man skal forvente en bruttomargin fremover, der ligger højere end 71 pct. Hvor meget vil afhænge af vores partnerbidrag, og de svinger jo naturligt med aktivitetsniveauet, som udløser en kombination af milepælsbetalinger og også royaltybetalinger, når produkterne er på markedet, forklarer Jens Bager.

ALK-Abelló modtog i september en ikke-offentliggjort milepælsbetaling fra sin japanske partner Torii. Analytikerne spår for 2011 en bruttomargin på 72,3 pct. mod 75 pct. efter årets første ni måneder. I 2012 venter analytikerne en bruttomargin på 72,7 pct.

Jens Bager vil ikke komme nærmere ind på ALK-Abellós langsigtede ambitioner for bruttomarginen på den underliggende forretning - det vil eksklusiv partnerindtægterne - ud over, at den skal nå over 71 pct.

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - ALK-Abello

PRIS 999,00
ÆNDRING -0,50 (-0,05%)
ÅBEN 999,50
SIDSTE LUK 999,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER